Videns- og færdighedsmål
Specialiseringsmodulet om elever i læse- og skrivevanskelighedertæller 10 ECTS og godkendes til fagene dansk begynder- og melletrinog dansk mellem- og sluttrin.
Den studerende opnår viden om:
- Teorier om læsning
- It som læringsresurse i læseundervisningen
- Skriftlighed og skriveudvikling i indskoling og påmellemtrin
- Læseforståelse
- Skrivestrategier
- Forebyggende, foregribende og indgribende indsatser samt brugaf it og andre læremidler i den daglige undervisning
- Kommunikation, kollegialt samarbejde, tværprofessioneltsamarbejde og forældresamarbejde
- Dysleksiens årsager og tilsynekomst
- Specifikke sprogforståelsesproblemer
Kompetencecenter for Læsning
Kompetencecenter for Læsning er Aarhus Kommunes tilbud om etforløb til elever fra 0. til 10. klasse, der er i svære læse- ogskrivevanskeligheder. Centret arbejder med it som kvalificerenderedskab, hvilket betyder, at eleven stort set arbejder med allesine materialer digitalt. I forløbet sikres det, at eleven tilgårsamme viden som resten af klassen på hjemskolen.
- Et forløb varer halvandet år, og centret har tilknyttet 130 til150 elever pr. år.
- Elever i 0. til 3. klasse begynder løbende. Deres forløbforegår udelukkende på hjemskolen.
- For elever i 4. til 10. klasse oprettes der hold to gange omåret. Der er plads til 30 elever pr. gang. Disse elever indlederforløbet med et ti ugers kursus på centret.
- Under forløbet klæder kompetencecentret skoleledelse oglærerteam på til opgaven med at sikre ordblinde elever mulighed forlæring på lige vilkår med klassens andre elever.
- Kompetencecenter for Læsning er en afdeling på Rosenvangskoleni Viby, men har egne lokaler.
Den studerende lærer...
- at planlægge og gennemføre aktiviteter, der understøtterelevers læsning og læseudvikling i 1. til 6. klasse.
- at understøtte elevers læseudvikling ved at integrere digitaleteknologier i undervisningen.
- at anvende teorier om elevers skriveprocesser ogskrivestrategier i tilrettelæggelsen af undervisnings- oglæringsaktiviteter.
- at vurdere de læseforståelses-problematikker, elever møder, nårde læser tekster fra forskellige genrer og tidsaldre med henblik påfremadrettet vejledning.
- at vurdere elevers forskellige skrivestrategier ved skrivningaf tekster i forskellige genrer og kontekster med henblik påvejledning.
- at begrundet vælge specialpædagogiske og inkluderendeindsatser
- at samarbejde med skolens interne og eksterneresursepersoner.
- at evaluere elevens læse- og skriveudvikling i forhold tilforegribende og indgribende undervisning med henblik på særligttilrettelagt undervisning, herunder somundervisnings-differentiering i almene klasser.
- at identificere specifikke sprogforståelsesproblemer som årsagtil vanskeligheder i elevens læse- og skriveudvikling med henblikpå en særligt tilrettelagt undervisning, herunder somundervisnings-differentiering i almene klasser.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Specialiseringsmodulet i læse- og skrivevanskeligheder har kørt siden 2013 på læreruddannelsen i Aarhus. De studerende præsenteres for teorier om læsning, skrivning og sprog, og de lærer om, hvordan man kan bruge læse- og skriveteknologi i undervisningen af ordblinde elever.
De studerende besøger også det kommunale Kompetencecenter for Læsning i Aarhus, som netop lærer elever at kompensere for svære læse- og skrivevanskeligheder med teknologi. Selv om der kun er afsat en enkelt dag til besøget, har det stor værdi for de studerende, vurderer lektor i dansk Grete Dolmer fra læreruddannelsen på VIA University College i Aarhus.
"I evalueringerne af modulet udtrykker de studerende hvert år, at besøget er en øjenåbner, fordi de ser konkrete eksempler på, hvordan centrets konsulenter arbejder med dysleksi og fonologiske vanskeligheder, og hvordan de lærer eleverne at bruge forskellige læse- og skriveteknologier", siger Grete Dolmer.
Studerende møder ordblindeundervisning på alle klassetrin
Inden besøget holder konsulent Mikael Stensgaard Nielsen fra kompetencecentret et oplæg for de studerende.
"Jeg giver praktiske eksempler på, hvordan vores elever bruger læse- og skriveteknologi, så de studerende får perspektiver på den teori, de lærer hos Grete. På den måde lægger jeg et fundament for deres didaktiske overvejelser under besøget hos os", siger han.
Læse- og skriveteknologi skal både tilpasses elev og opgaver
På kompetencecentret møder de studerende konsulenter, som beskriver deres arbejde med elever fra henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling, herunder hvordan de samarbejder med elevernes hjemskoler.
"Vi kommer helt ned i undervisningsaktiviteterne, og under det seneste besøg havde vi også to elever til at fortælle om at være ordblind, og hvordan de bruger deres læse- og skriveteknologier. Bagefter kunne de studerende stille spørgsmål. De kom virkelig tæt på, hvad det handler om", siger Mikael Stensgaard Nielsen.
Overkommelig måde at gå i dybden med emnet
Det er vigtigt, at de studerende ser eksempler på, hvordan og hvor meget centrets elever arbejder med læse- og skriveteknologi, mener Grete Dolmer.
Læsecenter for alvorligt ordblinde opnår gode resultater
"Den praksis kan jeg ikke etablere i min undervisning, men på kompetencecentret opdager de studerende blandt andet, at 'Hov, de underviser også i læse- og skriveteknologier i indskolingen'. Det gør teorien skarp, når de ser elever arbejde ud fra modeller og tilgange, som vi har gennemgået. Derfor giver besøget en merværdi, som rækker ud over det timetal, vi investerer i modulet", siger Grete Dolmer.
Hun tager selv med på besøgene, så hun kan skabe sammenhæng mellem læse- og skriveteorierne i sin undervisning og kompetencecentrets praksis.
"Vores samarbejde er en succeshistorie og et godt eksempel på, hvordan studerende kan gå i dybden med elever med læse- og skrivevanskeligheder i både teori og praksis på en overkommelig måde i en tid med begrænsede resurser til undervisning. Efter besøget siger flere, at de godt kunne tænke sig at indsamle empiri på centret til deres bachelorprojekt".
Praktik skaber et indre behov hos de studerende
Modulet er populært. Senest har læreruddannelsen i Aarhus haft fire moduler i gang. To på anden og to på tredje årgang.
"De studerende vælger ofte modulet, fordi de i deres praktik har mødt elever, som har svært ved at læse og skrive. Selv om vi også arbejder med læse-, skrive- og staveundervisning i danskfaget, har de studerende ikke haft tilstrækkelig viden om, hvordan de kunne hjælpe elever med svære læse- og skrivevanskeligheder, for vi kan ikke nå at komme tilstrækkeligt i dybden på basismodulerne", siger Grete Dolmer.
Ny pc-tablet sparer ordblinde elever for kostbar spildtid
Det spiller også ind, at flere studerende læser lektier med elever med læse- og skrivevanskeligheder.
"De studerende gør sig mange overvejelser om elever med læse- og skrivevanskeligheder, og her er måden at arbejde med teknologi på en vigtig del. I løbet af modulet går det op for dem, hvor vigtigt det er, at ordblinde elever bliver identificeret og får særlige forløb i læsning og skrivning. Derfor skal de som lærere etablere kontakt til skolens læsevejleder, læsecenter eller Kompetencecentret for Læsning", siger Grete Dolmer.
Modulet kan skabe grobund for en karriere som læsevejleder
Mødet med kompetencecentret vil få stor betydning, når de studerende bliver færdiguddannede og får job på skolerne i Aarhus Kommune, mener Mikael Stensgaard Nielsen.
"Jeg tror bestemt, at jeg kommer til at møde flere af de studerende igen. På kompetencecentret samarbejder vi typisk med skolernes læsevejledere, som har efteruddannet sig i, hvordan man afdækker og underviser elever med læse- og skrivevanskeligheder. Det har disse studerende allerede en viden om fra dag ét, når de kommer ud i skolerne".
I bedste fald uddanner nogle af dem sig til læsevejledere, så snart de får mulighed for det, forudser Mikael Stensgaard Nielsen.
"Det gør ikke noget, at lærere venter med at efteruddanne sig, men med specialiseringsmodulet kan vi skabe et decideret tilvalg, som især kan komme de skoler til gode, som har svært ved at finde nogle i lærerkollegiet, som vil være læsevejledere. Det vil være fint, hvis de kan ansætte en nyuddannet lærer, som går efter at blive læsevejleder hurtigst muligt", siger Mikael Stensgaard Nielsen.
Andre læreruddannelser bør kopiere specialiseringsmodulet
Læreruddannelsen i Nørre Nissum har et tilsvarende specialiseringsmodul med titlen 'Undervisning af ordblinde elever'. Hverken Grete Dolmer eller Mikael Stensgaard Nielsen har hørt om andre læreruddannelser, som samarbejder med et kompetence- eller læsecenter, men de ser gerne, at andre følger trop.
"Andre læreruddannelser kan sagtens kopiere os. Ikke alle kommuner har et kompetencecenter i læsning som i Aarhus, men mange skoler har et læsecenter, de kan samarbejde med", siger Grete Dolmer.I virkeligheden bør alle på læreruddannelsen have modulet, så de kommer ud med viden om dysleksi og læse- og skriveteknologier, mener hun.
"Vi skal gøre læsecentrene rundt om i landet opmærksomme på, at det er værd at bruge tid på at undervise lærerstuderende. Vores studerende er hverken eksperter eller læsevejledere, men de kommer ud med en grundlæggende viden om læse- og skrivevanskeligheder, og de ved, at det er vigtigt at samarbejde med læse- og kompetencecentre. For mig som underviser er det stærkt motiverende at se, hvordan de studerende rykker sig på det her område. Det kan andre med fordel forfølge", siger Grete Dolmer.
Du kan i nærmeste fremtid læse en artikel med tre studerende, som fortæller, hvad de har fået ud af specialiseringsmodulet om elever i læse- og skrivevanskeligheder.
