Grønland
Per Stig Møller mener selv, at forslaget er pengene værd.
Grafik: Villads Kirk Thomsen
Hvad vil det koste at sende alle børn på lejrskole til Grønland og Færøerne?
Tidligere udenrigsminister Per Stig Møller har foreslået, at alle danske, grønlandske og færøske elever skal opleve hinandens lande og kulturer med egne øjne. Vi har spurgt Undervisningsministeriet, hvad det vil koste?
Alle skolebørn i Rigsfællesskabet bør komme på lejrskole hos de
to andre lande.
Det proklamerede Per Stig Møller for nyligt i et debatindlæg
til Folkeskolen.
”Vi skal kende hinandens hverdag, vilkår og omgivelser for
bedre at forstå og respektere hinanden – og være der for hinanden, når kriser
måtte kradse. Som nu”, skriver han.
På Folkeskolens Facebookside kvitterede en
række læsere med spørgsmålet om, hvor pengene skal komme fra til hvert år at kunne sende tusindvis af elever rundt mellem de tre lande?
“Vi har ikke engang råd til en busbillet”, lyder det blandt andet
i en kommentar.
Spørgsmålet er, hvad det vil koste den danske stat, hvis forslaget
skal føres ud i livet?
Svaret er i omegnen af 1 milliard kroner om året, hvis alle danske
elever i folkeskolen én gang i løbet af deres skoletid skal på lejrskole i både
Grønland og Færøerne, oplyser Børne- og Undervisningsministeriet i et svar til Folkeskolen.
Ministeriets regneeksempel bygger på, at der hvert år sendes
én hel årgang til Grønland og Færøerne, som vil betyde, at de to lande hvert år
ville få besøg af omkring 50.000 danske skoleelever. Et antal elever, der
svarer nogenlunde til befolkningstallet i begge lande.
Er det så pengene værd? Spørger man Per Stig Møller, er
svaret klart.
”Ja. Militæret koster et par hundrede (milliarder, red.), og
Wammen (finansministeren, red.) spreder jo milliarder til alt muligt”, skriver
han i en SMS til Folkeskolen.
Om beregningerne
Beløbet
på én milliard stammer fra et regneeksempel, som Børne- og Undervisningsministeriet
har udarbejdet til Folkeskolen.
Det
bygger på forudsætninger fra en særlig rejsepulje på 3,3 millioner, der i perioden 2024-2026 giver tilskud til at et begrænset antal ungdomsuddannelser kan tage på studietur til Færøerne og Grønland for "at øge danske elevers kendskab til klima, teknologi, historie, kultur, sprog, sociale- og samfundsmæssige forhold og natur i de øvrige dele af rigsfællesskabet".
I
regneeksemplet antages det, at alle folkeskoleelever i løbet af deres skoletid
tager på én lejrskole til hvert af de to lande, hvor turene placeres i
henholdsvis 7. og 8. klasse.
”Skønnet
er forbundet med betydelig usikkerhed og vil afhænge af den konkrete model”,
skriver ministeriet og bemærker, at det alene omfatter danske elever, da Færøernes og Grønlands skolevæsener tilrettelægges og
finansieres af de respektive landes selvstyrer.
Hvad kan man ellers få for én milliard?
Hvis man skulle bruge pengene anderledes, kunne man til
sammenligning fodre omkring en femtedel af de danske elever med et dagligt frokostmåltid.
Finansministeriet anslår nemlig, at det vil koste 5,5
milliarder kroner om året at finansiere gratis skolemad til alle
folkeskoleelever.
Det er også oplagt at se, hvor mange ekstra lærere man kunne
ansætte for samme pris. Faktisk har Christiansborg tidligere tilført en såkaldt
lærermilliard til netop samme formål. Milliarden var dog reelt ‘kun’ på 807
millioner kroner, hvilket man dengang – tilbage i 2019 – vurderede ville række
til at kunne ansætte 1.231 flere lærere for.
En kommune sender elever til Grønland
Tanken om at sende elever på lejrskole i Grønland er dog
ikke helt fjern. Faktisk har Gentofte Kommune i 34 år sendt elever på tur til
Grønland, og man tager også imod grønlandske elever, der så bor hos de danske elevers familier.
Kommunen har siden 1991 haft et udvekslingsprogram med den
østgrønlandske by Tasiilaq for netop på at skabe bedre forståelse mellem Danmark
og Grønland. En ordning, som kommunen bruger i omegnen af 400.000-500.000
kroner på om året.
Skolekonsulent i kommunen og koordinator på udvekslingen Jeppe
Dehli har ikke forholdt sig den tidligere
udenrigsministers forslag, men han glæder sig over ordningen i Gentofte.
”Vores lokale politikere har i hvert fald de sidste 33 år vurderet, at det er pengene værd”, siger han og fortsætter:
”Når de grønlandske børn er en del af bybilledet og skolernes hverdag, påvirker det både børnene og skolerne positivt – også dem, der ikke deltager i udvekslingen. Det giver en unik oplevelse og indsigt i en kultur, der ellers er svær at komme i kontakt med”.
