Lærere rundt om i landet fortæller om forskellige udfordringer ved de skriftlige prøver i dansk i sidste uge. En del elever sad og ventede 20 minutter på at komme i gang med prøven. En lærer fortæller på Facebook, at hendes elever ikke kunne åbne videoen i den ene af opgaverne og fik at vide af eksamensvagten, at de så måtte vælge en anden opgave. De var de kede af, og de havde svært ved at finde på, fortæller hun.
Andre lærere oplevede samme udfordring, men havde en it-vejleder, der kunne fikse problemet for de elever, der havde behov for det. En mulighed var også at kontakt Børne- og Undervisningsministeriet eller downloade opgaven fra prøvebanken med eleverne. Men uanset løsningsmulighederne, betød det ventetid for eleverne. Det oplevede Viola, som går i 9. klasse på Virupskolen ved Aarhus.
"Det var ubehageligt, for jeg var nervøs i forvejen og havde gjort mig helt klar til at gå i gang, og så virkede det ikke. Flere og flere af de andre kom i gang, mens jeg bare sad og ventede i noget, der føltes om meget lang tid. Så når man jo at blive endnu mere nervøs", fortæller hun.
Da hun så endelig kom i gang og fik skrevet sin tekst og til sidst ville bruge programmet Txtanalyser til at hjælpe med at finde fejlene, meldte den, at der ingen fejl var.
"Det ved jeg ikke kan passe, for jeg er ordblind og jeg plejer at bruge den til hjælp med både kommatering, grammatik og stavning af ord. Så var jeg nødt til at sidde og vente igen uden rigtigt at vide, om den ville komme til at virke", fortæller hun.
170 opkald på de første timer af prøven
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (Stuk) og Styrelsen for It og
Læring (Stil) fortæller, at de generelt kun har oplevet mindre udfordringer i forbindelse med
afviklingen af folkeskolens prøver i år. Ved prøven i skriftlig fremstilling var der tale om systemisk forlængede svartider
i starten af prøven.
"Dette skyldes, at et meget stort antal elever (65.000)
skulle hente meget store opgavesæt, der indeholdt flere mediefiler på samme
tid. Langt størstedelen af de 65.000 elever oplevede ikke større problemer, end
at de kunne tilgå prøven efter kort ventetid", oplyser Stuk.
Styrelsen for It og Læring har efterfølgende justeret den tekniske
opsætning, så eleverne ikke har mødt længere svartider ved de øvrige afgangsprøver.
Styrelsens supportlinje modtog i forbindelse med prøven i dansk skriftlig fremstilling, som var
den første prøvedag, cirka 170 telefonopkald i løbet af de første timer. De fortæller, at der traditionelt er øget supportaktivitet på den første prøvedag. Efter de
første timer på første prøvedag har der været relativt få henvendelser til supporttelefonen.
Begge styrelser arbejder løbende med at forbedre prøver og prøveafvikling, blandt andet gennem
kvalitetssikring af prøvemateriale og test af systemer, så eleverne ikke
oplever tekniske udfordringer under prøveafviklingen, oplyser ministeriet.
Der er vejledninger til det hele
Retskrivningsprøven voldte også problemer. Dels var der flere ord, som lærerne ikke mente var rimelige, at eleverne skulle kende, som 'pasteuriserede', 'raffinement' og 'signaturretter' og flere undrede sig over ordet 'cremethed', som stavekontrollen siger ikke eksisterer.
Oveni kom, at online-ordbogen ikke fungerede for en del elever. Og en del ordblinde elever endte i en version, hvor de ikke kunne skrive alle ord ind i felterne.
I Facebookgruppen for dansklærere i overbygningen nævner flere lærere, at der var tvivl om, hvordan problemerne skulle håndteres.
Styrelsen for It og Læring fortæller, at hvis der før eller under prøven opstår en situation, der gør, at en skole ikke har adgang til prøveafvikling via testogprøver.dk, har man en såkaldt ”Plan B”- procedure, som kan træde i kraft. Alle skoler har modtaget en procedurebeskrivelse med retningslinjer for, hvordan og hvornår plan B anvendes: Retningslinjer til brug ved den skriftlige prøve - Plan B (uvm.dk).
"I tilfælde af, at elever oplever udfordringer med prøvematerialet, skal skolen kontakte Styrelsen for Undervisning og Kvalitet for vejledning om, hvordan udfordringen håndteres. Generelt vejleder Styrelsen for Undervisning og Kvalitet om, at prøven sættes på pause for den eller de berørte elever, mens udfordringen håndteres. Når der er fundet en løsning, kan prøven genoptages, og eleven eller eleverne får forlænget prøven med den tid, som prøven har været sat på pause".
TxtAnalyser, som voldte problemer, er et program, som skolerne selv indkøber licens til hos en privat leverandør, og i tilfælde af, at elever oplever udfordringer med 3.-partsprogrammer, som det, har Styrelsen for Undervisning og Kvalitet lavet en vejledning om nedbrud af 3.-partsprogrammer under prøven: Nedbrud af 3. parts programmer under prøven | Børne– og Undervisningsministeriet (uvm.dk).
Udfordringer med at afspille videoer, som indgår i prøvematerialet, kan skyldes lokale forhold, herunder elevens it-udstyr. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har registreret et fåtal af henvendelser med den udfordring, hvilket indikerer, at prøvematerialet overordnet set har fungeret, som det skulle.
Skolelederen afgør, om eleverne kan få omprøve
I forhold til de individuelle udfordringer med prøvematerialet eller 3.-parts-programmer kan det være svært for censor at vurdere, hvad de enkelte udfordringer har haft af betydning for elevernes besvarelser, så censorerne skal bedømme besvarelserne ud fra det indhold, der er fremsendt, og give karakter på den baggrund.
"Hvis skolelederen vurderer, at udfordringerne med fx et 3.-partsprogram kan have indflydelse på karakterfastsættelsen, tilbydes eleven en omprøve ved førstkommende prøvetermin. Elever, der tilbydes en omprøve, skal i første omgang have udstedt et bevis, der indeholder karakteren for den prøve, som eleven er blevet tilbudt omprøve i. Efter omprøven udsteder skolen et nyt bevis til eleven, såfremt eleven har forbedret sin prøvekarakter. En omprøve kan ikke resultere i en lavere karakter", fortæller Stuk og henviser til § 66, stk. 1, i Bekendtgørelse om folkeskolens prøver.
