Christine Antorini fremsatte i dag på regeringens vegne lovforslag om ny fællesfaglig naturfagsprøve
Les Kaner
Lovforslag om tværfaglig naturfagsprøve fremsat i dag
Regeringen fremsætter i dag sit lovforslag om en praktisk-mundtlig fællesfaglig naturfagsprøve i 9. klasse, samt om at folkeskolens skriftlige prøver fremover kun bedømmes af censor. Hele folkeskoleforligskredsen har sagt ja til at erstatte fysik/kemi-prøven med en fællesfaglig naturfagsprøve.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"I november 2014 blev folkeskoleforligskredsen enige om at iværksætte 12 initiativer til videreudvikling af folkeskolens prøver. Målet med initiativerne er, at folkeskolens prøver skal være tidssvarende og virkelighedsnære, så de i højere grad afspejler den virkelighed, som eleverne vil møde efter folkeskolen. Lovforslaget gennemfører de to initiativer, der forudsætter ændringer i folkeskoleloven. Der foreslås indført en ny bunden praktisk-mundtlig fælles prøve i fagene fysik/kemi, biologi og geografi i 9. klasse som erstatning for den nuværende bundne praktiske-mundtlige prøve i faget fysik/kemi", sagde undervisningsminister Christine Antorini ved fremlæggelsen i Folketinget i dag.
"For at tilgodese de fagspecifikke færdigheder og viden i hvert af de tre fag, fysik/kemi, biologi og geografi etableres samtidig en ny skriftlig prøve i faget fysik/kemi, der skal indgå i gruppen af udtræksfag placeret i fagblokken naturfag på linje med de nuværende skriftlige udtræksprøver i biologi og geografi".
Flertal for tværfaglig naturfagsprøve
Formålet med de foreslåede prøver er at gøre flere elever interesserede i og motiverede for at søge videre uddannelse med fokus på naturvidenskab, samt at eleverne bliver prøvet tværfagligt i naturfag, sagde ministeren, der fremhævede, at det vil smitte af på undervisningen og at hun dermed forventer at flere elever bliver motiverede til at arbejde med naturfagene.
Fysik/kemi-formand: Faget svækkes af de nye prøver
Bedømmes af én censor
Regeringen foreslår samtidig, at folkeskolens skriftlige prøver fremover alene bedømmes af en statligt beskikket censor i stedet for som i dag at blive bedømt af både en beskikket censor og en faglærer - en model, der har mødt protester fra både Danmarks Lærerforening og Danmarks Matematiklærerforening.
Matematiklærere: Nye prøveregler går ud over retssikkerheden
I sit høringssvar har fysik/kemi-lærernes forening skrevet, at de takker for gruppeprøven, som de har haft gode erfaringer med i 30 år, men at de undrer sig over, at en uden tvivl fortjent styrkelse af fagene biologi og geografi skal ske på bekostning af fysik/kemi. Fysik/kemi-lærerne er overbevist om at det fagfaglige niveau i faget vil falde med den nye fællesfaglige prøve.