"Aarhus Kommunes tilbud til unge tosprogede i modtagelsesklasser har i flere år ikke levet op til Folkeskoleloven. De unge har bl.a. fået færre timer end deres jævnaldrende i normalklasser, og de er ikke blevet undervist i alle fag", skriver Jyllands-Posten.

Lærer Lene Aabye Møller fortæller i avisen:

"Det første år havde jeg en klasse, som var helt klar til at gå til eksamen. Da jeg bad om lov til at føre mine elever op til prøve, fik jeg at vide, at det kunne ikke lade sig gøre, for alle kommunens modtageklasseelever var indskrevet på syvende klassetrin".

Hun mener, at modellen med 7. klasse var administrativt nemmere og meget billigere for kommunen - ingen nationale test, ingen uddannelsesparathedsvurderinger og ingen afgangsprøver.

Hun fik indplaceret sine elever korrekt, men da hun så året efter ville have dem til prøve, lød forklaringen, at man skulle have fulgt undervisningen i en normalklasse for at få lov til at gå til afgangsprøve.

Til sidst sagde hun op og klagede til Folketingets Ombudsmand, som sendte sagen videre til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Styrelsen har vurderet, at Aarhus Kommune på ni punkter »ikke har levet op til de gældende regler«, skriver Jyllands-Posten.

Danmarks Lærerforening har for nylig bebudet en undersøgelse af hele området med undervisning af elver med dansk som deres andetsprog. Det sker på baggrund af meldinger fra lærerforeningens kredse, der "rapporterer, at der rundtomkring i kommunerne bliver lavet alle mulige forskellige ordninger".

"Der er helt klart noget, der tyder på, at det ikke går så godt. Om det så er forskellige former for kreativitet, der udøves, eller om det alt sammen handler om økonomi, det vil vi gerne prøve at blive klogere på". sagde formand for undervisningsudvalget i DLF", siger Jeanette Sjøberg for nylig til Folkeskolen.

Nu skal undervisning af flygtningebørn kortlægges