”Vi kan ikke være bekendt, at børn skal have en diagnose for at få hjælp i skolen. De skal ikke leve med et mærkat resten af livet, hvis de reelt ikke har en diagnose”, har Helena Artmann Andresen, Liberal Alliance, tidligere sagt til Folkeskolen, efter en rapport har påvist, at der er kommuner, der stiller krav om en diagnose for at henvise elever til specialundervisning. 

På initiativ fra Helene Artmann Andresen har børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) nu skaffet tal for, hvor mange elever, der faktisk får en diagnose.

Eller i hvert fald tal, der viser en markant udvikling i antallet. Der findes nemlig ikke nogen opgørelse over antallet af diagnoser til skoleelever. Men i Landspatientregistret har Sundhedsdatastyrelsen fundet data for børn og og unge i 6-16-års-alderen, som har været i kontakt med et sygehus med en psykiatrisk diagnose i perioden fra 2010 til og med 2023. 

I alt 148.075 unikke personer i skolealderen har i dén periode været i kontakt med sygehusvæsenet med en psykiatrisk diagnose. De børn og unge, som måtte have fået stillet en psykiatrisk diagnose uden for sygehusvæsenet, og som heller ikke har været i kontakt med sygehusvæsenet efterfølgende med psykiatriske problemer, er ikke talt med.   

Tallene viser, at antallet af børn i skolealderen, der er i kontakt med sygehusvæsenet med en psykiatrisk diagnose stiger støt år for år bortset fra coronaåret 2020. 56 procent flere blev registreret med en psykiatrisk diagnose i 2023 sammenlignet med 2010.

Skolefravær

Forældre: Vores børn får det bedre i onlineskolen

”Diagnoser kan være afgørende for nogle børn og unge. De kan hjælpe med, at de får den hjælp og støtte, de har brug for. Men vi må aldrig ende et sted, hvor forældre skal jagte en diagnose til deres børn, for at de kan få den hjælp og støtte, de har ret til”, har Mattias Tesfaye tidligere svaret Helena Artmann Andresen.