I New Zealand skriver eleverne 16 gange i løbet af en engelsklektion. Helt så højt vil læringskonsulent Pernille Tjellesen ikke hæve barren, for hun anerkender kvaliteten af den danske mundtlige tradition. Men hun ville meget gerne lige ruske op i dansklærerne i forhold til skrivning på konferencen 'Dansk lige nu' på professionshøjskolen Absalon i torsdags.

Dansk lærer i New Zealand: Sindssygt effektiv undervisning

"Vi har stadig rigtig meget fokus på traditionel grammatikundervisning. Undersøgelser fra DPU viser, at isoleret undervisning i sproglære ikke har nogen effekt på elevernes skrivning, og alligevel undervises der gennemsnitligt 54 minutter i det om ugen. Det virker ikke!", sagde hun til de lyttende dansklærere.

Hun pegede på, at en del af problemet er, at de fleste bøger på markedet - og i hvert fald de mest købte materialer - har fokus på traditionel grammatikundervisning.

Danskfagets læremidler uddanner børn til funktionærer

"Jeg skal ikke underkende at have en taskebog, for det virker på en anden måde. Det er stærkt disciplinerende - eleverne tier stille. Og når de sidder alene og laver det, så har man fred og ro i en times tid", sagde hun.

Pernille Tjellesen anbefalede derimod funktionel grammatikundervisning, som også er det, der står i Fælles Mål - kollaborativ skrivning, stilladseret skrivning og undervisning i faglig skrivning og aktionsskrivning.

"Der er en norsk undersøgelse, der viser, at hvis eleverne skriver til en autentisk modtager, så stiger kvaliteten af deres skrivning med 30 procent. Selvfølgelig kan man ikke gøre det hele tiden, men man kan godt gøre det ind i mellem".

Blog: Bedre skrivning gennem dialog

Samtidig skal eleverne lære at skrive i forskellige genrer og teksttyper. De skal lære at skrive om følelser, meninger og holdninger. Det er ikke sådan, at de skal skrive genrefascistisk, som hun udtrykte det. De skal overveje genrerne, men ikke nødvendigvis overholde dem. Det kommer an på kontekst og hensigt med teksten.

"Dansk er i høj grad blevet et kommunikationsfag - udover også at være et dannelsesfag - så det er vigtigt, at de skriver med en hensigt. Der er altid en modtager/målgruppe. Det er lidt det nye. Det er ikke fordi vi afskaffer terapiskrivning, men det ligger især i vores arbejde med fortolkning. Desværre gøres eleverne ofte ikke bekendt med formålet med at skrive. Det er ikke lærerbashing det her, men vi glemmer nogle gang at fortælle, hvad vi har i hovedet".

Husk at læse den nye prøvevejledning

Pernille Tjellesen fortalte også lærerne om de justeringer, der er kommet i den nye prøvevejledning, som kom i august i år. Der er ikke sket ændringer i prøverne siden sidste år, men justeringerne i vejledningen er sket på baggrund af de tilbagemeldinger, ministeriet har fået fra censorer og lærere siden prøven.

Debat: Kritik af afgangsprøverne i dansk: Mere fordybelse og færre flueben i kasser, tak!

Hun fortalte, at det ligger ministeren meget på sinde, at der ikke må kunne snydes med prøverne. Pernille Tjellesen huskede derfor også lærerne på, at de har pligt til at melde til skolelederen, hvis de har mistanke om snyd. Fx er det obligatorisk for eleverne at have en kildeliste med, og det skal markeres, hvis de ikke har det.

"Jeg ved godt, at de kan glemme retningslinjerne, selv om man har sagt det til dem 5.000 gange. Men man må godt lave en stor lamineret A3 til at lægge på bordene, hvor der står 'Husk kilder'.

Hun pegede også på justeringen i forhold til drama, en præcisering af, at der skal være eksempler på fire forskellige genrer, en stramning i forhold til, at alle udtryk skal være på dansk, norsk og svensk, hvilket kan give udfordringer i forhold til reklamer og slogans.

En lærer spurgte til, om de så ikke må bruge den norske serie 'Skam', hvor en stor del af lydbilledet består af amerikanske raptekster, som fortæller, hvordan hovedpersonen har det, og fik det svar, at så går det faktisk ikke. Hun videregav også en del ærgrelser fra censorerne.

"Jeg har mødt en del censorer, som er helt i knæ over, at eleverne møder op og læser op af manuskripter. Det er ikke meningen. Det skal være i stikordsform, men mindre det er elever, som af den ene eller anden grund virkelig har brug for det. Og så bliver karakteren jo også derefter".

Hun opfordrede til, at lærerne læser vejledningen godt igennem - helst allerede i 8. klasse, så de er godt klædt på. Hvortil en af lærerne tørt påpegede, at det kræver, at den ikke først kommer i februar, som det var tilfældet sidste år, fordi den skulle vente på den nye bekendtgørelse.

DLF: Alt for sent at ændre prøveregler midt i skoleåret 

Lærerne kan finde alt om prøver og generalprøver på uvm.dk/fp, ligesom der løbende kommer nyhedsbreve fra ministeriet om prøverne.