Står sommerens afgangseksamen til troende, er de danske folkeskoleelever blevet markant dårligere til matematik og til dele af danskfaget i løbet af seneste de fem år.

Det viser resultaterne fra sommerens afgangsprøver, som Børne- og Undervisningsministeriet netop har offentliggjort.

Ved første øjekast ser det ud til, at eksamensgennemsnittet er på niveau med sidste år og med tiden før de særlige coronaregler.  Men dykker man ned i resultaterne, er der en bemærkelsesværdig tilbagegang at spore i de to store fag. 

Resultaterne fra sidste års afgangsprøver var de første i fire år, som gav et retvisende billede af elevernes prøvekarakterer. For de tre foregående år var med markant lempede regler på grund af corona. I 2020 blev prøverne helt aflyst, så elevernes karaktergennemsnit alene byggede på deres standpunktskarakter, mens eleverne i 2021 og 2022 kunne ophøje deres standpunktskarakterer til prøvekarakterer på beviset, hvis standpunktskarakteren var højest.

Udover sidste år skal man derfor tilbage til 2019 for igen at finde afgangsprøver, der blev afviklet på normal vis.

Matematikforsker: Faldet handler ikke kun om corona

I matematik er der et lille fald i forhold til sidste år i begge af de to obligatoriske skriftlige prøver, som er henholdsvis med og uden hjælpemidler. Prøven uden hjælpemidler står for den største tilbagegang blandt de obligatoriske prøver med et fald på 0,2 karakterpoint sammenlignet med sidste år.

Men sammenligner man årets resultater med året før de tre coronaår, er der et fald på 0,6 og 0,7 karakterpoint. Og det er ”kraftigt”, lyder det fra Jacob Bahn, der er ph.d. i matematikdidaktik og viceleder på Nationalt Center for Udvikling af Matematikundervisning (NCUM).

”Ved første øjekast kunne man godt komme til at tænke, at resultatet alene er udtryk for betydningen af corona. Men her er det vigtigt at huske, at de internationale undersøgelser Timss (der måler 4.-klasse-elevernes matematikkundskaber, redaktionen) og Pisa (der måler 15-åriges kundskaber, redaktionen) begge har vist faldende tendenser inden corona”, siger han og fortsætter:

”Corona var helt sikkert hård ved eleverne, men faldet kan simpelthen ikke alene forklares med pandemien”, konstaterer Jacob Bahn.

Vi kender ikke til årsagerne

Men hvad er så årsagen til faldet? Det er der faktisk ikke nogen, der ved, slår matematikforskeren fast.

”Sandheden er, at der simpelthen ikke er nogen, der ved det. For det er ikke blevet undersøgt til bunds”, siger han.

Hvor alvorligt er det?

”Det er svært at sige. For vi ikke, om eleverne er blevet dårligere på nogle bestemte områder, eller om der er et generelt fald over hele linjen i faget. Men det er altid bekymrende, når vi ser et fald, og især når faldet er så stort”, siger han.

Jacob Bahn er til daglig viceleder NCUM, som har en markant nedskæring i sigte. Regeringen har i sit finanslovsforslag foreslået at reducere centerets bevilling fra fem til to millioner om året.

”Vi mener, at årets resultater er endnu et eksempel på, at der er brug for os. Vi mener, at der især er brug for en kortlægning af, hvordan er matematikundervisningen rent faktisk ser ud ude i klasselokalerne og prøve at holde det op imod, hvad det er for en type undervisning, vi gerne vil have.

”Jeg kender ikke nogen lærere, der ikke har gode intentioner, men har systemet været dygtig nok til at få den nyeste viden omsat til praksis. Det er der ingen, der egentlig ved”, siger han.

Læseforsker: Nærliggende at give reformen skylden 

I dansk ses et fald tilsvarende fald. I 2019 fik eleverne gennemsnitligt karakteren 6,1 i læseprøven, mens de i år fik 5,5. I retstavning er gennemsnitskarakteren faldet fra 6,8 til 6,1. Det er fald på henholdsvis 0,6 og 0,7 karakterpoint på fem år. 

I mundlig dansk og skriftlig fremstilling ligger 2024-afgangseleverne på niveau med dem i 2019.

Lektor og læseforsker ved DPU Simon Skov Fougt kan heller ikke pege på én gennemgribende årsag til det store fald i læsning og retskrivning. Ifølge ham er der sandsynligvis mange årsager til faldet i gennemsnitskarakterer. En af dem, mener han, er, at de elever, der er gået til afgangsprøve i 2024, kun har gået i skole efter folkeskolereformen.

”De er helt rene produkter af reformen. Jeg kan ikke endeligt slå fast, at det er reformens skyld, men det er en meget nærliggende tanke. Den er der meget lidt pænt at sige om”, siger han.

Simon Skov Fougt peger ligesom Jacob Bahn på, at coronapandemien sandsynligvis spiller en rolle. De elever, der går ud i disse år, har mistet en hel del af deres undervisningstid, mens skolerne har været lukket ned, siger han.

"Vi ved – også fra international forskning – at hver nedlukket dag har en betydning for elevernes faglige niveau. Danmark var i perioder et af de mest nedlukkede lande", siger han.

Sociale medier har (formentlig) også skyld

Som en anden forklaringsmodel nævner Simon Skov Fougt, hvor meget sociale medier fylder blandt danske unge i udskolingen.

"Det betyder utroligt meget at læse i sin fritid, hvis man skal blive dygtig til at læse og lære. Vi ved, at der er en sammenhæng mellem, hvor meget elever er på sociale medier i deres fritid, og hvor meget – eller snarere lidt – de læser uden for skolen. Det er også en faktor", siger han.

Derudover peger Simon Skov Fougt blandt andet også på omdannelsen af skolebiblioteker til pædagogiske læringscentre og nedlæggelsen af skolebibliotekaruddannelsen som en mulig årsag til faldet i karaktergennemsnit. Det har ifølge Simon Skov Fougt betydet, at der ikke nødvendigvis er hverken bøger eller læsekompetente voksne til stede, som kan guide eleverne i retning af niveausvarende bogvalg.

Minister: "Derfor er det her, vi sætter mest ind”.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) siger en skriftlig kommentar til Folkeskolen om nedgangen i skolens to største fag, at han ”er stolt af folkeskolen”:

 ”Men jeg er ikke tilfreds, når vi stadig kæmper med, at få flere elever til at lykkes med at læse og regne. Har man problemer med at følge med i dansk og matematik, kan man hurtigt få problemer i andre fag. Derfor er det her, vi sætter mest ind”.

Ministeren peger på, at der med den nye skoleaftale er afsat 500 millioner til at hjælpe de fagligst svageste i dansk og matematik.

”Og så har vi afsat 40 millioner kroner til at efteruddanne læse- og matematikvejledere i de kommuner, hvor der er mest brug for det”, lyder det videre fra Mattias Tesfaye.

Trods faldene i dansk og matematik er elevernes samlede karaktergennemsnit sammenlignet med 2019 blot faldet 0,2 karakterpoint. Det skyldes, at karaktererne i de praktisk/musiske valgfag er steget og udligner en stor del af forskellen.

I 2019 var det samlede karaktergennemsnit i afgangsprøverne 7,5, mens det i år er 7,3.