Ifølge den nationale fremmedsprogsstrategi er engelsk et fag, der skal give "adgang til viden og mulighed for refleksion og dannelse i forhold til såvel vores egne som andres livsbetingelser". Men lærer og  engelskcensor Anette Lindebæk Bjørnholt oplever, at den afsluttende prøve slet ikke har det aspekt med. I sin Pædagogisk Diplomprojekt fra professionshøjskolen Absalon, har hun undersøgt, hvilket dannelsessyn, der kommer til udtryk i vejledningen for faget engelsk og i vurderingskriterierne for afgangsprøverne, og om man kan styrke engelskfagets dannelsespotentiale ved at udvikle afgangsprøverne.

"Et velskrevet projekt med budskab til både kolleger og Undervisningsministeriet", lød skudsmålet blandt andet, da forskningsleder på UCL Stefan Ting Graf til eftermiddag overrakte Anette Lindebæk Bjørnholt en særpris på 10.000 kr. fra LB Foreningen og et boggavekort fra Hans Reitzels Forlag. 

PD: Engelsk har brug for ændringer i fagets afsluttende prøve

I perioden 2020 til 2022 sætter Danske Professionshøjskoler og fagbladet Folkeskolen, der driver lærerprofession.dk i fællesskab, særligt fokus på dannelsen med en særpris til projekter, der sætter spot på skolens bidrag til elevernes dannelse. 

De to unge lærere Aviaja Imbæk Stjernstrøm og Josefine Rask Dam måtte gå ganske anderledes til deres bachelorprojekt for at lykkes med det mål de satte sig, nemlig at undersøge, hvordan filosoffen Hannah Ahrendts tænkning om natalitet, pluralitet og dømmekraft har relevans for kristendomskundskabsfaget. Og deres 'personlige og dristige' projekt blev også i dag belønnet med dannelsessærprisen på 10.000 kr.

"I projektet har de afveget fra nogle af de krav, der traditionelt stilles til et professionsbachelorprojekt. Derved har de skabt rum til deres egen dannelsesproces i mødet med Arendts filosofi og brugt den som analytisk linse på undervisning, så den får værdi ud over etik i kristendomskundskab", hed det bl.a. i begrundelsen. I Folkeskolen, der udkommer i næste uge, fortæller de to om deres arbejde med projektet.  

Bachelorer: Vi må bestræbe os på at danne eleverne som politiske eksistenser

Priser for forbilledlig formidling

Fagbladet Folkeskolen hædrer hvert år et bachelorprojekt og PD-projekt for god formidling. 

Den vindende bachelorprojekt blev Jennifer Webers projekt om at lade eleverne tegne deres litteraturoplevelser. 

"Opgaven arbejder med mange formidlingsmæssige greb - blandt andet det, som vi journalister kalder eksponering - altså at man langsomt fremkalder et billede ud fra et abstrakt udsagn. I timerne her er det f.eks. udsagnet: en mand går gennem en park - hvor der langsomt kommer flere og flere detaljer på", sagde Folkeskolens chefredaktør ved prisfesten på Campus Carlsberg. "Med denne teknik arbejder eleverne med at fortolke litteratur - og helt konkret tegne, hvad de 'fremkalder', hvilke billeder, de danner".

Jennifer Weber fik et gavekort på et weekendophold for to på et af Lærerforeningens Sinatur-hoteller for sin fine formidling, og det samme fik Helle Hillebrandt Møller for sit PD-projekt om talblindhed.

I projektet skriver hun om selve formålet med at gå i skole. Ifølge psykologen Albert Bandura så er det væsentlige i et menneskes kompetencer den pågældendes forventninger til sig selv. Jo mere man tror, at man er i stand til, desto mere tid og desto flere kræfter vil man bruge på at overvinde de vanskeligheder, man kommer ud for. 

"Årsagen til at opgaven skal have formidlingsprisen er, at det meget konkret viser, hvad det betyder. Der er nemlig en caseperson med, som er interviewet mange år efter at han er blevet færdig med skolen - og med dens matematik-undervisning. Han fortæller, hvordan han nærmest fuldstændig stod af på undervisningen og stadig har store problemer med alt, hvad der indebærer noget med tal", sagde Hanne Birgitte Jørgensen.

Læs interview med Helle Hillebrandt Møller om talblindhed i fagbladet Folkeskolen i næste uge.