Normalt ville alting i april og maj handle om denforberedelse til den mundtlige prøve i dansk. Både for eleverne i 9. klasse og for deres lærere.

"Det ville være teaching to the test, den lige vej mod prøven med kommakursus, læsestrategier, alt by the book", lyder det fra Jesper Brinck, som er dansk og idrætslærer på Skovshoved Skole i Gentofte Kommune.

Men intet følger bogen i denne tid. Eleverne kom tilbage i skole i mandags efter to måneders nødundervisning hjemme, og de skal ikke afslutte deres folkeskoletid med afgangsprøver. Lærerne skal som altid have styr på, hvordan de vil bedømme eleverne i de fire årskarakterer i dansk. Men i år er vurderingen ekstra vigtig, fordi det er de karakterer, der vil følge eleverne ud af skolen. Så er man klar til at bedømme samtlige elever i mundtlig dansk, skriftlig fremstilling, læsning og retskrivning 15. maj?

Nu tæller årskarakteren: Lærerne har det med at undervurdere elevernes mundtlige evner - og overvurdere de skriftlige

Den mundtlige dimension har manglet i nødundervisningen

For dansklærer på Øster Farigmagsgades Skole i København Malene Hansen er svaret ja til de tre sidste, men det mundtlige har været svært i de seneste to måneders nødundervisning via nettet.

"Meget af det har fungeret fint, og jeg har masser at vurdere dem på i læseprøver og retskrivning og de skriftlige opgaver. Men jeg synes bestemt ikke, at den her form for undervisning egner sig til mundtlig formidling. Samtalen om litteratur bliver små brudstykker. Vi kan ikke se hinanden alle sammen, der er ikke øjenkontakt. Mimik og kropssprog forsvinder. Det er simpelthen ikke det samme fællesskab, når man mødes på video, og så forsvinder alle de små nuancer både i det sociale og i det faglige".

Hun har oplevet corona-perioden som lidt rodet, fra starten hvor det skulle være et minimum af opgaver, over midten hvor det gerne skulle ligne et almindeligt skema og mere og mere videoundervisning, til den sidste periode hvor eleverne oplevede de yngre klasser komme tilbage og fik besked på, at de ikke skulle til prøve.

»Jeg er opmærksom på elevernes retssikkerhed«

"Der har været mange omstillinger, og det har været svært at planlægge længere forløb. Det er blevet til meget skriftligt, så jeg sidder stadig nu med en hel bunke afleveringer, der skal vurderes her i Kristi Himmelfartsferien. Selvfølgelig kender jeg dem også mundtligt, men jeg har ikke samme grundlag som i det skriftlige".

Malene Hansens 9. klasse på Østerfarigmagsgades Skole er meget glade for hinanden, så der er gang i snakketøjet i timerne. Det gør det til en stor fordel kun at undervise en halv klasse ad gangen.

Små grupper i teams og tværfaglig projektopgave

Jesper Brinck fra Skovshoved Skole er også ved at gøre sig klar til at bedømme eleverne. Hos ham har corona-tiden været delt op i tre. Første en periode med almindelig undervisning med teams-klassemøder hver formiddag. Så prøvede de at finde ud af, hvilken form der gav den bedste undervisning virtuelt.

"Vi nåede frem til, at det, der fungerede bedst var, at jeg gav en lektie for og satte dem sammen i firemandsgrupper, som så arbejdede en time, og så gik jeg ind i hvert rum et kvarter og gennemgik opgaven med dem. Så var alle tvunget til at deltage i modsætning til i plenum, hvor det kun er de fagligt dygtige, mens jeg ikke kan holde styr på, om der er nogle, der bare logger på og sover videre. På den her måde fik jeg talt med alle, og det gav god relation og faglighed".

Sådan kan man gøre fjernundervisningen nærværende i dansk

Men da 0.-5.klasserne kom tilbage i skolen, og det blev meddelt, at 9. klasserne ikke skal til eksamen, kiggede lærerne på hinanden og blev enige om, at nu skulle der ske noget andet. De slog dansk, matematik, engelsk og idræt sammen og kørte projektopgave i blokke fra 8-11 tre dage om ugen. Opgaven lød: Planlæg Skovshoved sportsfestival og vær klar til at pitche for byrådet om tre uger.

"Det har været så fedt. De har skullet arbejde med noget skriftlig, noget kreativt og noget mundtligt fra hvert fag, så de har lavet instruktionsvideoer, dansevideoer, excelark om omkostninger, skrevet avisartikler rettet mod Berlingske eller lokalavisen, modelleret stadion i flamingo på græsplænen og tegnet i mindcraft. De nåede lige akkurat at blive færdige. Både vi og de var helt høje. Og det har givet et virkelig godt grundlag for at kunne bedømme de fire fag udover alt det, de havde afleveret i forvejen. De fik virkelig mulighed for at vise, om de kunne bruge det, de har lært. Så jeg er føler mig godt klædt på til at give karakterer".

Jesper Brinck har haft eleverne siden 7. klasse, og de havde netop været på skiferie sammen i februar for at tage en sidste rystetur, inden den hårde eksemenstid skulle begynde.

Miniudgave af den mundtlige prøve på 14 dage

I mandags kom de så alle sammen tilbage på skolen.

"Det var rigtigt, rigtigt dejligt at se hinanden igen. Mærkeligt nok føltes det ikke specielt underligt, og der gik heller ikke lang tid med at snakke corona. De virkede sultne på at få gang i noget rigtig undervisning. Men de bobler helt over. De er svære at få til at overholde afstandskravet, fordi de generelt, i hvert fald i min klasse, er meget fysiske. Desuden er det virkelig svært at undgå at komme tæt på dem, når man skal hjælpe og vejlede den enkelte", fortæller Malene Hansen.

Øster Farigmagsgades skole har mange meget små klasselokaler, og der er ikke mulighed for at gå udenfor eller bruge grupperum, for alle kvadratmeter er anvendt i det tæt beboede københavnerkvarter. Så Malene Hansens klasse er delt i to.

"Det er fantastisk kun at have 13 elever ad gangen. De sidder ved dobbeltborde med en meter imellem. Jeg ved godt, nogle siger, at klassestørrelsen ikke har betydning, men jeg kan se, at fokus og opmærksom er langt bedre, fordi de ikke forstyrrer hinanden. Jeg har en meget glad og velfungerende klasse, men de er også ufokuserede og meget snakkende. Her lider de ikke af præstationsangst, de vil gerne hygge sig, så man skal insistere på undervisning, og det er altså meget nemmere med 13 end med 26 elever".

For at få et godt grundlag for at bedømme elevernes mundtlige niveau og for at give dem en lille fornemmelse af, hvordan det ville have været at gå til prøve, har Malene Hansen sat eleverne i gang med en mundtlig opgave, der ligner en reduceret udgave af afgangsprøven.

"Jeg har selvfølgelig lænet mig op ad, hvordan man plejer at gøre, så jeg har udvalgt fire fordybelsesområder, som er repræsentative for faget: reklame, lyrik, kunstbillede og novelle. I denne uge har de skullet vælge fordybelsesområde, og det glæder mig at se, at de har fordelt sig nogenlunde jævnt på områderne".

Lærer: Motivationen ville være dalet gevaldigt hos nogle elever, hvis de allerede skulle have deres slutkarakterer nu

De har reelt to uger, hvilket er cirka det halve af, hvad de normalt ville have fra de trak til de skulle være klar.

"Jeg har sat forventningerne ned. Deres oplæg skal kun være seks minutter i stedet for ti, og jeg har sagt til dem, at de kun skal udvælge det allervæsentligste. De skal ikke lave en generel analyse med alle punkter. En del af udfordringen er jo at sætte sig grundigt ind i værket og vise, at man har forstået, hvad der er kød på. Og så gå i dybden med det. Hvis der er en upålidelig fortæller, skal det selvfølgelig med, men hvis fortællerstemme er uinteressant, skal det slet ikke nævnes. Jeg forventer hjemmearbejde, og at de knokler, og det virker de til at være med på", siger hun.

Hun kører fælles vejledning, og her er det en kæmpe fordel, at de kun er 13 elever. Hun har også planlagt 5-10 minutters individuel vejledning efter, at de har afleveret en synopsis.

"Det har selvfølgelig spurgt, hvor meget det tæller i den endelige karakter. Men som jeg læser det, må jeg gerne skele til de tidligere standpunktskarakterer, og det er jo rart i de tilfælde, hvor jeg måske sidder med det klassiske spring mellem 7 og 10. Det her handler både om, at jeg skal kunne vurdere dem, men også om, at de får prøvet noget, der ligner en prøve, som skal være en god oplevelse for dem. Og så skal vi hygge i uge 25, som er den allersidste uge, før den afslutning, som ingen af os endnu ved, hvordan kommer til at se ud".

Lyrik ved skovsøen i stedet for afgangsprøve  

I Skovshoved bliver der ikke noget, der ligner en prøve i dansk. Lærerne havde efter projektet med sportsfestivalen svært ved at se, hvad de skulle lave indendørs en meter fra hinanden, så de blev enige om at fortsætte undervisningen sammenlagt mellem de fire fag - nu bare sammen, udendørs, i et shelter med bålplads.

"Så vi startede mandag morgen i shelteret med tjek ind mellem 9 og 9.30, så de kan nå at spritte af og være klar. Og så gik vi ellers i gang med at tænde bål og grille. Selv om det ikke var det bedste vejr de første dage, så var alle bare så glade for at se hinanden, og det blev jo endnu bedre af at kunne mødes ude og se hinanden i øjnene. Der er pavilloner, så man kan komme i tørvejr, hvis det regner. Og så var der sørme lige en terrænløbsbane, så den tog vi tirsdags som teams og individuelt".

De har skrevet alle tiderne ned og brugt onsdag formiddag på at lave matematikopgaver med gennemsnitfarten på løbebanen og skridtlængder og antal skridt - i gode gammeldags papirmapper med blyanter, som lærerne holder styr på.

"Til frokost havde alle snobrødsdej med hjemmefra, og så havde vi fundet spejdernes skattejagt på woop-app'en, så de blev sendt ud to og to og stillede spørgsmål til hinanden om skovens dyr. Det er så fantastisk, og man ser nogle helt andre kompetencer hos eleverne end man er vant til".

Lærerne har haft teams-møde i Kristi Himmelfartsferien og har besluttet at blive ude de næste fire uger.

"Vi tænker, at vi skal bruge alt, hvad de har lært indtil nu. De får afprøvet deres egne kompetencer og får et andet billede på sig selv. Samtidig gør det anderledes læringsrum rigtigt meget ved relationen, og vi lærere er tvunget til at undervise på en anderledes måde. Det er udfordrende på en spændende måde. For eksempel kom en af pigerne tilbage fra skattejagten og fortalte om en sø, der var så smuk, at hun syntes, vi skulle lave noget der. Det kommer jeg til at tænke over hele den her weekend, for sådan noget kan man jo ikke overhøre. At placere 24 elever ved en smuk sø i kanten af en mørk skov, det kalder på noget lyrisk, sanseligt. Dét motiverer mig som lærer".

Med udeundervisning bliver håndværk og design pludselig central

Det er selvfølgelig ærgerligt, at de ikke får prøvet at gå til eksamen, for det ville han gerne have givet dem med. Ikke mindst fordi det er en tryggere måde at prøve det på i 9. klasse med de lærere, der har kendt en i årevis, end det måske bliver i gymnasiet. Så stillet over for valget mellem hvad han foretrækker af den almindelige afgangsprøvetid og de her fire ugers udeundervisning, må Jesper Brinck tænke sig om.

"Jeg skal jo først lige se erfaringerne. Jeg har oplevet nogle brillere ved afgangsprøven, fordi de har været stille elever i mange år, og det kan de jo ikke her. Men der er ingen tvivl om, at jeg gerne vil afslutte på den her måde. Faktisk tænker jeg: Hvis vi på forhånd vidste, at vi kunne afslutte med fire ugers udeundervisning inden afgangsprøven, så ville det jo give mening. Mundtlig matematik er der masser af muligheder for i skoven. Og rigtigt mange danskgenrer - hele romantikken og lyrikken - er jo som skabt til at tale om, når bøgen lige er sprunget ud. Det her bliver helt sikkert en god afslutning for dem på deres skoletid. Og det er vigtigt".

Ministeriet udskyder standpunktskaraktererne: Skal først afgives lige inden sommerferien