Engelsklærer Julia Fearrington er en af de mange undervisere, der har kritiseret ministeriets præcisering af reglerne for brug af stavekontrol til skriftlig eksamen. Reglerne er ikke nye, lyder svaret fra Undervisningsministeriet.

Ministerium svarer på kritik: Reglerne om stavekontrol til skriftlige prøver er slet ikke nye

Det var en præcisering af allerede eksisterende regler, der blev sendt til landets sproglærere i fredags, oplyser undervisningsministeriet. DLF og formanden for sproglærerne mener stadig, at beskeden kom alt for sent.

Offentliggjort Sidst opdateret

”Helt gak!”, ”utidssvarende” og ”Ikke særlig omsorgsfuldt”.

Der var langt mellem de pæne ord fra lærerstaben, da Børne- og Undervisningsministeriet i fredags udsendte en præcisering af reglerne for brug af stavekontrol til skriftlige afgangsprøver i engelsk, fransk og tysk.

En af de mest forargede kritikere var Frank Lacey, der er formand for Sproglærerforeningen fagudvalg for engelsk.

”Da jeg fik beskeden fra ministeriet, skrev jeg ’LOL’ til vedkomne, der sendte den til mig. Jeg grinede højlydt og tænkte: 'Det er simpelthen løgn det her'”, fortæller Frank Lacey.

Han og flere andre gik kort efter frem med kritik af ministeriets sene udmelding.

”Jeg savner, at folkene i ministerieret spørger sig selv: 'Kan lærerne overhovedet nå at klæde ungerne på til den brillante idé, vi har fået?'”, siger engelsklærer på Tre Falke Skole på Frederiksberg Julia Fearrington blandt andet til Folkeskolen.

Er reglerne nye eller ej?

Vi har bedt Undervisningsministeriet forholde sig til kritikken. Herfra lyder svaret, at reglerne skam ikke er nye.

”Styrelsen oplyser, at disse regler ikke er nye, men at skolerne er blevet informeret særskilt herom på grund af stigende efterspørgsel fra sektoren”, lyder det i et skriftligt svar, som ministeriet også har sendt til Ekstra Bladet.

Den forklaring køber Regitze Flannov, der er forkvinde i undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening, dog ikke uden videre.

”Vi ser det som en ny præcisering, da lærere og elever har gjort brug af disse automatiske ordforslag i den tro, at dette er en almindelig del af den stave- og grammatikkontrol, som godt må anvendes”, siger hun.

I Undervisningsministeriets eget hæfte ”Retningslinjer til brug ved den skriftlige prøve i FP10 Engelsk” fra december måned, står der da heller ikke noget om højreklik.

Højreklik forbudt, lød budskabet til landets sproglærere, der skabte stor forvirring i fredags. Her er præciseringerne udlagt med ministeriets egne ord: ”Styrelsen for Undervisning og Kvalitet oplyser, at elever ved folkeskolens prøver i fremmedsprog (tysk, engelsk og fransk) i delprøven i skriftlig fremstilling må anvende ordbøger og grammatiske oversigter samt tekstbehandling med stave- og grammatikkontrol. Ingen andre funktioner end stave- og grammatikkontrol må anvendes. Det gælder eksempelvis oversættelsesfunktioner og ordforslag, som ofte er integreret i programmet. Det betyder i praksis, at de røde og blå bølgestreger, som indikerer stavefejl og grammatiske fejl, godt må vises i elevens tekstbehandlingsprogram under prøven. Eleven må dog ikke benytte sig af de ordforslag, som kan tilgås ved at højreklikke eller holde cursoren over ord". Kilde: Mailsvar fra Undervisningsministeriet til Folkeskolen

’Ved prøven må der anvendes ordbøger og grammatiske oversigter. Der må i den skriftlige opgave desuden anvendes skriveprogrammets tekstbehandling med stave- og grammatikkontrol. Nogle skriveprogrammer har et indbygget oversættelsesværktøj. Dette må ikke benyttes. Vær derfor opmærksom på, om eleverne under prøven skriver tekst på dansk’, står der i hæftet.

Hvilke skriveprogrammer, der er tale om, fremgår ikke af ministeriets retningslinjer.

Vi har spurgt Undervisningsministeriet om, hvornår præciseringen egentlig er blevet tilføjet, men har ikke fået svar før deadline for denne artikel.

Sproglærerformand: Reglerne er helt absurde

Hvad enten reglerne er nye eller ej, mener Frank Lacey, at lærerne ikke kan forventes at kende til den specifikke tolkning af reglerne, og udmeldingen fra ministeriet kommer alt for sent, fastholder formanden.

Frank Lacey har desuden ikke har meget andet end latter til overs for reglerne.

”Det er helt absurd. Ministeriet skriver, at eleverne gerne må slå de understregede ord op i ordbogen. Hvis jeg som computerbruger skulle gøre dét, ville det være helt oplagt for mig at højreklikke på ordet og kopiere det over i ordbog.com. Men hvis jeg gør det, så har jeg allerede overtrådt reglerne”, siger han.

I sit mailsvar til Folkeskolen understreger Undervisningsministeriet, at det er skolernes ansvar, at reglerne bliver håndhævet.

’Det er skolelederens ansvar at sikre, at eleverne inden prøven bliver grundigt orienteret om anvendelse af hjælpemidler ved prøven, samt konsekvenser ved at skaffe sig selv eller yde andre elever uretmæssig hjælp, benytte ikke-tilladte hjælpemidler, udgive en andens arbejde for sit eget eller anvende eget tidligere bedømt arbejde uden henvisning hertil".

"Skolelederen skal udpege tilsynsførende, som er til stede under prøverne. Styrelsen henstiller til, at skolelederen informerer de tilsynsførende grundigt om regler for prøveafholdelse. Det er skolelederen, der beslutter hvor mange tilsynsførende, der skal være til stede i prøvelokalet og forberedelseslokalet”, skriver ministeriet.

Den udmelding giver Frank Lacey ikke meget for.

”Det er simpelthen ikke muligt at føre tilsyn i den grad, som det ville være nødvendigt. Så det bidrager kun til absurditeten i denne her vanvittige forestilling”, siger han.

Heller ikke hos Danmarks Lærerforening er man tilfreds med udmeldingen.

”Uanset hvad er det vores holdning, at de nye regler er for komplicerede at overholde og er utidssvarende, og har skabt unødig forvirring lige op til prøverne”, fastlår Regitze Flannov.