Debat

Forberedelsestid, forældreguide og fælles respekt. Folkeskolen har samlet de 10 mest læste debatter siden sommerferien.

Her er den mest læste debat i efteråret 2023

Hvordan griber vi bedst trivselskrisen an? Er respekten mellem lærere og elever høj nok? Og hvad kan vi gøre for at skabe bedre arbejdsvilkår for lærerne? Det er nogle af de spørgsmål, som har optaget Folkeskolens læsere mest i det seneste halvår. Her får du de 10 mest læste debatter - og hele tre regnestykker.

Offentliggjort Sidst opdateret

1. Debat: Det kræver umenneskelige kræfter at se sit barn i mistrivsel og samtidig skulle underlægge sig et autoritetsforhold 

Trivsel er et af de mest debatterede emner på folkeskolen.dk

Efterårets mest læste debatindlæg kommer fra forælder og læge Trine Nielsen. 

For hende blev mødet med folkeskolen en svær oplevelse, og i indlægget fortæller hun om at se sit barn stå uden for fællesskabet og en lang kamp for at blive henvist til udredning. 

Læs indlægget her.

2. Niels Chr. Sauer: Normalbegrebet er ikke indsnævret i folkeskolen. Det er afskaffet

Niels Chr. Sauer, folkeskolelærer emeritus.

Sammenlignet med tilstanden for en generation siden er en almindelig skoleklasse i dag et veritabelt cirkus af forskellige kulturer og etniciteter, som læreren af alle kræfter og mod alle odds søger at holde sammen på. 

Diversiteten har aldrig været større, skrev debattør Niels Chr. Sauer.

Læs indlægget her.

3. Lærer: Sådan får du en times mere forberedelse - gratis

Ulrik Vestergaard, lærer.

Lærer Ulrik Vestergaard regnede sig frem til, hvordan landets lærere kan få 60 minutters ekstra forberedelse om dagen. Vel at mærke uden at overbelaste de forvejen travle skemaer.

Regnestykket begynder ved den forsvundne kontaktbog fra SkoleIntra...

Læs indlægget her. 

4.  Danske skoleelever: Kære lærer, udvis respekt - så gør vi det samme over for dig

Laura Drachmann Poulsen, formand, Danske Skoleelever

I et meget debatteret debatindlæg tog elev-formand Laura Drachmann Poulsen temaet om gensidig respekt mellem lærere og elever op til diskussion. Hendes oplevelse er, at elever ofte får skylden, når lærernes autoritet er udfordret. Og det er problematisk, når eleverne gøres til modstanderne i en ellers fælles kamp,  skrev hun. 

Læs indlægget her.

5.  Skoleleder: Vi leder alle sammen efter en løsning på mistrivslen. Jeg tror, karakterdannelse er svaret

Lars Carlsen, skoleleder, Nordbyskolen

Hvordan kommer vi mistrivslen til livs? 

Det spørgsmål forsøgte skoleleder Lars Carlsen at svare på. 

"Jeg vil pege på dannelse som et af svarene på at vende udviklingen. Særligt på voksnes ansvar for børns karakterdannelse," skrev han.   

Læs indlægget her.

6.  Lærer: På én og samme tid er jeg klasselærer, pædagog, tolk, socialrådgiver, sundhedsplejerske, sygeplejerske, læge og sosuassistent

Mia Lodberg, lærer, Bohrskolen

Lærer Mia Lodberg undrede sig over, at inklusion ikke bliver nævnt med et eneste ord i regeringens skoleudspil fra efteråret.

Det er åbenbart ikke længere aktuelt - med mindre man altså er elev, forælder, pædagog eller lærer i den danske folkeskole, konstaterede hun lettere sarkastisk.

Læs indlægget ind. 

7.  Debat: Kære skoleleder – med dette regnestykke får du to timers ekstra arbejde ud af din lærer, men vær sød ikke at bruge det

Thomas Qvist, lærer

 Med inspiration fra Ulrik Vestergaards regnestykke, hvor han fandt en ekstra times forberedelse (et debatindlæg, som også er at finde på denne liste) udviklede lærer Thomas Qvist et nyt regnestykke. Her fandt han en formel, som skoleledere kan bruge til at få hele to timers ekstra arbejde ud af lærerne.

Læs indlægget her.

8.  Så lang tid tager det at læse, bedømme og give respons på 24 engelske afleveringer

Maria Roneklindt, udskolingslærer, Byskovskolen afd. Benløse

Det har været populært med regnestykker i dette efterår. Lærer Maria Roneklindt satte sig for at udregne sit samlede forbrug på læsning, bedømmelse og respons af skriftlige opgaver i engelsk. 

For hvor lang tid tager det egentlig at læse, bedømme og give feedback på 24 opgaver? Få svaret nedenfor.

Læs indlægget her.

9.  Viceskoleleder: Ministeriets nye skriftlige prøver er oldnordiske – og de indebærer stribevis af risici

Malte von Sehested, viceskoleleder, Langebjergskolen

Viceskoleleder Malte von Sehested kiggede nærmere på de kommende skriftlige prøver og fandt tre store bekymringspunkter. Især er det bekymrende, at Undervisningsministeriet nu indfører et værktøj, som eleverne ikke arbejder med til dagligt, og som de altså kun skal lære at kende for at kunne blive testet, lød det.

Læs indlægget her.

10.  Forældreguide til forældremøder

Anders Peter Nielsen, tidligere lærer og skolekonsulent

Debattør Anders Peter Nielsen leverede en guide til forældre, så de bedre kan forberede sig forældremøder. Blandt de 11 råd var blandt andet opfordringen om at lade lærere og pædagoger føre ordet, ikke sniksnakke med sidemanden og i øvrigt overveje, om ens spørgsmål er relevant for andre end én selv.

Læs hele indlægget her.