Skærmene er også med i de fleste sprogtimer: Uden dem vil min undervisning blive mindre autentisk
En ny undersøgelse viser, at der rigtigt ofte er skærm i sprogtimerne. Det kan to sproglærere sagtens genkende, men de ser det ikke som et problem. Tværtimod vil det være en katastrofe at indføre begrænsninger, mener de.
12 skoler fordelt på tre kommuner har medvirket i undersøgelsen, som Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) står bag.
Overordnet set viser undersøgelsen, at der i gennemsnit indgår skærme i 60 procent af undervisningstiden. Ser man alene på dansk, er der skærme involveret i 72 procent af
tiden.
Men i de sprogtimer, forskerne observerede, var der skærme i en
endnu større andel af tiden. I engelsk var der en eller flere skærme i 78 procent af tiden, mens tysk og fransk (og andre fremmedsprog) var de fag, hvor der alleroftest var skærme, når forskerne kom forbi. Her var der mindst én skærm i brug i 84 procent af de observerede timer.
Annonce:
I engelsk arbejder eleverne på pc cirka en tredjedel af tiden, mens det i tysk/fransk/spansk er næsten halvdelen tiden, lyder det i undersøgelsen.
Diagram fra undersøgelsen.Copyright: DPU, Aarhus Universitet
Er sprogfagene virkelig de mest digitaliserede fag?
Betyder det så, at skærmene fylder allermest i sprogtimerne? Næppe.
For undersøgelsen viser også, at der er stor forskel på, hvor meget skærmene fylder alt efter klassetrin, og det kan formentlig forklare det høje skærmbrug i sprogfagene, erkender den ene af forskerne bag undersøgelsen lektor, ph.d. Andreas Lieberoth.
Annonce:
For brugen af skærm er nemlig konstant - og lav - i indskolingen, men stiger fra 4. klasse og topper omkring 7. klasse. Og eleverne får eksempelvis typisk først tysk og fransk på skemaet fra 5. klasse.
Men spørger man formand for Sproglærerforeningens fagudvalg for engelsk og lærer på Ådalens Privatskole i Ishøj Frank Lacey, kan han godt genkende billedet af, at der meget ofte er skærm med i engelskstimerne.
Faktisk er han en smule overrasket over, at undersøgelsen ikke viser, at skærmene optræder oftere. For selv bruger han og hans elever skærme i så godt som 100 procent af tiden. Og det ser han ikke noget problem i.
Det vigtige er, hvordan skærmene bliver brugt, understreger han.
Annonce:
Forsker: De fleste lærere kender nok svaret, men vi gør ikke
Trods den hidtil største undersøgelse af skærmene i skolen, mangler der stadig forskningsviden om, hvad skærmene egentlig bliver brugt til.
”Det kan vi desværre ikke sige noget om lige nu. Vi har givet et overblik over skærmene i skolen, fordi det var det, verden manglede”, fortæller lektor Andreas Lieberoth.
”Men det er interessant at se på, hvad hulen det er, der foregår bag skærmen. De fleste lærere kender sikkert svaret, men som forskere vil vi gerne vide det. For vi har nogle blinde vinkler. Man kunne også se på, hvad det er for nogle digitale tilbud, der er til de forskellige fag, og om det også har noget med sagen at gøre. Det vil give os den indsigt, vi mangler nu", siger Andreas Lieberoth.
Undersøgelsen er gennemført i 2023-2024 af forskerne Andreas Lieberoth og Esben Bjerre. Undersøgelsen bygger på i alt 8.170 stikprøveobservationer på tværs af 5.580 skoletimer.
I 6 ud af 10 stikprøver, hvor elever er samlet i lokaler, optræder der mindst én skærm, forstået som projektor (47,5 %) eller individuelle devices (52,5 %).
Skærme ses 14 procent oftere end analoge materialer. Pc’er og projektorer er fx dobbelt så hyppige som papir.
Den samlede skærmbrug stiger fra 3.-4. klasse og topper omkring 7. klasse.
8-9. klasse bruger mest individuel teknologi, og er mere selvstyrende.
Tysklærer Helle Kusk, underviser på Gl. Hasseris Skole i Aalborg, er ligesom Frank Lacey ikke overrasket over, at sprogfagene ligger højt målt på skærmbrug.
Hun har selv en fornemmelse af, at der indgår en eller anden form for skærm i de fleste af hendes tysktimer - meget ofte i kombination med analoge materialer.
Det er stort set kun, når nettet går ned, at de analoge materialer får lov at stå helt alene, og det sker sjældent, fortæller hun.
Annonce:
Jeg viser altid sider i vores bøger på storskærm, siger Helle Kusk.
"Jeg viser fx altid de sider i vores bøger, som vi arbejder med, på storskærm, så eleverne kan se, hvor vi er nået til, og hvad de skal lave", siger hun.
Og selvom eleverne arbejder analogt i deres opgavebøger, har de deres pc'er tændt.
"Men det er mest, fordi de slår op i ordbogen på deres computer. For vi har ikke de røde ordbøger mere", siger Helle Kusk.
Hun oplever ikke, at skærmene er en hindring for at få den vigtige samtale i gang i sprogfagene.
"Jeg starter fx altid med at bede eleverne om at tage en opstartssnak, og der bruger vi Min Uddannelse, hvor der er forslag til, hvordan man kan komme i gang. Det kan være spørgsmål på tysk som 'Har du haft en god weekend? Hvad lavede I? og hvem var du sammen med'. Så tager de runder, hvor de skal snakke med tre forskellige, og der kigger de jo på skærmen for at se, hvad det er for et spørgsmål, de skal tage udgangspunkt i", forklarer hun.
Helle Kusk har netop givet eleverne i sin 8. klasse en opgave, hvor de blandt andet skal filme deres hjem eller værelse, imens de på tysk fortæller, hvad man ser.
Hun mener, at skærmene er et fantastisk redskab, når man bruger dem "kritisk og fornuftigt".
"I mine timer har elever deres skærm tændt hele tiden"
Frank Lacey er helt enig:
Det går ikke udover mundtligheden, at skærmene fylder så meget, fortæller Frank Lacey.
"I mine timer har elever deres skærm tændt hele tiden, fordi jeg insisterer på, at de skriver en logbog over deres læring. De skriver løbende, hvad de ser på nettet, hvad de har reflekteret over, og hvad de kan bruge til hvilke projekter", fortæller han.
Og heller ikke Frank Lacey mener, at skærmbrugen går ud over mundtligheden.
"Vi taler hele tiden engelsk", siger han og tilføjer, at det også er meget nemt at arbejde med engelske hjemmesider.
"Engelske hjemmesider er meget mere tilgængelige end fx tyske hjemmesider, som er lavet til tyskere og normalt er ret teksttunge. Engelske hjemmesider indeholder typisk meget mere grafik og er ofte skrevet til folk, som måske ikke har engelsk som førstesprog", fortæller Frank Lacey, der selv tidligere har undervist i tysk.
Elever har været i kontakt med FBI-agent og nonne
Noget andet er, at skærmene har gjort sprogtimerne mere autentiske, forklarer han.
"I gamle dage havde vi en tekstbog, og det var ofte meget kunstige situationer, man arbejdede med. Internettet har gjort, at vi kan tage sproget uden for klasseværelset. I dag forventer jeg fx, at eleverne forsøger at få kontakt med engelsktalende personer, og vi har haft mange spændende eksempler".
Han fortæller, at det gennem tiden er lykkedes eleverne at få kontakt til en pige, der havde været kidnappet i årevis i Ohio, en FBI-agent, der afslørede en terrorist og en nonne i et kloster i London.
Pt. arbejder de med temaet våben i USA i hans 9. klasse, og det er lykkedes nogle elever at få fat i et forældrepar, der har mistet et barn i et skoleskyderi, men stadig går ind for USA's liberale våbenlovgivning.
"Så man får nogle meget autentiske og ekstremt spændende samtaler nogle gange. Selvfølgelig foregår der også alt muligt lort på skærmene, som man må prøve at styre, og ingen kan styre det 100 procent. Men hvis man kan gøre stoffet interessant nok, kan man håbe, at eleverne bliver så fordybede i det, at de glemmer spillene, og hvad de ellers har gang i", siger Frank Lacey.
Han er ikke i tvivl om, at det vil være "en katastrofe" at indføre en officiel begrænsning af, hvor meget skærmene må fylde i undervisningen.
"Det ville virkelig ødelægge autenticiteten i min undervisning", siger han.