"Jeg har fået masser af kærlige henvendelser. Jeg skrev det ud på engelsk, så først var det især nogle engelske og amerikanske følgere, der skrev til mig, men lidt senere væltede det ind fra danske lærere og pædagoger. En lærerstuderende skrev, at en underviser i plenum havde sagt, at man i hvert fald ikke kunne blive lærer, hvis man havde ADHD - så denne studerende var lettet.

"Diagnosen var en kæmpe lettelse"

I kølvandet på artiklen fik jeg 150 ekstra følgere på Instagram - lærere, pædagoger og lærer- og pædagogstuderende - og det bliver ved med at vokse. Jeg har omkring 900 følgere nu - primært kvinder i aldersgruppen mellem 25 og 55 år.

Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg skulle på forsiden af noget blad, men jeg valgte den positive tilgang, for mit sigte var jo netop at tale til lærere i folkeskolen. At nå ud med budskabet om, at man godt kan være lærer med ADHD. Jeg har lavet en masse nye emner - ADHD og medicin, ADHD og menstruation. Jeg vil gerne lære fra mig, fortælle om mine erfaringer, og det er et fantastisk fællesskab, takket være at jeg har turdet stå frem. Jeg har aldrig selv kunnet spejle mig i de små drenge med ADHD, som man jævnligt kan læse om, og andre piger og kvinder har jo haft det på præcis samme måde. Det er tydeligt.

Jeg føler mig forpligtet til at oplyse om at være kvinde med ADHD - og lærer. Jeg har slet ikke fået negative kommentarer. Tværtimod. Det er ret fantastisk. Alle har være støttende, anerkendende og synes, at det er modigt af mig. Jeg har været åben og ærlig på skolen og over for min 9. klasse. Min erfaring er, at man bliver mødt godt, når man står ved den, man er. Nogle på skolen er blevet mere spørgende, og det er jo kun fint. Jeg har en ild, der driver mig til at skrive opslag, og jeg har tænkt mig at gøre det til min mission. Blandt andet fordi jeg håber, at andre ikke får lige så skrækkelig en skolegang, som jeg havde".