Hvert år er der mellem 20 og 30 procent af eleverne, der ved folkeskolens prøver ikke kan svare rigtigt på helt enkle opgaver inden for grundlæggende regning. 

Og endnu flere – mellem 30 og 60 procent af eleverne – løser ikke opgaver med elementær brøkregning korrekt.

Sådan ser de dystre tal ud, når man kigger på data fra folkeskolens afgangsprøver, som Nationalt Center for Udvikling af Matematikundervisning under Børne-og Undervisningsministeriet har fået adgang til. For dem er tallene et tegn på, at elevernes matematikfærdigheder er meget værre, end de nye Pisa-resultater giver udtryk for.

Det siger Jacob Bahn, adjunkt ved Københavns Professionshøjskole og viceleder i NCUM.

”Resultaterne fra folkeskolens prøver efter 9. klasse er en tydeligere og mere præcis indikator for elevernes kompetencer inden for matematikfaget end Pisas nedslag. (…). Ser man på de resultater, er det tydeligt, at problemet et langt større, end Pisa tilsiger, og politikere og undervisningsinstitutionerne går ud fra”, lyder det fra Jacob Bahn i en pressemeddelelse fra NCUM.

Brøker og gangestykker driller

Ifølge Carl Winsløw, professor ved KU og ekspertgruppeleder i NCUM, viser data fra afgangsprøverne, om eleverne for eksempel kan regne med brøker, bogstaver og andre værktøjer, som er basale i matematikfaget, siger Carl Winsløw.

”Det kan et flertal faktisk ikke på et niveau, der svarer til, hvad der forudsættes på ungdomsuddannelserne. Det giver dem markant ringere muligheder i videre uddannelse og erhvervskarriere”, siger Carl Winsløw.

Pisa 2022

Pisa: Aldrig har danske elever klaret sig dårligere i matematik

Det er primært folkeskolens skriftlige prøve uden hjælpemidler, der danner grundlag for Nationalt Center for Udvikling af Matematikundervisnings opråb. Det er nemlig her, resultaterne er lettest at opgøre og sammenligne, hvor den skriftlige opgave med hjælpemidler er mere omstændig at regne på. Den mundtlige prøve findes der ikke data for.

Resultaterne viser, at det for eksempel er opgaven ”Lav en brøk, der er halvt så stor som 4/7”, der driller eleverne. Her er det hele 55 procent, der ikke svarer rigtigt. Et andet eksempel er  801 minus 499, som 29 procent af eleverne ikke svarer rigtigt på.

Og det er alvorligt, lyder det fra Jacob Bahn.

”Vi taler om elever, der har modtaget ni års undervisning i matematik, som ikke mestrer grundlæggende regning. I forlængelse af dette, er der et markant flertal, der ikke kan regne sikkert med bogstaver,” siger Jacob Bahn.

Basal kunnen skal komme før problemløsning

Jacob Bahn fortæller til folkeskolen.dk/matematik, at det er  overraskende svært at få udleveret data om folkeskolens afgangsprøver, og det er derfor også svært at give et klart billede af udviklingen i elevernes niveau over tid. Men han fortæller, at data helt tydeligt peger på, at det i ’mange år’ har stået slemt til med elevernes niveau ved prøverne. Og at Pisa ikke giver et særligt nøjagtigt billede af, hvad eleverne kæmper med.

”Vores pointe er, at selvom Pisa viser en tilbagegang, så kan det se anderledes ud om tre år. Og der er det bare vigtigt at huske de her data, som helt tydeligt fortæller os, at vi ikke lykkes med at give eleverne helt basale matematikfærdigheder”.

I Pisa-testen bliver man i høj grad testet i teksttunge og ”virkelighedsnære” problemløsningsopgaver, hvilket står i modsætning til matematikprøven uden hjælpemidler, hvor man ofte skal svare på regnestykker. Og for Jacob Bahn er det vigtigt at understrege, at eleverne selvfølgelig også skal kunne løse det virkelighedsnære.

”Men det kræver bare, at de også kan det basale. Man kan ikke bruge matematikken til noget i sit liv efter skolen, hvis man ikke kan de basale matematik-færdigheder som brøk- eller procentregning”.

Pisa 2022

Nye Pisa-resultater kommer tirsdag: Pisa er tæt på dansk matematikforståelse

Ifølge adjunkten, der selv er tidligere matematiklærer, er der brug for bedre undervisning til matematiklærere.

”Lærerne er vores vigtigste aktiver, og vi burde give dem langt bedre vilkår, ikke mindst i form af mere uddannelse og træning. Der skal afsættes flere ressourcer til lærernes faglige uddannelse, udvikling og vidensdeling – uden lærerne kommer vi ingen vegne i den nødvendige ændringsproces”, lyder det fra Jacob Bahn.