Ved udelukkende at fokusere på de kommunale forskelle i karaktererne ved folkeskoles afgangseksamen lykkedes det forleden børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) helt at undgå mediemæssig fokus på indvandrer-elevers faglige efterslæb - til trods for, at det faglige gab mellem danske elever og elever af anden etnisk herkomst ikke ser ud til at mindskes.

Sådan lyder fortolkningen fra to borgerlige skoleordførere, nemlig de Konservatives Mai Mercado og Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen, hvoraf sidstnævnte direkte kritiserer ministeren for dermed at "forklejne" et stort problem i folkeskolen ved brug af det, han kalder "orwellsk nysprog".

"Vi ser det gang på gang"

"Store kommunale forskelle på karakterer til sommerens prøver i grundskolen", lød overskriften på pressemeddelelsen, da Undervisningsministeriet fredag offentliggjorde resultaterne fra folkeskolens afgangsprøver.

Så meget svinger karaktererne fra kommune til kommune 

Her blev det også slået fast, at "karaktererne varierer mere på tværs af kommuner end mellem kønnene og mellem elever med forskellig herkomst".

"Hun taler udenom. Og medierne hopper på den. Det er desværre klassisk venstreorienteret politik. Vi ser gang på gang, når de kommer til fadet, at de søger at bortforklare eller tale problemerne ned under gulvtæppet", siger Alex Ahrendtsen til folkeskolen.dk

Betydning af bopæl og social baggrund skal mindskes

"Det springer mig i øjnene, at der er så stor forskel på karaktererne kommunerne imellem ved årets prøver. Det er en mærkesag for regeringen, at det ikke er, hvor du er født eller af hvem, der skal afgøre dine fremadrettede muligheder. Derfor vil vi også fra regeringens side have fokus på, hvordan vi kan mindske betydningen af bopæl og social baggrund", udtalte ministeren.

Faktuelt har hun ret. Forskellen på den dårligste og den bedste kommune er større end forskellen mellem piger og drenge eller forskellen på danske elever sammenlignet med elever af anden etnisk herkomst end dansk.

Men samtidig viser tallene også, at karakter-gabet mellem danske elever og elever af anden etnisk herkomst ikke er blevet mindre gennem de seneste år.

I 2012/2013 var karakter-forskellen på danske elever og efterkommere 1,17. I år er den 1,14. I 2012/2013 var karakter-forskellen på den dårligste og bedste kommune 2,7. I år er den 2,5.

"Man skal jo bare tage et kig på skoler med mange elever fra 3. verdens- lande. Her er karaktererne jo i bund. Så ministeren taler uden om det egentlige problem. Det er selvfølgelig også rigtigt, at der er store kommunale forskelle. Der er jo forskel på at gå i folkeskole i Hellerup eller i Vollsmose. Men der er også store forskelle internt i kommunerne. Der er jo kæmpe stor forskel på at gå i folkeskole i Vollsmose eller i Hunderup-kvarteret i Odense", siger Alex Ahrendtsen.

"Mærkværdigt fokus fra ministeren"

De Konservatives undervisningsordfører, Mai Mercado, er enig.

"Enhver kan se, at folkeskolens største og mest presserende problem ikke er, hvilken kommune eleverne kommer fra. Jeg synes, at ministerens fokus er mærkværdigt i lyset af de udfordringer, som folkeskolen står i. Der er ingen tvivl om, at der er udfordringer i forhold til herkomst, og det skal vi have gjort noget ved, og vi skal turde sige det åbent i stedet for at putte med det. Det synes jeg er et større problem end, at der er kommunale forskelle", siger Mai Mercado.

Liberal Alliances undervisningsordfører, Henrik Dahl, lægger dog ikke så meget i ministerens fokusering på de kommunale forskelle.

"Jeg synes sådan set, at det er en god debat, fordi kommunerne er meget forskellige, og forskellen på de mest og mindst dygtige er meget stor. Og så er der det med, at det ikke er de kommuner, der ofrer flest penge, der nødvendigvis har det bedste skolevæsen. De røde partier har en tilbøjelighed til at tro, at man kan løse alle problemer i folkeskolen ved bare at øse flere penge ud uden at forholde sig til hverdagen i skolerne og kommunerne - så jeg har ikke noget imod, at hun rejser debatten", siger han.

Folkeskolen.dk har forgæves forsøgt at indhente en kommentar fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.