Dansk Psykolog Forening har spurgt  500 PPR-psykologer fra hele Danmark om fænomenet skolevægring. 94 procent af de adspurgte PPR-psykologer siger, at psykiske og sociale problemer medfører højere fravær i folkeskolen. Problemerne med skolevægring gør sig især gældende for elever med angst, depression, ADHD, autisme og stress. Særlig angst  giver problemer med skolevægring, der helt konkret betyder et en elev ikke tør eller kan kapere at gå i skole. Der er således stor forskel fra skolevægring og det at pjække.

Foruden psykiske og sociale problemer hos barnet/den unge angiver PPR-psykologerne også problemstillinger i familien som én af kerneårsagerne til skolevægring, ligesom utilstrækkelige inklusionsrammer og resurser til at rumme eleverne i folkeskolen giver udfordringer. 

Privatpraktiserende børnepsykolog  Christian Stewart-Ferrer vurderer, at udviklingen hænger sammen med de seneste årtiers voldsomme forandringer af folkeskolen: 

"For 20 år siden var forholdene i skolerne og klasserne mere velorganiserede. Dengang fokuserede alle elever på det samme i timerne, og læreren skulle blot sikre, at der altid var stilhed nok til, at der kunne foregå en dialog i klassen", siger Christian Stewart-Ferrer til magasinet og tilføjer, at i dag sidder eleverne i café-grupper, og lærerne spiller rollen som en slags igangsætter.

"Den form passer de fagligt dygtige og stærke elever godt, mens de børn, der har brug for hjælp eller ydre styring, har det mindre godt".

Klagenævnet efterlyser viden om eleven i sager med skolevægring 

Først udredt i 6. klasse  

Jane Mortensens datter viste allerede symptomer på autisme i børnehaveklassen. Alligevel skulle hun vente helt til 6. klasse, før hun blev udredt, fordi hverken lærere, pædagoger eller forældre vidste, hvad det handlede om. Da hun fik kontakt til den lokale Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) var hun i voldsom mistrivsel, hvor hun var begyndt at besvime i skolen, græd hver dag og nedsmeltede hver gang hun kom hjem fra skole. Det fortæller Jane Mortensen til folkeskolen.dk

"Hun havde det rigtig svært, og når hun kom hjem fra skole, brød hun fuldstændig sammen og krøb ned under spisebordet", fortæller Jane Mortensen, som er ked af, at datteren ikke tidligere kom på en specialskole med de nødvendige rammer.

Hun fortæller også, at hendes datter havde rigtig mange sygedage, både fordi hun bruge så meget energi på at indgå i folkeskolens rammer. Men hendes mor mener også, at det især var stressende for hende ikke at blive forstået på den skole hun gik på.

"Der er så store konsekvenser ved at gå på den forkerte skole. Hun skulle aldrig have gået i folkeskole, for hendes behov ville aldrig kunne blive dækket der. Lærerne er jo ikke uddannet til det. Hun gik på den skole i syv år, og ingen tænkte 'hey, skal vi ikke anbefale at hun får en udredning på børnepsykiatrisk afdeling. Hey skal vi ikke ringe efter PPR-psykologerne?' Alt, hvad der er sket, har kun kunne lade sig gøre, fordi min mand og jeg har skubbet så hårdt på", siger hun til folkeskolen.dk

Kortlægning: Skolevægring blandt elever med autisme skal bekæmpes i samarbejde 

Datteren går i dag i 9. klasse på en specialskole, hvor hun trives bedre end hun nogensinde har gjort før. Men hendes faglige niveau har lidt af de fem et halvt år, hvor hun mistrivedes i folkeskolen. I matematik er hun eksempelvis på 4. klasses niveau. Jane Mortensen håber derfor, at hun kan få lov af kommunen til at tage et 11. skoleår.

Af artiklen i Magasin P fremgår det, at autisme er en af de hyppigste årsager til skolevægring.