Explainer

Hvad bliver det til med de nye fagplaner?

De kommende fagplaner kort fortalt: Skabelonen er klar. Nu skal 21 faggrupper udfylde planerne, og så skal de testes af lærere ude i virkeligheden. Først i 2027 er fagplanerne endeligt færdige.

Hvordan vil fagplanerne ændre undervisningen?

I forhold til i dag skal planerne være markant kortere og skrives i et pædagogisk sprog, som skal tale mere direkte til lærerne. Det helt store skifte bliver, at der for første gang siden Pisa-chokket i starten af 00’erne nu skal mindre fokus på, hvad eleverne skal lære, og mere på, hvad det er for en undervisning, de skal have.

Planerne skal derfor udpege det vigtigste indhold i hvert fag, som kommer til at hedde fagets kernestof, bestående af tre-seks indholdsområder. Områderne er meget bredt defineret, så der også kan være tale om undervisningsformer og ikke kun fagligt stof. Kernestoffet skal desuden fylde så lidt, at der bliver tid til mere fordybelse, og til at lærerne kan lave en undervisning efter elevernes interesser.

Bliver der færre mål?

Den klare anbefaling fra ekspertgruppen bag skabelonen til de nye fagplaner er færre mål. Faktisk markant færre, og det bliver også et farvel til den udskældte mål-matrix.

Der bliver ikke tale om, at de 21 faggrupper, som nu skal formulere indholdet i de nye planer, skal i gang med et kæmpe sorteringsarbejde, for der skal formuleres helt nye, bredere og mere retningsgivende mål end i dag.

Anbefalingen lyder, at antallet af mål selv i de største fag maksimalt må løbe op i 36 mål i løbet af et helt skoleliv – og gerne færre. Der gøres også op med, at målene udarbejdes efter en "trappe"-tænkning, hvor de tydeligt bygger oven på hinanden.

Hvornår skal fagplanerne tages i brug?

De nye fagplaner skal være klar til skolestart sommeren 2027. Den dato kan synes langt væk, men sådan bliver det ikke for gruppen af eksperter og lærere, der skal skrive fagplanerne. De skal bruge det næste halve år på at blive klar med et råudkast, som så kan testes af på et indtil videre ukendt antal skoler. Her vil man så have ét til halvandet år til at arbejde med planerne og melde tilbage, hvad der fungerer, og hvad der ikke gør, inden grupperne skal bruge det sidste halve år på at færdigskrive dem.

Håbet er, at afprøvningen kan udvides markant. Men det vil kræve, at det lykkes at overbevise en række fonde om at skyde penge i afprøvningen af planerne.