Antallet af elever med ufrivilligt skolefravær udgør
en voksende hovedpine for landets kommuner, der har svært ved at hjælpe
dem. Fire ud af ti skoler tilbyder ikke eleverne den lovpligtige
sygeundervisning, viste en undersøgelse, som fagbladet Folkeskolen
udførte i 2023.
I
december kom børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye med et bud på en
løsning. Op til 30 kommuner får lov til at deltage i et fireårigt forsøg, hvor
de skal udvikle deres egne bud på onlineundervisning til elever med krav på
sygeundervisning.
Umiddelbart
en god ide, men en lille håndfuld skoleledere står undrende tilbage. De seneste
fire-fem år har de nemlig drevet private olineskoler, der gør netop dét, som
kommunerne nu skal til at afprøve. De private onlineskoler kan se, at deres
digitale løsninger trækker betalende forældre til og leverer gladere og
klogere børn, og skolerne undrer sig over, hvorfor deres erfaringer ikke bliver
sat i spil sammen med kommunerne.
Men
hvad er det egentlig for et marked for onlineundervisning, der er vokset frem
de seneste år – og hvorfor? Folkeskolen giver dig overblikket.
Hvad er digitale skoler?
Digitale skoler eller onlineskoler er skoletilbud, hvor
elever logger ind for at modtage virtuel undervisning. Der er ingen kendte
opgørelser over, hvor mange private onlineskoler der findes i Danmark. Fire af
de største er Skolen Fri, Den Frie Digitale Skole, Skolen Online
og Onlinefag. Folkeskolen har været i kontakt med alle
fire.
Skolerne
tilbyder en blanding af selvstudier, livestreamet undervisning samt dialog og
feedback med underviserne skriftligt og virtuelt. Klassestørrelsen varierer –
én skole tilbyder soloundervisning og små hold med op til otte elever. To
skoler har klasser med op til femten elever, mens en fjerde skole i højere grad
tilbyder en form, hvor eleverne hver især selv løser opgaver og får feedback
efterfølgende. Alle skoler har også et digitalt klubtilbud med for eksempel
bagning, skak eller Minecraft som omdrejningspunkt.
Her er fx tre eksempler på ugeskemaer for elever på Den Frie Digitale Skole:
Hvornår startede de digitale skoler?
Den Frie Digitale Skole og Skolen Online havde de første
onlinelektioner i 2019, og i henholdsvis 2020 og 2022 slog Skolen Fri og
Onlinefag de digitale døre op.
Stifterne
har alle lærerbaggrund og erfaring med specialelever og elever med
ufrivilligt skolefravær, og de er alle drevet af at hjælpe elever, som det
etablerede skolesystem efter deres overbevisning har svært ved at nå. De
fortæller, at der under coronanedlukningerne kom en ny åbenhed over for
onlineundervisning, da forældre oplevede, at det havde en positiv effekt på
deres børn at blive undervist derhjemme. Derfra er efterspørgslen kun gået en
vej, lyder meldingen fra skolerne.
I
slutningen af 2024 husede de fire skoler tilsammen godt 900 elever. Tre af
skolerne har haft cirka 2.200 elever foran skærmene de seneste fem år. En
fjerde skole er muligvis større end de andre, men kan ikke oplyse elevtal. Til
sammenligning er der i alt 640.000 grundskoleelever.
Hvor længe går eleverne i onlineskole?
Folkeskolen har foretaget en rundspørge blandt
forældre til elever på Den Frie Digitale Skole. Den viser, at der er elever på
alle klassetrin, dog stiger antallet af elever fra 12 år og op. Et mønster, som
går igen i de andre onlinetilbud.
Størstedelen
går i en onlineskole i et halvt til et helt år. En tredjedel går der
længere, viser Folkeskolens rundspørge. Skolerne tilbyder ofte
pakkeløsninger med 10-15 lektioner om ugen. Lektionerne kan vare fra tyve
minutter plus selvstudier til cirka 40 minutter plus selvstudier.
Hvorfor vælger forældrene en onlineskole?
Folkeskolens rundspørge blandt forældre viser, at
godt fire ud af fem elever på Den Frie Digitale Skole starter på grund af
skolevægring eller psykisk mistrivsel. Og ofte en kombination af begge.
Nogenlunde samme billede melder Skolen Fri om, dog har skolen også en
mindre gruppe elever, der er blevet hjemmeskolet af deres forældre, som af
princip har fravalgt folkeskolen, oplyser skolelederen. Skolen Online
startede oprindeligt som et tilbud til mindreårige elitesportsudøvere og
udlandsdanskere. Her anslår skolelederen, at omkring 40 procent af
eleverne i dag starter på grund af en form for skolevægring.
Fælles
for de digitale skoler er, at skolelederne oplever, at deres undervisning
hjælper på elevernes faglighed og trivsel. Over 90 procent af forældrene i
Folkeskolens rundspørge mener det samme, og nogle skriver begejstret:
”Min søn fik endelig en positiv skoleoplevelse”, ”det var første gang, min
datter gik på en skole, hvor hun blev set og hørt som den, hun er” og ”det
var årsagen til, at min søn overhovedet fik gennemført grundskolen”.
Kan kommunerne gøre det bedre?
Mange kommuner ser et potentiale i digital sygeundervisning.
I Næstved, som åbnede en kommunal onlineskole sidste år, blev de kontaktet af
mere end 20 skoleforvaltninger, der ville høre om erfaringerne. Omvendt har der ikke været meget interesse for
at høste erfaringerne fra de private aktører, beretter de private skoleledere.
Spørger man dem, har de nemlig flere fordele:
De
private digitale skoler kan modsat en kommunal løsning samle mange elever på
tværs af landet. Det betyder, at de har en størrelse med
tilstrækkeligt mange elever og lærere til, at de kan tilbyde den fulde
fagrække, og at eleverne tilmed kan følge fag på forskellige klassetrin
samtidig.
Det
fulde skoletilbud betyder også, at onlineskolen kan blive en trædesten til
en ungdomsuddannelse for de udskolingselever, der måske har bedre af en frisk
start end at komme tilbage til et fysisk skoleforløb, der var svært.
Til
sammenligning tilbyder de få kommuner, der indtil nu har eksperimenteret med
onlinesygeundervisning, kun ganske få fag på grund af et begrænset antal lærere
og elever.
Skal der være to systemer?
Det er med andre ord ikke givet, at kommunal
onlinesygeundervisning vil være den korteste eller billigste vej til at få
eleverne i trivsel og tilbage i et fysisk skolefællesskab, argumenterer de
private tilbud. Skolelederen på Skolen Fri, Klaus Frederiksen, mener derfor, at
kommunerne burde bede de private udbydere løse problemet i stedet for selv at
forsøge. Mens stifteren af Den Frie Digitale Skole peger på, at der er mere
behov for samarbejde end konkurrence.
”Det
bedste ville jo være, hvis der ikke var brug for sådan nogle som os. Det ville
jeg elske. Jeg sidder ikke her for at lave forretning. Jeg sidder her for at
gøre en forskel. Det kunne jeg lige så godt gøre som en del af systemet”, siger
Anni Pilgaard Christiansen.
Hun
har været til møde med børne- og undervisningsministeren med budskabet om, at
hun gerne deler ud af skolens erfaringer. Men ingen har henvendt sig,
fortæller hun.
”Interessen
er der, men hvorfor er det sådan, at lige så snart man er uden for systemet, så
er der ingen, der ringer og spørger: ’Hvad er det egentlig, I gør?’”
