Humøret var højt, da 'Nest programmet i Danmark. En tredje vej til inkluderende fællesskaber' blev præsenteret på en reception hos PPR og Specialpædagogik i Aarhus i går. Bogen fortæller om inklusionsprogrammet Nest, som kommunen fik øje på i New York og siden har tilpasset en dansk kontekst i klasser på Katrinebjergskolen.

I Nest inkluderes normalt begavede elever med autisme i almenklasser ved, at skoledagen lægges tilrette, så den opfylder disse elevers behov. Tanken er, at struktur og overskuelighed også kommer klassens andre elever til gode.

"Bogen er skrevet af folk, som er dybt involveret i Nest, og de kunne næsten ikke vente med at få den udgivet, da vi forslog en bog om projektet. Når vi aftaler en udgivelse, plejer forfatterne at sende lidt tekst til vurdering hos os, men her fik vi en næsten færdig bog", fortalte redaktionschef Sophie Ellgaard Soneff fra Dafolo i sin tale.

Nest er mere end en pædagogisk metode

Bogen er blevet til, fordi Nest ligger forfatterne på sinde, uddybede Jan Kirkegaard, pædagogisk chef for PPR og Specialpædagogik i Aarhus og leder af Nest-projektet.

Den amerikanske model Nest: Inklusion vendt på hovedet

"Det har været naturligt for os at skrive en bog om projektet. Enhver kommune har fine børn- og ungepolitikker. Det har vi også i Aarhus, men med Nest oversætter vi den, så den når helt ud i klasserummet. Vi er rykket tæt på både skoleledelse og lærere og er hands on med, hvad der foregår i undervisningen".

Styrken ved Nest er, at det er mere end en pædagogisk metode, tilføjede han.

"Nest rummer ikke helt ny raketvidenskab. Når vi fortæller om vores arbejde, siger mange, at de også bruger stemmeskala og piktogrammer. Forskellen er, at metoderne sættes ind i en kontekst, som børn og voksne lever efter, fra de går ind i skolen om morgenen, til de igen står på parkeringspladsen foran skolen om eftermiddagen. Det er den tænkning, der gør en forskel", sagde Jan Kirkegaard.

PPR tog chancen og foreslog tur til Nest-programmets hjemby

Arbejdet med Nest har givet Aarhus Kommune stor opmærksomhed fra andre kommuner, men det er lidt tilfældigt, at projektet blev til noget.

"I slutningen af 2014 skulle børne- og ungeudvalget på studietur, og vi fik opgaven med at finde interessante emner. Vi havde hørt om Nest, men vi havde ikke indsigt i metoden, så vi tog chancen og foreslog udvalget at tage til New York", fortalte Jan Kirkegaard.

I New York besøgte politikere og embedsmænd universitetet, som uddanner lærere i Nest-modellen.

"Vi mødte Dorris Siegel, som leder Nest-projektet, og hun fortalte med ildhu om udviklingen af metoden. Hun har en ekstraordinær udstråling, så her fik vi det første varsel om, hvad der skulle ske".

Dernæst besøgte udvalget en af de skoler i New York, som har Nest-klasser.

Nest-skole oplever øget søgning til sine børnehaveklasser

"Vi kunne ikke se, hvilke børn der havde vanskeligheder, og hvem der ikke havde, for der var ro på og et stort engagement fra alle elever. Vi oplevede begejstrede børn, og det gik igen hos skoleledere og lærere, som formåede at vise, at deres praksis er en del af noget større", sagde Jan Kirkegaard i sin tale.

Vi kunne ikke gøre andet end at prøve

Begejstringen smittede til den danske delegation.

"Det var umuligt ikke at tænke, at vi blev nødt til at prøve Nest af derhjemme. Det spændende var, om vi kunne tage en amerikansk tænkning og omsætte den til danske forhold. Vi er vokset op i Grundtvigs fædreland, så kunne vi komme med noget, der bryder med hans måde at se på pædagogik på? Kunne de to ting forenes? Vi kunne ikke gøre andet end at prøve", sagde Jan Kirkegaard.

Evaluering af Nest: Inkludrede elever med autisme klarer sig godt socialt og sprogligt

De to første Nest-klasser blev etableret på Katrinebjergskolen i to børnehaveklasser i 2016. Skolen fortsætter med at indfase Nest-klasser, og PPR og Specialpædagogik er i gang med at sprede erfaringerne til andre.

"Vi har oprettet et lille Nest-akademi, hvor vi sælger vores viden til andre kommuner. Nest er ikke svaret på al inklusion, og det vil stadig være brug for specialskoler, men kan vi gøre det bedre for nogle elever, er det godt. Der er meget på spil, og derfor fylder bogen så meget hos os", sagde Jan Kirkegaard.

Aarhus spreder erfaringerne både internt og eksternt

Via akademiet sælger PPR og Specialpædagogik i Aarhus foredrag, temadage og kurser i Nest. Slagelse Kommune indfører Nest-klasser i næste skoleår og får uddannet lærere i metoden hos Aarhus Kommune. Det sker sammen med de lærere fra Katrinebjergskolen, som skal undervise de Nest-klasser, der begynder til august.

"Vi har flere kommuner, som er på vej til at købe et forløb. Jeg forestiller mig, at flere af dem går sammen om at få uddannet lærere hos os, for det giver noget, at lærerne kan udveksle erfaringer", siger Jan Kirkegaard til folkeskolen.dk.

Aarhus møder overvældende interesse for klasser med 'omvendt inklusion'

I Aarhus Kommune kommer erfaringerne med Nest andre end Katrinebjergskolen til gavn. 135 lærere fra 74 klasser på 17 skoler er ved at lære om metoden. Ikke fordi de skal være lærere i Nest-klasser, men fordi de skal se, om de kan styrke inklusionen i deres almene klasser med tankegangen.

"Lærerne har fra en central pulje fået to en halv klokketime om ugen til, at de kan være to til at undervise deres fælles klasse. Hvis det har en effekt, giver det mening at sprede Nest-metoden, for det bør være overskueligt for skolerne at finde økonomi til en tolærerordning i to en halv time i klasser, hvor der er brug for noget ekstra", siger Jan Kirkegaard med henvisning til, at en forsker følger og evaluerer indsatsen.

Du kan læse mere om 'Nest programmet i Danmark. En tredje vej til inkluderende fællesskaber' via dette link: