“Det gør jeg ikke igen!” 

Terminsprøven i 8. klasse udviklede sig til et mareridt for Smilla. Hun er ordblind og har ADHD. Det gør det svært for hende at få overblik og holde fokus. Alligevel sad hun til prøven i matematik sammen med de andre elever på årgangen.

“Det var meget forvirrende. Jeg blev forstyrret af lyde fra deres slikposer og sodavand, og også når nogle gik på toilettet. Det tog mit fokus ekstra meget”, fortæller Smilla, som i sommer gik ud af 9. klasse på Vestskolen, afdeling Skovbakken i Odder. 

Hun fik 02 til terminsprøven. Men hun vidste, at hun kunne gøre det bedre. 

“Jeg var træt af min præstation, og derfor sagde jeg til min lærer, at jeg ikke ville til prøve igen, hvis det skulle foregå på den måde”. 

Det skulle det ikke. Sammen med sine lærere lagde Smilla en struktur for, hvordan hun fremover kunne gribe de skriftlige prøver an. I dansk skulle hun begynde med at læse opgaven tre gange, så hun var sikker på at have forstået den. Og i matematik skulle hun løse de letteste opgaver først og gemme de sværeste til sidst.

“Jeg havde strukturen på et stykke papir på mit bord under prøven, så jeg kunne se, hvor lang tid jeg måtte bruge på hver opgave. Jeg tog ikke tid, men jeg holdt øje, og fordi jeg løste de lette opgaver hurtigt, fik jeg mere og mere tid til de svære. Det gav ro i mit hoved”, uddyber Smilla. 

Samtidig kom en assistent hen til hende, når hun begyndte at kigge rundt som tegn på, at hun var gået i stå. 

“Hun spurgte et par gange, hvordan det gik, og om jeg havde brug for en pause. Det kan være svært at bede om. Også selv om jeg vidste, at det ville være godt for mig at tænke på noget andet”. 

I pausen var Smilla ude at gå med en assistent og tre-fire andre elever. 

“Han sagde, at vi ikke måtte tale om opgaverne og heller ikke skulle tænke på eksamen, så vi snakkede om noget andet. Imens gik han lige bagved, så han kunne høre os”. 

Pausen hjalp Smilla til igen at fokusere på opgaverne. Hun løftede 02 i terminsprøven til 12 i afgangsprøven. 

“Jeg blev glad og stolt. Jeg er ikke dum, for jeg kunne godt. Lærerne gjorde noget stort for mig, selv om det kun var små ting, de greb ind med. Det har givet mig selvtillid”, siger Smilla, som i dag går på htx. Her har hun selv lagt en struktur for de to mundtlige prøver, hun har været til indtil nu. 

Vi skal teste elevernes output 

Afdeling Skovbakken, som huser Vestskolens ældste elever, begyndte for tre år siden at gøre mere for at kompensere for elevernes funktionsnedsættelser. Skolen screener eleverne i 8. klasse for at finde ud af, hvem der skal til prøve på særlige vilkår. 

“Det står tydeligt i prøvebekendtgørelsen, at elever med funktionsnedsættelser skal ligestilles med andre elever. Det gør vi ikke kun ved hjælp af læse-skriveteknologi og længere tid, så vi hjælper eleverne med et skema over, hvad de skal under prøven, så de ikke fortaber sig i én opgave. De kan også se, hvor lang tid de skal koncentrere sig, inden der venter en pause”, siger Stinne Caspersen, som er afdelingsleder for udskolingen. 

Skemaet er individuelt og bliver udarbejdet af elevens lærer i prøvefaget i samarbejde med skolens lærings- og inklusionsvejleder og læsevejlederen. 

Under selve prøven kan eleverne få hjælp af en assistent. For nogle kan det være nok, at assistenten lægger en beroligende hånd på skulderen, men assistenten kan også spørge, om eleven er okay. 

“Vi skal ikke teste, om eleverne kan sidde ved et bord i fire timer og arbejde koncentreret. Vi tester dem i outputtet. Derfor kompenserer vi dem til at fokusere under prøven ved hjælp af individuel stilladsering og ved at italesætte, at de skal huske at spise, og at et toiletbesøg også er en pause, hvor de kommer op og strækker ben”, siger lærings- og inklusionsvejleder Rikke Frederiksen.

Hun er med til terminsprøverne i både 8. og 9. klasse, så hun lærer eleverne og deres udfordringer at kende. På den måde finder hun ud af, hvem der skal holdes henholdsvis i gang og i ro. 

Det er en fordel, at Rikke Frederiksen er inklusionsvejleder på fuld tid, mener Lotte Bratbøl, som var klasselærer for Smilla. 

For så er der tid til at tale med den enkelte elev om, hvad hun synes, hun har brug for af støtte.

“Det er lettere at få eleverne til at holde pause, når de selv har peget på, at det vil være godt for dem. Men det kræver, at jeg giver plads til vejlederne. Vi skal tro på, at det gavner det faglige, når eleven får hjælp til at skabe struktur. Med Smilla udarbejdede vi et præcist program over prøven, inklusive hvornår hun skulle spise sin madpakke”, siger Lotte Bratbøl. 

Vi skal begrave vanetænkningen 

Trods forberedelserne kan det hele vælte under prøven.

“Vi havde en elev, som låste sig inde på toilettet. Vi måtte finde ud af, hvad det handlede om, så vi kunne få hende tilbage til prøven. Det viste sig, at hun ikke havde brugt sin støtte undervejs”, fortæller Rikke Frederiksen. 

Det er ikke nødvendigvis elevens skyld, hvis det går galt, understreger Stinne Caspersen. 

“Det kan skyldes de rammer, vi har sat op. Det kan vi tale med eleverne om på en helt anden måde nu, så vi kan bruge erfaringerne fra terminsprøven til at justere til næste gang”, siger afdelingslederen. 

Måske skal eleven sidde forrest eller bagerst i lokalet eller tæt på døren og dermed toilettet. En afskærmning på bordet kan også være en løsning, eller det kan være, at eleven skal sidde for sig selv, enten på skolen eller derhjemme. 

“Vi havde en elev med angst, som aldrig ville være kommet til prøve, hvis vi havde forlangt, at hun skulle møde på skolen. Vi skal begrave vanetænkningen med, at afgangsprøver skal foregå på en bestemt måde”, siger Stinne Caspersen. 

Vestskolen bruger assistenter til de skriftlige prøver og i de praktiske fag, som kan være diffuse for eksempelvis elever med ADHD. For hvor tager man fat, når man trækker emnet “Halloween” i madkundskab og har svært ved at komme i gang som følge af sin diagnose?  

Prøven bliver ikke et overgreb 

Rikke Frederiksen kan ikke nå at være assistent for alle elever, så Stinne Caspersen supplerer med primært pensionerede lærere, som hun kender. 

“De kender prøvens form og vil gøre det godt for eleven. Den energi giver noget i sig selv. At være assistent er ikke en stor opgave, men de skal føle, at de gør en forskel, og derfor er jeg hele tiden på udkig efter, hvilken assistent der vil være god for eleven”, siger afdelingslederen. 

Assistenterne får præciseret, at de ikke må hjælpe eleverne med at løse opgaverne. 

“De må stille spørgsmål, som får eleverne til at reflektere over, hvordan de kommer videre. Men vi skal være stensikre på, at vi ikke går over grænsen med vores hjælp. Derfor står jeg til rådighed under afgangsprøverne, så når assistenten og eksamensvagterne føler sig i en gråzone, sparrer de med mig. Det samarbejde er afgørende”, siger Stinne Caspersen. 

Lotte Bratbøl har tidligere følt, at hun skulle presse sine elever gennem et nåleøje, fordi alle skal op til den samme prøve. 

“Det har lettet, at vi har set på, hvad vi rent faktisk må hjælpe med. Vi har haft et snævert syn på, hvordan man går til prøve, men vores syn er blevet bredere. Prøven bliver ikke et overgreb, når vi holder eleverne i hånden”, siger læreren. 5

Skolens nye tilgang til prøverne smitter af på lærernes undervisning, oplever Stinne Caspersen. 

“På samme måde som elever med særlige behov har brug for en tydelig struktur under prøverne, har alle brug for at få indblik i, hvad der skal ske i timen, gerne visuelt. Det er der ikke noget underligt i. Der ville lyde et ramaskrig, hvis jeg inviterede lærerne til møde uden dagsorden og sluttidspunkt. Alle har brug for struktur og forudsigelighed”. 

Lotte Bratbøl har tit tænkt på, at alle kan have gavn af den hjælp, som nogle elever har brug for til at kunne få udbytte af undervisningen. Nu gør hun noget ved det. 

“Alle elever har adgang til AppWriter, så jeg tilbyder, at de kan bruge programmet, når de skal skrive en opgave. Det er der måske 15, som gør, og det hjælper dem til at gøre det bedre. Samtidig udpeger jeg ikke klassens fire ordblinde elever, som ville nægte at bruge værktøjet, fordi de ikke vil være anderledes”, siger hun. 

Målet er øget livsduelighed 

Det er svært at dokumentere, at et skema med struktur og støtte fra assistenter fører til bedre faglige resultater, for ingen kan vide, hvordan det ville være gået eleverne uden. 

“Vi kan godt give eksempler på elever, som har fået en højere karakter til afgangsprøverne end forventet, men vi kan ikke dokumentere, hvad der ligger bag. Men sidste år lå vi nummer 66 på Cepos’ rangliste over skolernes undervisningseffekt, hvor vi plejer at ligge væsentligt længere nede. Jeg tænker, at det blandt andet skyldes vores brug af assistenter”, siger afdelingslederen. 

Hvis indsatsen højner karaktererne, er det en positiv bivirkning, for det primære mål er at skabe en højere grad af livsduelighed hos eleverne. 

“Eleverne kommer herfra med øget selvværd og selvtillid, fordi vi giver dem en god oplevelse med at gå til prøve. De vil have ADHD eller indlæringsvanskeligheder resten af deres dage, og de lærer, at det er godt for dem at lægge en struktur. Det kan de tage med sig ud i verden”, siger Stinne Caspersen.