Stigningen på 17 procent i antallet af børn og unge under 18 år, som udredes for ADHD, fremgår af årsrapporten fra ADHD Databasen i Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram. Rapporten viser også, at stigningen er stort set jævnt fordelt i hele landet, og antallet af henvisninger har taget til de senere år. For to år siden var der således 35 procent færre henviste patienter.

Professor og overlæge Niels Bilenberg fra Børne- og Ungdomspsykiatrien i Odense peger på, at øget pres på de unge og færre resurser til at skabe ro og nærvær er medvirkende årsager til, at flere børn og unge bliver henvist til udredning på hospitalet.

”Stigningen er nok primært udtryk for, at det er blevet sværere at fungere med ADHD. Både i familierne og i skolen er der færre resurser til at tage sig af mindre problemer. Så mindre problemer vokser sig til større problemer, og større problemer bliver til psykiatri. Snebolden ruller”, siger Niels Bilenberg i en pressemeddelelse. Han fortsætter:

”Meget af stigningen skyldes strukturelle ændringer i samfundet. Større klassekvotienter og mindre tid til det enkelte barn presser først og fremmest børn med en indbygget skrøbelighed, som man har, når man har ADHD eller autisme. De børn er de første, som falder ud over kanten”.

Skærmkontakt gør ikke noget godt

Forskning peger på, at ADHD er arveligt betinget i op til 80 procent af tilfældene. Men generne er ikke altafgørende for sygdomsbilledet. Miljø spiller en rolle for, hvor alvorlige symptomerne bliver.

”Risikoen for at udvikle ADHD er størst, når kombinationen af en genetisk disposition for ADHD og et uhensigtsmæssigt miljø med mindre social kontakt og mindre stimulering er til stede. Et miljø, hvor man ikke har overskud til at tage sig af det barn, som er mere sårbart”, forklarer Niels Bilenberg.

I sit arbejde ser han flere tegn på, at smartphones, tablets og computere har en usund indvirkning på børn og unges trivsel.

”Vi har endnu ikke forskning, som dokumenterer det, men der er ingen tvivl om, at skærmkontakt ikke gør noget godt. I hvert fald ikke når det tager overhånd, og skærmen bliver den, som nogle børn tilbringer mest tid sammen med”.

Ifølge Niels Bilenberg er det dokumenteret, at unge, som trives dårligt, bruger forholdsmæssigt mest tid i selskab med elektroniske skærme. Men det er endnu ikke belyst, om de trives dårligt på grund af for meget skærmforbrug, eller om de bruger skærmen som en elektronisk sut, når den fysiske verden bliver svær.

ADHD-formand ser positivt på stigningen

I ADHD-foreningen kalder formand Manu Sareen det for en god nyhed, at flere børn bliver udredt.

”Erfaringer viser, at når man har ubehandlet ADHD som barn, er livet rigtig hårdt, så det at vi ser mange udredninger, er faktisk et udtryk for, at flere børn får hjælp”, siger han til dr.dk.

Ifølge ADHD-foreningen anslås det, at omkring fem procent af alle børn i Danmark har ADHD, mens kun omkring to til tre procent af børnene er blevet diagnosticeret. Derfor er Manu Sareen heller ikke bekymret over stigningen i antallet af udredninger.

”Det er ikke nødvendigvis et udtryk for, at der er flere børn med ADHD end tidligere. Det er et udtryk for, at vi er blevet bedre til at opdage børn, som har ADHD”, siger han.

Psykiatere mangler tid til behandling

Den store stigning i udredninger for ADHD betyder, at de børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger ikke kan følge med. Børnene skal derfor vente i længere og længere tid på en diagnose.

”Økonomien er slet ikke fulgt med antallet af henviste patienter. Vi har udredt, udredt og udredt for i det mindste at give børnene en diagnose, men vi har ikke tid nok til behandling”, siger Niels Bilenberg.

Den mangelende tid til behandling, forskning og til at være visionær og udvikle nyt, går ud over medarbejdernes energi og motivation.

”Det er, når man ser børnene og familierne blomstre, at man får energi i arbejdet. Hvis vi får økonomien på fode, skal vi nok få de solstrålehistorier, som kan vende gejsten,” siger Niels Bilenberg.