De seneste år er der sket en stigning i antallet af børn og unge med ADHD eller autisme. Det har medført et øget behov for viden og kompetence, da begge diagnoser spænder over et bredt spektrum og kommer individuelt til udtryk.

Det stiller samtidig krav om tilpasning af indsatsen, og derfor præsenterer Social- og Boligstyrelsen syv konkrete anbefalinger til blandt andre lærere, pædagoger og psykologer.

”Vi har både en stor stigning i antallet af børn og unge, som bliver diagnosticeret med ADHD eller autisme, og vi har lige fået et nyt diagnosesystem fra WHO med takter, som rækker ind i praksis. Systemet ser blandt andet mere individuelt på børn og unge og deres behov, på betydningen af de rammer, vi sætter op, og på at børnene og de unge skal inddrages”, siger fuldmægtig Katrine Briks Ottesen fra Social- og Boligstyrelsen, der har været med til at udarbejde anbefalingerne.

Lærere skal se bag om elevens adfærd

Det gennemsyrer anbefalingerne, at man skal have viden om autisme og ADHD, at man skal inddrage børn og unges perspektiv, og at man skal se på den enkeltes behov.

”Der har været en forståelse af, at alle børn med ADHD eller autisme er en ens gruppe med samme behov. For eksempel at elever med autisme har brug for visuel struktur, mens elever med ADHD skal have lov til at løbe rundt om skolen et par gange om dagen", siger Katrine Briks Ottesen, som fortæller, at der er brug for en anden tilgang. 

"Vi anbefaler, at man i stedet ser bag om barnets adfærd, og at man tør udfordre sin egen forestilling om barnet”, siger hun.

Samtidig er der sket en udvikling i forståelsen af, at den enkelte elev kan have flere samtidige diagnoser, ligesom man nu i højere grad ser både ADHD og autisme som spektre med mange nuancer.

”Man skal være opmærksom på, at børn og unge kan have både autisme og ADHD. Derfor har vi i anbefalingernes indledning et afsnit om ADHD, et om autisme og et om ligheder mellem de to diagnoser”, uddyber Katrine Briks Ottesen.

"Vi har ikke tidligere været så anbefalende overfor praksis"

Under hver anbefaling er der praksisbeskrivelser til henholdsvis ledelse og medarbejdere. 

For eksempel hedder det i anbefalingen om individuelt tilpassede indsatser, at ledelsen skal tænke over, at der bør være forskellige niveauer af indsatser til stede i tilbudsviften for målgruppen, mens medarbejderne bør lave en grundig afdækning af barnet eller den unge, inden de tilbyder en konkret indsats.

Det er ikke umiddelbart nyt, at ledere skal sørge for rammerne, mens medarbejderne skal udfylde dem, medgiver Katrine Briks Ottesen.

”Det nye er, at vi som styrelse siger, at vi ved, at de rammer, vi lægger op til i anbefalingerne, virker. Vi har ikke tidligere været så anbefalende overfor praksis, som vi er nu. Det er en ny genre, vi bevæger os ud i med disse anbefalinger. Men vi anbefaler ikke én metode. Anbefalingerne giver en overordnet ramme for, hvordan man arbejder med målgruppen, så ledere og medarbejdere kan gøre det kvalitativt bedre”.

Almenlærere skal kunne trække på ekspertviden

Den første anbefaling handler om, at medarbejderne skal have viden om ADHD og autisme for at kunne arbejde med målgruppen. Det gælder også for lærere i almenskolen.

”Lærere har pædagogiske og didaktiske værktøjer og måske også et basalt kendskab til autisme og ADHD, men i og med at mange børn med autisme og ADHD begynder i almenskolen, anbefaler vi, at lærerne har adgang til ekspertviden, så de bliver opmærksomme på, hvor komplekst det er at arbejde med disse børn”, siger Katrine Briks Ottesen.

Lærere kan skabe en indsats i klassen, men de skal også have det tværgående system for øje. For det kan være, at hele familien har brug for en indsats efter serviceloven, betoner hun.

”Lærere skal være opmærksomme på elevens trivsel, så barnet ikke udvikler en belastningsreaktion. Derudover skal de inddrage eleven i det flerstemmige klasserum, men et barn med ADHD eller autisme kan have vanskeligt ved at udtrykke sine holdninger. Derfor skal lærerne hjælpe det på vej. Man skal også være opmærksom på, at børn med ADHD og autisme ser verden på en anden måde end neurotypiske børn”, siger fuldmægtigen.

Anbefalingerne giver et fælles tredje

I dag har elever i specialtilbud ikke ’bare’ autisme eller ADHD. De har også sociale, psykiatriske og fysiske udfordringer. 

Derfor anbefaler Social- og Boligstyrelsen, at man har fokus på ’det hele’ omkring barnet, og at man er opmærksom på, hvordan man arbejder på tværs. Det kan være med socialrådgivere eller med familien, så den får den nødvendige støtte.

”For mange lærere i specialtilbud vil problematikkerne i anbefalingerne være genkendelige, men de kan give et fælles tredje at tale ud fra. Det kan være, når man skal se på, om man som skole arbejder på tværs, om man har inddraget elevens perspektiv, om man har set på sine rammer, om man har vurderet, om familien og elevens søskende har brug for en indsats, og om man har opdateret medarbejdernes viden på området. Når man ser på sig selv, kan man tale ud fra anbefalingerne”, siger Katrine Briks Ottesen.

Det er for tidligt at sige, hvilken effekt anbefalingerne vil få, mener hun.

”Vi håber, at de kan skabe en refleksion i praksis. Vi kommer til at følge op med artikler og oplæg på konferencer, så kendskabet til anbefalingerne kan sprede sig som ringe i vandet. Målet er, at børn og unge med autisme og ADHD får bedre mulighed for at trives”, siger fuldmægtigen.

Du kan læse ’Anbefalinger for god kvalitet i indsatsen for børn og unge med ADHD og/eller autisme her.