Nikolaj Lolk Revsbech, Line Nørlund Jensen og Tenna Toftgaard Sørensen læser til lærer i Aarhus på andet år og er blandt de studerende, som har taget det populære specialiseringsmodul om elever i læse- og skrivevanskeligheder. Det er de godt tilfredse med.

Lærerstuderende flokkes om at lære at undervise ordblinde elever

"Som lærervikar har jeg har mødt ordblinde elever, som har siddet med indtalte tekster på deres computer. Derfor ville jeg gerne have modulet som ballast, og da vi kom i praktik umiddelbart bagefter, kunne jeg mærke, at jeg har ekstra viden i forhold til min medpraktikant. Jeg har prøvet cd-ord og eyeread og kunne derfor vejlede eleverne i programmerne og stilladsere deres opgaver. Jeg havde også i baghovedet, at jeg ikke skulle printe opgaver ud til alle i klassen, for nogle elever skulle have dem digitalt", siger Nikolaj Lolk Revsbech.

Tale til tekst blev et fokusområde i praktikken

Tenna Toftgaard Sørensen følte også et fortrin i praktikken i forhold til at 'se' de ordblinde elever.

"Jeg ved, hvad de har svært ved, og hvad man kan gøre for at hjælpe dem", siger hun.

Line Nørlund Jensen var i praktik i en 6. klasse, hvor en pige havde haft et forløb på Kompetencecenter for Læsning i Aarhus. Centret lærer ordblinde elever at kompensere for svære læse- og skrivevanskeligheder med læse- og skriveteknologi.

"Jeg kunne spørge ind til forløbet og tale med hende om de programmer, hun har lært at bruge. Jeg vidste også, hvor vigtigt det er at skanne alt ind til hende på forhånd", fortæller Line Nørlund Jensen, som kunne mærke, at læreren finder det svært at hjælpe pigen.

"Læreren bruger de værktøjer, hun har fået at vide, hun skal, men hun kender dem ikke indgående. Hun kæmper for eksempel med at få pigen til at bruge tale til tekst. Det får pigen brug for i udskolingen, så det blev et fokusområde for mig at hjælpe hende. Det er enormt givende at arbejde så tæt sammen med en elev, og det betød, at jeg hurtigt fik holdt specialiseringsmodulet vedlige".

Line Nørlund Jensen fortæller, at hendes praktikmakker, som ikke har haft modulet om læse- og skrivevanskeligheder, var overrasket over, hvor dygtig pigen er til at genfortælle.

"Hun kan huske det, hun får læst højt, fordi hun er blevet god til at lytte aktivt", forklarer Line Nørlund Jensen.

Stort udbytte af at møde fageksperter

Læreruddannelsen i Aarhus samarbejder med Kompetencecenter for Læsning i Aarhus om specialiseringsmodulet. I undervisningen præsenteres de studerende for teorier om læsning, skrivning og sprog, og de lærer, hvordan man kan bruge læse- og skriveteknologi i undervisningen af ordblinde elever.

Undervejs får de et oplæg af konsulent Mikael Stensgaard Nielsen fra kompetencecentret, om hvordan han og hans kolleger arbejder med ordblinde elever. Det giver de studerende et fundament, inden de besøger centret.

Læsecenter for alvorligt ordlbinde opnår gode resultater

Mødet med den praktiske verden har givet de tre studerende et stort udbytte.

"Vi så flere eksempler på skabeloner til elevernes skriftlige arbejde, og vi fik sparring fra folk, som sidder med ordblinde elever til daglig. Vi hørte også to elever fortælle, hvordan det er at være ordblind, og hvad de får ud af at være på kompetencecentret. Mikael interviewede dem, og det var tydeligt, at de tre havde noget helt særligt sammen", siger Tenna Toftgaard Sørensen.

Små hjælpemidler kan gøre en stor forskel

En af eleverne havde ikke villet bruge sin it-rygsæk, men susede nu rundt i programmerne.

"Han havde virkelig fået selvtillid, fordi han havde fået det vendt fra, at han var dum, til at han var sej til at bruge sin it-rygsæk", siger Line Nørlund Jensen og tilføjer, at mødet med elever sidder meget bedre fast end de cases, de har læst om.

Det er Nikolaj Lolk Revsbech enig i.

"Mødet med kompetencecentret giver meget mere, end hvis vi kun får teoretisk undervisning. Det er godt at tale med fagfolk, og det var fedt at møde elever, som er ærlige om deres dysleksi. Det var spændende at høre om deres tanker".

Mødet med praksis har gjort det klart for Tenna Toftgaard Sørensen, at det er vigtigt at give ordblinde elever rammer at arbejde i.

"Jeg læser lektier med en dreng med store læse- og skrivevanskeligheder, Han kommer let til at se dum ud, fordi han ikke kan få sine tanker ned på skrift. I stedet for at han skal bruge al sin tid på at skrive på en blank computerskærm, kan man lave kasser med spørgsmål, han skal besvare, og måske kan han også få indledende sætninger. Det er små ting, som kan gøre en vildt stor forskel for ham, og så er han smadderdygtig", siger hun.

Viden om ordblindhed giver et stort forspring

Der er to år, til de tre studerende springer ud som lærere, og selv om de lige nu føler sig godt klædt på til mødet med ordblinde elever, kan der vente en udfordring, når de skal til at undervise, mener Nikolaj Lolk Revsbech.

"Vi kom i praktik umiddelbart efter modulet og fik hurtigt holdt vores nye viden vedlige. Jeg vidste, hvad jeg skulle tale med de ordblinde elever om, og når de havde brug for hjælp, kunne jeg træde til. Men der sker meget på to år, så det kræver, at vi følger med i den teoretiske og teknologiske udvikling", siger han.

Hvis man kan komme bagud på to år, er der ikke noget at sige til, at lærerne i folkeskolen kæmper med at følge med, mener Tenna Toftgaard Sørensen.

"Jeg er overbevist om, at vi kommer med et kæmpe forspring, fordi vi ved, hvad der ligger bag ordblindhed. Vi ved, hvad der er svært for eleverne, men også, at vi kan gøre noget for at hjælpe dem. Så må vi læse op på teorien og teknologien", siger hun.

Line Nørlund Jensen tager afsæt i den forskel, hun oplevede fra sin første til sin anden praktik.

"I min seneste praktik var jeg meget mere opmærksom på ordblindhed, og på hvem der er skolens læsevejleder. Når jeg får job, vil jeg sætte mig ind i, hvem på skolen der kan finde værktøjer til ordblinde elever. Jeg ved også, at kompetencecentret findes, så hvis det halter med støtten til ordblinde, kan jeg gå til skolelederen og fortælle, at der er viden at få, så vi kan drøfte, hvordan vi løfter ordblinde elever".

Modulet kan bane vej til en karriere i folkeskolen

I bedste fald uddanner nogle af de studerende sig til læsevejledere, så snart de får mulighed for det, forudser konsulent Mikael Stensgaard Nielsen fra kompetencecentret i Aarhus.

Det scenarie vil de tre studerende ikke afvise.

"Hvis jeg synes, det bliver for trivielt med 29 lektioner om ugen, er det et godt alternativ at blive læsevejleder. Så vil jeg stadig have med både elever og danskfaglighed at gøre", siger Nikolaj Lolk Revsbech og opfordrer læreruddannelsen i Aarhus til at gøre opmærksom på, at modulet også er en karrierevej.

Line Nørlund Jensen overvejer at tage sin fjerde praktik på en ordblindeefterskole.

"Vi læser alle tre dansk udskoling, men vi har opdaget alt det, der ligger bag at lære at læse - hvor vigtigt det er", siger hun.

Det sidste medlem af trekløveret brænder stadig for at komme til at undervise klasser på fuld tid, men noget i hende giver lyst til at holde fast i fokussen på ordblindhed.

"Hvis jeg bliver ansat på en skole, som ikke kan finde en læsevejleder, ligger der en drivkraft i mig for at komme til at arbejde med ordblinde elever. Det er dem, det går ud over, når skolen mangler en læsevejleder, for med den rette hjælp kan de sagtens nå i mål", siger Tenna Toftgaard Sørensen.