Lærere raser over regelændring: Elever må pludselig ikke bruge stavekontrol til eksamen

Elever, der om lidt skal til skriftlig eksamen i fransk, tysk og engelsk, må ikke bruge stavekontrol, som de plejer. Sådan lyder meldingen fra undervisningsministeriet få dage inden de første prøver. ”Helt gak” og ”manglende omsorg for eleverne”, lyder nogle af reaktionerne.

Offentliggjort Sidst opdateret

Højreklik forbudt.

Sådan lød budskabet i fredags, da Børne- og Undervisningsministeriet opdaterede reglerne for elevers brug af stavekontrol til de skriftlige prøver i sprogfag.

Eleverne må gerne have stavekontrol slået til, når de går til skriftlig eksamen i et fremmedsprog, så de ved hjælp af bølgende røde og blå understregninger kan se, hvilke ord som computeren vurderer skal rettes.

Men hvis eleverne højreklikker på ordet, så stavekontrollens rettelsesforslag kommer til syne, gør de sig skyldige i eksamenssnyd, fremgår det af ministeriets hjemmeside.

Nyheden nåede for to dage siden Julia Fearrington, der underviser på Tre Falke Skole på Frederiksberg. Og på mandag skal hendes 9. klasses-elever op i skriftlig engelsk.

”Min første indskydelse var, at det kommer jeg ikke til at sige til eleverne. Det kommer bare til at stresse dem”, siger Julia Fearrington.

Kan ikke nå at give eleverne ordentlig besked

Der er under en uge til eksamen, og fordi eleverne går til prøver hver dag i denne uge, kommer Julia Fearrington ikke til at møde eleverne ansigt til ansigt, inden den skriftlige eksamen i engelsk.

Hun er derfor tvunget til at skrive nyheden i en besked til eleverne, og det ”er ikke godt for nogen”, som hun siger.

”Eleverne er fuldstændig mast af deadlines på ting, der skal afleveres inden de mundtlige prøver, samtidig med at de skal til skriftlige prøver. Det vil skabe en masse usikkerhed i en situation, hvor de i forvejen er usikre”, siger Julia Fearrington, der desuden tvivler på, at budskabet vil trænge igennem til alle elever.

Det er mangel på omsorg for eleverne, når Undervisningsministeriet ændrer reglerne for brug af stavekontrol i sidste øjeblik, mener Julia Fearrington. På mandag skal hendes elever til eksamen i engelsk. Her forbereder hun klassen på dagens retskrivningsprøve.

”Jeg elsker teenagere, men jeg ved også, at selvom jeg fortalte dem om reglerne tre gange inden på mandag, så ville der være tyve procent, der ikke lige fangede den”.

”Det er en tydelig mangel på omsorg for de unge mennesker”

Den slags regler skal indarbejdes som en vane igennem undervisningen og helst gentages 200 gange i løbet af året, forklarer hun.

Så selv hvis ministeriet havde indført reglen en måned før eksamen, ville det være for kort varsel, mener Julia Ferrington.

”Det er jo fint nok, at man hele tiden udvikler på, hvordan vi kan efterprøve elevernes kompetencer og færdigheder i takt med, at hjælpemidlerne udvikler sig, men hvor vigtigt er det, at denne her ændring bliver indført til lige præcis dette års afgangsprøver?”, spørger Julia Fearrington

Hun mener, at det korte varsel er udtryk for ”en tydelig mangel på omsorg for de unge mennesker”.

Og det er desværre ikke første gang, at ministeriets retningslinjer kommer i sidste øjeblik.

”Jeg savner, at folkene i ministerieret spørger sig selv: 'Kan lærerne overhovedet nå at klæde ungerne på til den brillante idé, vi har fået?'”, siger læreren, der kalder ministeriets regler for ”reaktionære”.

Sproglærere: Det er helt utilstedeligt og umuligt at kontrollere

Julie Fearrington er langt fra alene om at være utilfreds med undervisningsministeriet sidste-øjebliks-regler.

”Ændringerne i hvordan eleverne ved afgangsprøverne må anvende stavekontrol, virker ikke gennemtænkte. Og når de kommer på et håbløst sent tidspunkt, føler man sig som lærer ikke respekteret”.

Sådan skriver Ann-Kristin Henriksen, der er tysklærer på Vardeegens Gymnasieforberedende Efterskole og medlem af Tysklærerforeningen for Grundskolen i et blogindlæg på folkeskolen.dk.

”Det er helt utilstedeligt at forlange en ændring af mangeårig praksis få dage før prøven. Men i realiteten behøver det dog ikke at betyde alverden, for det vil være helt umuligt at kontrollere”, skriver hun.

Formand for Engelsk fagudvalg i Sproglærerforeningen Frank Lacey kalder i et andet blogindlæg reglerne og den sene udmelding for ”helt gak!”, og han spørger afslutningsvis,

”Hvilken planet lever disse mennesker på?”

En lignende krads kritik tilfalder også Undervisningsministeriet på Twitter, hvor Philip Vivet, et 21-årigt byrådsmedlem i Herning Kommune for Radikale Venstre, skriver:

”Til folkeskolens afgangsprøver kan eleverne nu blive taget for snyd, hvis de holder cursoren hen over et ord 😑 Det er jo dybt godnat… 🙄”

Danmark Lærerforening tager sagen til ministeren

Philip Vivets opslag fik i går B.T. og Ekstrabladet til at kontakte Danmark Lærerforening (DLF), og her var utilfredsheden også til at få øje på hos forkvinde for DLFs undervisningsudvalg Regitze Flannov.

”Vi er i Danmarks Lærerforening meget kritiske over for de nye og ulogiske regler og timingen lige op til at eleverne skal til skriftlige prøver”, lyder den skriftlige udmelding, som Danmarks Lærerforening har delt med Folkeskolen.

Regitze Flannov fortæller, at lærerforeningen allerede har fået henvendelser fra frustrerede medlemmer og fremhæver den umulige opgave, som eksamensvagterne på skolernes kommer til at stå med.

”Vi kan ikke forvente, at man ved prøverne holder øje med, om en elev i et kort øjeblik holder cursoren over enkelte ord med streger under, eller om eleven i øvrigt gjorde det ved et simpelt uheld”, skriver forkvinden.

Regitze Flannov påpeger desuden, at de nye regler afviger fra den måde, som eleverne er blevet undervist i og har forberedt sig til prøverne.

”Eleverne har faktisk været vant til at bruge nogle af de funktioner, der nu forbydes. For os er det vigtigt, at en afgangsprøve skal afspejle den undervisning, eleverne har fået”, fastlår udvalgsforkvinden, der nu vil tage sagen op med ministeriet.

”Alt i alt sætter det både lærere og elever i en rigtig dårlig og urimelig situation. Det er kort sagt en ommer. Det vil vi gå videre med til ministeriet for at sikre regler, der er tidssvarende og anvendelige”.