Hver dag møder hundredvis af børn ind til undervisning uden at forlade deres hjem. 

De går i såkaldte digitale skoler eller onlineskoler, hvor al undervisning foregår på en skærm, og eleverne sidder derhjemme. Langt hovedparten har det til fælles, at de var i så massiv mistrivsel, at de ikke havde været i skole i måneder og i nogle tilfælde år, da de mødte ind til deres første digitale skoledag. 

Siden coronapandemien har efterspørgslen efter et digitalt skoletilbud været stigende, i takt med at folkeskoler rapporterer om flere og flere elever med langvarigt fravær. Enkelte kommuner har også forsøgt sig med deres egne onlineskoler, men de offentlige løsninger tilbydes kun til en brøkdel af det antal elever, som hver uge møder ind på de private onlineskoler.

En opgørelse, som Børne- og Undervisningsministeriet har foretaget for Folkeskolen, viser, at antallet af elever, der har mere end 50 procent fravær, er steget med 79 procent de seneste ti år. Mens andelen af elever med mere end 75 procent fravær er fordoblet.

Folkeskolen har gennemført en rundspørge blandt forældrene på en af landets største private onlineskoler Den Frie Digitale Skole for at finde ud af, om den digitale skoleform kan gøre en positiv forskel for elever med skolevægring. 

Skolen har på fem år haft over tusind elever på skærmene, og spørger man forældrene, er svaret entydigt: Vores barn er blevet både klogere og gladere af en digital skolegang. 

Hele 92 procent af over 300 adspurgte forældre vurderer, at det har haft en ”positiv” eller ”meget positiv” effekt på deres barns faglige udvikling at gå i den digitale skole. Lignende tal går igen, når spørgsmålet handler om deres barns trivsel. Og når forældrene sætter ord på, hvad det har haft af betydning for deres barn at starte i et digitalt skoleforløb, lyder det blandt andet sådan her:

”Ubeskriveligt. De (skolen, redaktionen) reddede mit barn og styrkede ham vanvittig meget”. En anden forælder skriver sådan her: ”100 procent afgørende for, at mit barn kunne blive klar til at gå fysisk i skole i dag. Det gælder i forhold til både den sociale, den psykiske og den faglige del”.

Syv ud af ti svarer, at deres barn led af skolevægring, da det startede på Den Frie Digitale Skole, og derudover døjede én ud af ti elever med en anden form for psykisk mistrivsel, der gjorde det svært at gå i skole, vurderer forældrene i rundspørgen. 

Ekspert ser onlinetilbud virke

Spørger man psykolog Camilla Printz, der i årevis har beskæftiget sig med ufrivilligt skolefravær, kan de digitale skoler være med til at løse flere udfordringer for disse elever. Hun er medforfatter til bogen ”Skolefravær”, der udkom sidste efterår, og mangeårig faglig leder på et kommunalt familiecenter i Hvidovre, hvor hun hjælper elever med ufrivilligt skolefravær tilbage i skole.

Tina griber de usynlige elever: Når du ikke kan se dem, bliver dine andre sanser skærpet

”Nogle gange oplever vi, at børn, som har været rigtig lang tid derhjemme, bliver nedtrykte, fordi de ikke bliver stimuleret fra omverdenen. De kan mangle struktur i hverdagen, og dér ville jeg da nogle gange gerne have haft en onlineskole som en trædesten hen imod et skoletilbud”, fortæller Camilla Printz.

Det gælder blandt andet, når elever med ufrivilligt skolefravær skal visiteres til et nyt skoletilbud. Her kan processen ofte være langtrukken, og i den tid er elever indimellem efterladt derhjemme uden skoletilbud, forklarer hun.

Den digitale undervisning kan ifølge psykologen i mange tilfælde også være med til at genopbygge elevens tro på egne faglige evner, som ofte har lidt et knæk undervejs.

”At få børn til at stole på, at de kan noget fagligt, kan være betydningsfuldt for, at de kan tage skridtet tilbage til en skolekontekst. For fællesskaber er jo svære. Hvis barnet føler sig utilstrækkelig i både dansk og matematik og samtidig synes, at det er svært i frikvarteret, så er der mange krav, som barnet skal leve op til for at vende tilbage til skolen”, forklarer hun.

Eleven får selv styrepinden

”Det er på ingen måde svært, det her”, lyder den opløftende udmelding fra stifteren og lederen af Den Frie Digitale Skole, Anni Pilgaard Christiansen, om, hvordan hendes skole tilsyneladende lykkes med eleverne, som ellers ofte har haft så svært ved at gå i skole.

Skolen tilbyder både soloundervisning og holdundervisning af op til otte elever ad gangen. Der er undervisning på alle klassetrin og i alle skolens fag, og nøgleordet for skolens succes er fleksibilitet, forklarer hun.

”Når jeg får en ny elev, forsøger jeg at lave det bedste match mellem elev og lærer. Har eleven behov for hård faglighed, så skal jeg have en af de lærere, der er pisseseje til deres fag og bare kører på. Hvis barnets behov kalder på en lærer, der er lidt mere blød og rund, så skal jeg have fat i nogle af de lærere, som er på den måde”, siger Anni Pilgaard Christiansen.

Hun kigger også på, hvilke fag barnet har brug for støtte i, og lytter til, hvilke behov og begrænsninger barnet har. Det kan være, at en elev ikke kan komme op om morgenen eller af praktiske årsager kun kan møde i skole én gang om ugen i et bestemt tidsrum, forklarer hun. 

Og hvis et barn ønsker en ny lærer eller vil undervises i et andet fag eller på et andet tidspunkt, så får hun det som oftest til at ske. 

”De børn, som kommer til os, har det skidt. De har været vant til at blive kastet ind i en klasse, og så skal de bare tilpasse sig. Her får de lov til selv at være med i beslutninger om deres skolegang”, fortæller hun.

Anni Pilgaard Christiansen har talt med tilstrækkeligt mange skoleledere fra almindelige skoler til at vide, at ideen om at lade eleven vælge virker alt andet end let i de flestes ører.

”Mange skoleledere siger: ’Det kan ikke lade sig gøre’ eller ‘eleverne skal ikke have lov til at bestemme, hvilke fag de skal have’. Men jo, i en periode skal de selv have lov til at definere, hvad de kan, og hvad de ikke kan, og så skal de nok få det så godt, at de kan passe ind i de krav, som er i en normal skole”, siger lederen af den digitale skole.

Hvis det betyder, at man skal afsætte en bestemt lærer til en elev, så skal man have modet til at gøre det, for det vil betale sig i længden, oplever grundlæggeren af skolen, der p.t. har 213 elever til 37 undervisere inklusive hende selv.

”Jeg har ikke haft en eneste elev, der ikke har ønsket at være normal og komme ud i almindelig undervisning igen. De skal nok komme derud. Vi skal bare turde lade dem få styrepinden”, siger Anni Pilgaard Christiansen.

Hendes påstand bliver bakket op af Folkeskolens forældrerundspørge. Den viser nemlig, at godt 91 procent af eleverne vender tilbage til uddannelsessystemet efter deres digitale skoleophold.

Små digitale elevhold

Skoleleder på Skolen Fri Klaus Frederiksen har takket nej til at lade Folkeskolen sende samme rundspørge ud blandt forældrene på sin digitale skole, men ifølge ham har eleverne her en lignende positiv udvikling. På Skolen Fri går eleverne på digitale hold med op til 15 elever, og skolen tilbyder en fuld fagrække på alle klassetrin.

Spørger man Klaus Frederiksen, stammer onlineskolernes succes blandt andet fra, at rammerne i en digital skole er mindre anstrengende og mere fleksible, og det har en god effekt på elever med belastningsreaktioner som udbrændthed og social angst.

”Onlinetilbud giver nogle helt andre rammer end traditionel undervisning. Eleven kan sidde i tryghed derhjemme og være med i undervisningen. Der er mange forskellige muligheder for deltagelse, og vi stiller ingen krav”, forklarer han.

Eleverne kan for eksempel selv vælge, om de vil have kameraet tændt eller bruge en avatar. Og de bliver heller ikke bebrejdet, hvis de ikke har lyst til at sige noget i timerne. De kan stadig stille spørgsmål i chatten eller direkte til underviseren på mail, uden at de andre elever kan se det, forklarer han.

Og fordi skolen har hold på alle klassetrin, er det nemt at sammensætte et skema til både elever, der er fagligt foran, og elever, der er bag efter deres jævnaldrende, fordi de for eksempel enten er højtbegavede eller har et fagligt efterslæb på grund af langvarigt skolefravær.

Skolen har eksisteret siden 2021, og i starten var skolelederen overrasket over, at den faglige indsats også så ud til at have en markant positiv effekt på elevernes sociale liv, fortæller han. 

Men forklaringen skal findes i, at de faste rammer for hverdagen og det trygge læringsrum gør eleverne mere rolige og håbefulde, påpeger han.

”Elever får ofte mere søvn, når de får nogle faste rammer, som de kan se sig selv i, og de får lidt mere overskud til at være sammen med dem, som de gerne vil være sammen med, og til at bruge tid på fritidsinteresser. Det giver dem håb, og så kan det godt være, at de ikke er sammen med andre i frikvartererne, men det er de i deres fritid”, fortæller Klaus Frederiksen.

Er ikke en parkeringsplads

Øget trivsel, faglig selvtillid og gradvis tilvænning til at være i et klassefællesskab er ifølge Klaus Frederiksen forklaringen på, at de fleste elever ikke går på den digitale skole i mere end et halvt til et helt år. Et interval, der stemmer godt overens med tallene fra Folkeskolens forældrerundspørge. 

Den viser nemlig, at knap en tredjedel af eleverne forlader Den Frie Digitale Skole, inden der er gået et halvt år, mens endnu en tredjedel går på skolen mellem et halvt og et helt år. Kun 11 procent af eleverne går på Den Frie Digitale Skole i mere end to år.

Tallene kaster lys over nogle af de bekymringer, der er blevet rejst i den offentlige debat, hvor blandt andre Danmarks Lærerforening har advaret imod, at de digitale skoler bliver en parkeringsplads for elever, som skoler og kommuner har svært ved at hjælpe.

Psykolog Camilla Printz understreger da også, at digitale skoler efter hendes overbevisning ikke må være endemålet, men skal tænkes som en del af en indsats med at få eleven tilbage i et fysisk klasselokale og et betydningsfuldt fællesskab. 

Derfor er det vigtigt, at der etableres et godt samarbejde imellem den digitale skole og den folkeskole, som eleven skal tilbage til eller videre til, understreger hun.

”Det sker nogle gange, at de fagprofessionelle fra kommunen ikke får indblik i, hvordan det går med barnets udvikling, og hvordan den digitale skole kan blive tænkt ind i de planer, der måtte ligge for at få barnet tilbage i et skoletilbud”, siger Camilla Printz.

Færdiggør grundskolen online 

Psykologen hæfter sig desuden ved, at mange af eleverne ifølge Folkeskolens rundspørge ikke vender tilbage til folkeskolen, men i stedet bruger den digitale skole til at færdiggøre folkeskolen.

Knap 47 procent af eleverne starter ifølge forældrene nemlig på Den Frie Digitale Skole, efter at de er fyldt fjorten år, og for flere af dem er målet ikke at vende tilbage til den skole, de kommer fra, men at blive klædt på til at komme videre i uddannelsessystemet og starte på en frisk.

”Nogle gange må vi opgive tanken om, at eleverne kommer tilbage i folkeskolen. Så er målet, at de skal have et afgangsbevis, så de kan komme godt videre”, siger Camilla Printz og tilføjer: 

”En af mine yndlings-UU-vejledere (Ungdommens Uddannelsesvejledning) i Hvidovre sagde engang, at de fleste forældre tror, at når folkeskolen er overstået, så er det hele slut. Men det er jo først dér, mulighederne for alvor opstår”.

Hun vil ikke fremhæve digitale skoler som en løsning, der er bedre end andre løsninger, men hun hilser den velkommen som en del af et fælles forsøg på at finde alternative veje til at få elever med ufrivilligt fravær tilbage i skolen.

”Jeg kan godt lide, at folk tænker kreativt. Nogle gange er vi nødt til at prøve nogle ting af, fordi vi ikke på forhånd ved, hvad der virker. Det har vi en kæmpe opgave med i forhold til børn, som siger op i skolen. Hvis det, vi afprøver, er hjælpsomt, bliver vi klogere, og hvis det ikke er hjælpsomt, så bliver vi også klogere”.