Til læringskonsulenterne i dansk

Lad os til at begynde med præsentere os: Vi er en større gruppe udskolingslærere fra en skole med en faglig profil. Vi sætter ære og stolthed i vores arbejde, og vi prioriterer vidensdeling og efteruddannelse højt. I gruppen er blandt andet tre beskikkede censorer, der har deltaget i censorkurset i København 2018. Vores elever er typisk dygtige og ambitiøse, og de kommer fra ressourcestærke hjem med opbakning til skolen.

Vi skriver dette brev, fordi vi har nogle bekymringer vedrørende de eksisterende krav til prøver og opgivelser i danskfaget.

Vi ønsker at understrege, at vi godt kan indfri kravene, men vi er ikke enige i fortolkningen af danskfaget og dermed kravene til prøverne. Vi deler sammen en oplevelse af, at bekendtgørelsen med alle dens rammer og specifikke krav er produceret ud fra laveste fællesnævner: et absolut skrækscenarie af en udbrændt doven dansklærer. Herigennem formidles det til os alle, at vi ikke er gode lærere, at vi skal holdes i kort snor og kontrolleres med flueben. Vi vil meget hellere gøre vores arbejde og opleve tillid fremfor kontrol. For vi er dygtige.

De nuværende rammer for faget betyder, at vi savner mulighed for mere fordybelse i vores daglige undervisning fremfor at sætte flueben i de fire kasser i bekendtgørelsen. Og vi mener, at det er en skam, at litteraturlæsning nedprioriteres på bekostning af de multimodale genrer. 

Nedenfor fremgår vores hovedbekymringer i forhold til henholdsvis den skriftlige og den mundtlige prøve i punktform:

Den skriftlige dimension af faget

• I den skriftlige prøve ser vi alt for sjældent en opgave i fiktion - genrer der ellers appellerer til elevernes skrivelyst, fantasi og sproglige udtryk.
• I prøverne stilles ofte flere opgaver i journalistiske genrer, der til forveksling ligner hinanden. Men når der i den daglige undervisning ikke er tid til fordybelse, er det ikke sandsynligt, at eleverne er fortrolige med specifikke forskelle på eksempelvis debatindlæg, kommentar, læserbrev, leder og klumme.
• Vi oplever, at prøveoplæggene er alt for tænkte – et eksempel: ombord på en færge og skriv en blog. Hvorfor er rammerne så stramme?
• Layout skal fremme kommunikationen, men det fylder meget i vejledningen og dermed i mange læreres og elevers arbejde. Til prøven bruger eleverne meget tid på grafisk layout, hvor de måske blot bør træffe hensigtsmæssige valg af font og linjeskift (jf. P. Tjelle ved censorkursus i København 2018).
• At eleverne i 10.klasse skal løse tre forskellige opgaver på fire timer, mener vi, er useriøst. Der er igen ikke mulighed for fordybelse. Vi vurderer i forvejen elevernes modtagerbevidsthed i skriftlig fremstilling, så opgaven i modtagerettet kommunikation kan godt skæres væk.
• Én censor, én bedømmer er ikke nok – det krænker elevernes retssikkerhed.

Den mundtlige dimension af faget

Vi kan faktisk godt lide det overblik, de fire kasser giver, men…

• Det er forvirrende, at flere tekstbegreber er i brug (tekst vs. ikke-tekst, æstetisk tekst og multimodal tekst). Vi savner konsekvens i brugen af tekst-begrebet. Det kan strammes op.
• Vi oplever flere forskelle på fortolkningen af faget, når vi læser bekendtgørelsen og vejledningen, samt deltager på censorkursus. Beskederne er ikke de samme. Det skaber forvirring, stress og diskussioner på lærerværelset hvert forår.
• Når der er krav om fire forskellige genrer i hver kasse, oplever vi, at vi ofte må nøjes med at præsentere genrer, og at vi ikke arbejder med dem og fordyber os.
• Fordi vi skal præsentere/arbejde med så meget ikke-tekst, savner vi tid til tekst. Når opgivelserne skal udformes, er der ikke megen mulighed for at udvælge tekster i samarbejde med eleverne. Vi må blot opgive, hvad der er læst, og dermed ryger elevernes mulighed for medbestemmelse.
• Når der er krav om to fordybelsesområder i alle kasser, kommer dele af danskfaget, der ikke appellerer til dannelse og litteraturlæsning, til at fylde for meget. (På censorkursus København 2018 foreslog P. Tjelle Instagram og Facebook som mulige multimodale fordybelsesområder, og vi mener, at det bliver for poppet – det savner danskfaglig tyngde).
• Grænsen for brug af engelske/udenlandske udtryk er blevet for rigid. Det udelukker brugen af mange gode tekster, og argumentationen forstår vi ikke. I flere gode tekster bruges citater fra engelske sangtekster eller lignende, og mange reklamer har engelske slogans, som eleverne udmærket kan forholde sig til.

Afsluttende et spørgsmål til noget praktisk: hvorfor er det dog, at den seneste bekendtgørelse kom i januar – hvorfor ikke vente til slutningen af skoleåret gældende for kommende år?

Vi håber, I modtager vores henvendelse som konstruktiv kritik. Vi indgår gerne i dialog med målet om at forbedre fortolkningen af danskfaget og kommunikationen heraf, således at vi kan genkende det i folkeskolens formålsparagraf stk. 2:

Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.

Venlige hilsner dansklærerne i udskolingen, Bagsværd Kostskole og Gymnasium

Cecilie Kjærager, Lene Matzen, Suzanne Berendt, Morten Uhrbrand Sørensen, Rikke Hoffmeyer Boas, Susanne Kjærgaard Christensen, Cæcilie Voetmann, Lars Tetzlaff, Stephanie Hesel, Josefine Biehe Olsen, Kenneth Sichlau, Laura Kajangmat, Carsten Hansen, Mia Espersen, Christina Nerstrøm og Anders Thorsen