På seks år er antallet af børn og unge, som får ADHD-medicin, steget med 50 procent – fra 15.370 i 2016 til 22.980 i 2022. Det fik i april Nina Tejs Jørring, forperson i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, til at slå alarm i Politiken, for Sundhedsstyrelsen har i årevis fastslået i sine nationale kliniske retningslinjer, at medicin meget sjældent bør være lægens førstevalg. I stedet bør barnet tilbydes pædagogiske og psykologiske tiltag.

”Man skal først afprøve, om det er nok, inden man tilbyder medicin, for det er i modsætning til medicinen jo fri for fysiske bivirkninger” sagde Nina Tejs Jørring til Politiken.

Børn med ADHD har brug for en rød tråd

Børneordfører Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti og SF’s handicapordfører Charlotte Mølbak reagerede på artiklen ved at indkalde tre ministre, som alle har et ansvar på området, til et samråd om børn og unge med ADHD. Charlotte Mølbæk har selv en søn med udviklingsforstyrrelsen.

”Noget af stigningen i medicinforbruget skyldes, at vi er blevet bedre til at opspore børn med ADHD, men vi ved, at ikke-medicinsk behandling som skoletræning og forældrekurser har ret stor effekt. Jeg kan godt forstå, at alarmklokkerne lyder hos forældre, når de hører ordet inklusion. Det er på grund af inklusionsreformen, men vi kan godt skrue nogle steder, så det bliver muligt at forebygge medicinsk behandling. Kan vi sikre en rød tråd i arbejdet med børn med ADHD”, spurgte Charlotte Mølbæk, da hun indledte samrådet i går.

Nyt tilbud vil mindske behovet for psykiatri

Det er vigtigt, at børn i mistrivsel eller med symptomer på psykiske lidelser får den fagligt rigtige og nødvendige hjælp i tide, understregede sundhedsminister Sophie Løhde (V).

”Derfor er psykiatrien en af regeringens absolutte topprioriteter. Der bliver tilført flere penge i år, så det er muligt at ansætte flere medarbejdere”, forsikrede hun.

En mulig forklaring på det stigende forbrug af medicin kan skyldes, at børn og unge først bliver udredt sent i forløbet.

”Vi skal blive langt bedre til at opspore børn i mistrivsel. Her får de kommende let tilgængelig tilbud i kommunerne til børn i mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse en afgørende rolle”, sagde Sophie Løhde.

Tilbuddet er et resultat af et satspuljeprojekt, hvor 37 kommuner fik støtte til at tilbyde lettere behandling i PPR.

”Vi har afsat 100 millioner kroner i år og herefter 250 kroner årligt til at sikre implementeringen af tilbuddet i hele Danmark. Det skal mindske risikoen for behov for behandling i den regionale psykiatri”, sagde Sophie Løhde og fortalte, at en bredt sammensat arbejdsgruppe er ved at afdække de faglige rammer for tilbuddet.

”Jeg forventer, at de er klar til efteråret, hvorefter vi kan gå videre med implementeringen af det landsdækkende tilbud, så børn, unge og forældre ikke er i tvivl om, hvor de skal henvende sig, hvis de har brug for hjælp”.

Svært at leve med postnummerlotteri

Den største opgave for forældre til et barn med handicap er slagsmålet med systemet, mente socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

”Det kan vi ikke være bekendt. Kommunerne har ansvaret for at tilbyde både forældre og barn rådgivning. Jeg kender både eksempler på, at der sker god sagsbehandling og gode tilbud både socialt og i skolen, og jeg kender også eksempler på det modsatte. Derfor taler vi om postnummerlotteri. Det er svært at leve med så store forskelle, og derfor har vi skrevet specialeplanlægning ind i regeringsgrundlaget, hvor vi kan lave faglige beskrivelser af, hvordan et godt sammensat forløb for barnet og familien skal se ud”, sagde hun og kaldte det for et skridt på vejen.

Pernille Rosenkrantz-Theil fortalte, at hun snart skal give en undskyldning for den måde, vi greb handicapområdet an på fra 1930 til 1980. Hun lagde tryk på det sidste årstal.

”Hvis man som borger kan opleve, at der er lang vej igen, før man kan genkende det velfærdssamfund, man normalt støder på inden for sundhed og skole, så har man helt ret. Vi er ufatteligt umodne i vores tilgang til borgere med problematikker, som lapper ind over socialområdet. Vi er rigtigt gode til diagnosticering, men den hjælp, støtte og vejledning, der skal til, det kan vi ikke endnu. Det gælder også på skole- og arbejdsmarkedsområdet”.

Børnene skal mødes med pædagogik

Undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) lagde i sit svar til Mette Thiesen og Charlotte Mølbæk i sporet på Sophie Løhde ved at understrege, at udgangspunktet bør være at møde børn med ADHD med pædagogik.

”Positive børnefællesskaber kan modvirke, at børn får behov for et behandlingstilbud senere i livet. Vi har erfaringer med ikke-farmakologiske behandlingstilbud i dagtilbud, på skoler og i regi af PPR. Et eksempel er satspuljeinitiativet om lettere behandlingsforløb i PPR, som hjælper barnet eller den unge med at håndtere psykiske vanskeligheder”.

For at styrke den forebyggende indsats kan det være, at politikerne skal se yderligere på PPR, tilføjede undervisningsministeren.

”Jeg har noteret mig, at reformkommissionen anbefaler, at vi sætter midler af til flere medarbejdere i PPR. Vi har en undersøgelse af PPR på trapperne, og jeg vil afvente resultater herfra, inden vi slår søm i eventuelle løsninger”.

Tesfaye har fidus til ny læreruddannelse

På skoleområdet pegede Mattias Tesfaye på Vives evaluering af inkluderende læringsmiljøer fra sidste år. Den viser, at mange lærere oplever, at de mangler kompetencer til at hjælpe elever med særlige behov på trods af et ellers stigende kompetenceniveau.

”Jeg har en del fidus til, at specialpædagogik igen bliver et undervisningsfag på læreruddannelsen, men det tager år, inden de studerende kommer ud i skolerne. Derfor er der behov for noget, der virker på en kortere bane”, sagde undervisningsministeren.

En måde at understøtte de fagprofessionelle på er ved at sikre let tilgængelig viden. Derfor er der blevet etableret en vidensenhed Undervisningsministeriet kaldet Vibus, som blandt andet skal styrke indsatsen for børn og unge med særlige behov.

”Enheden skal udarbejde anbefalinger til os politikere og levere praksisrettede anbefalinger om, hvordan skoler og dagtibud kan styrke de pædagogiske læringsmiljøer”, fortalte Mattias Tesfaye.

Mellemformer skal afprøves i større skala

Hvis kompetencer er det ene ben i at skabe gode undervisningsmiljøer, så er organisering det andet ben, mente Mattias Tesfaye.

”Mange kommuner integrerer almenområdet og specialområde. Det kaldes ofte mellemformer. Det er vigtigt at få større viden om den indsats, og derfor har vi i Undervisningsministeriet afsat en del midler til at få afprøver mellemformer, holddannelse, co-teaching mere systematisk og i noget større skala”.

Mattias Tesfaye pegede også på andre initiativer, som vil få en effekt. Blandt andet bedre mulighed for senere skolestart og lavere klasseloftet i indskolingen.

”Det giver alt sammen bedre forudsætninger for gode børne- og læringsfællesskaber”, sammenfattede han.

Der mangler undervisningserfaring i PPR

Initiativerne kræver en vis tålmodighed, replicerede Charlotte Mølbak fra SF.

”I 2011 lavede det daværende SFI en stor afdækning af ADHD. Her over ti år senere kan jeg konstatere, at børnenes vilkår ikke er blevet ændret. Der er nul hjælp at hente, så jeg har selv betalt for en privatpraktiserende psykiater til min søn, for han skal videre i uddannelsessystemet. I USA har man for mange år siden indført en ret til både medicinsk behandling og til skole- og forældretræning. Kan vi se os selv i, at vi giver den samme ret”, spurgte handicapordføreren.

Alle børn har ret til undervisning, som svarer til deres behov, svarede Mattias Tesfaye.

”Reformkommissionen foreslår bedre efteruddannelse for lærere og pædagoger i specialpædagogik. Jeg har fået at vide, at jeg ikke må kalde det skolepsykologer, men når jeg siger, hvad jeg ikke må kalde det, giver det et billede af, hvad jeg taler om. Vi har behov for, at de mennesker, som er tæt på børnene, kan sparre med folk med praktisk undervisningserfaring. Jeg hører fra en del lærere, at de synes, det er svært at omsætte den støtte, de får af PPR, til det enkelte klasselokale. Der mangler nok folk i PPR, som har undervisningserfaring. Det har jeg beslutte at kigge nærmere på.

Skoler behøver ikke vente på en diagnose

Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti er også begejstret for, at specialpædagogik igen bliver en del af læreruddannelsen.

”Det er vigtigt, at lærerne er klædt på til opgaven, men mange skoler tror, at de skal bruge en diagnose, før de kan yde hjælp”, sagde hun.

Mattias Tesfeay (S) har også hørt, at man nogle steder venter med tiltag, til barnet får en diagnose. Det er forkert.

”En diagnose udløser ikke støtte. Det gør barnets behov, og de behov kan man sagtens forholde sig til uden at kende diagnosen. Vi skal holde fast i, at det ikke er den enkelte lærers ansvar. Skolelederne får løn, og det er en del af deres arbejde at sikre, at de rette kompetencer og støtten er til stede, men det sker ikke alle steder”.

Skolernes økonomiske rammer er pressede, medgav Mattias Tesfaye.

”Det er en ond spiral, for hvis man ikke sætter ind tidligt, udvikler det sig, og pludselig har barnet et stort og dyrt behov. Den spiral skal vi have brudt, for når flere og flere får brug for støtte, er det svært at sikre kvaliteten i almenskolen”.

Ordblinde får nu systematisk hjælp

Mattias Tesfaye er optaget af de rammer, børnene har.

”Vi kan godt hive dem ned fra gardinerne og sende dem i specialskole, men vi kan også se på de rammer, børnene er sat i. Så er der nogle, som har brug for noget helt særligt. Dem har vi en sundheds- og en socialpolitik til, men det skal ikke være til alle børn”, sagde han.

Socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) tilføjede, at inklusionsreformen aldrig har groet i hendes baghave.

”Det sagde jeg også, da jeg var undervisningsminister. Min konklusion er, at vi skal have de nødvendige kompetencer ud på lærerværelserne, Vi skal have opbygget de kompetencer, der skal til. Det kan vi se på ordblindeområdet. Den systematik, vi har lagt ind der, giver mig en forhåbning om, at vi også kan skabe systematik omkring børn med ADHD, autisme og andre typer handicap”, sagde hun.

Udfordring at få viden ud i klasserne

Trods de gode intentioner savnede Charlotte Mølbæk handling.

”Jeg har ondt på børnenes vegne, når vi får at vide, at vi bare skal vente – så retter tiden det op. Men vi taber hele tiden børn. Der er lige kommet en rapport på næsten 100 sider om virksomme indsatser. Den håber jeg, at alle tre ministre tager fat i. Vil I forpligte jer på at skabe en bedre systematik for børn med ADHD og bruge det, der virker?”

Hele afsættet er, at vi ved ret meget, svarede Mattias Tesfaye.

”Vi skal ikke til at sætte forskning i gang. Udfordringen er at få vores viden ud i klasseværelserne. Det er først der, det bliver værdifuldt for børnene”, sagde undervisningsministeren.