Lille Nørd første gang. Lille Nørd anden gang!«

Lærer Heidi Gregersen har den skarpe stemme på. Det er nødvendigt at kalde til ro, når omkring 35 elever skal placere sig i deres grupper, finde deres saltkrystaller frem og have organiseret mikroskoper og stereolupper. De to lærere har nok at se til.

Eleverne i Lille Nørd har petriskåle og glas med saltkrystaller, som nu skal studeres.

Lille Nørd er et af tilbuddene i den understøttende undervisning på Vadum Skole i Aalborg. Skolen har en lang liste med aktiviteter, som de 387 elever kunne vælge mellem for det første halve år.

Den understøttende undervisning ligger som et middagsbånd. Fra klokken 10.30 til 12 for elever fra børnehaveklasse op til og med 4. klasse og fra klokken 11.30 til 13 for de ældre elever. I de halvanden time skal eleverne spise og deltage i aktiviteterne under emnerne »Det satser vi på i Vadum«, »Motion og bevægelse« eller »Vi trives i Vadum«.

Der er dog også fagundervisning i middagsbåndet - især har 5. og 6. årgang mindre understøttende undervisning og mere fagundervisning. Men det kan så være svømning, idræt, musik og aktiviteter fra ungdomsskolen, der er lagt i båndet.

I det hele taget har ungdomsskolen og kulturskolen mange aktiviteter på skolen. Meget trivselsarbejde er også lagt i middagsbåndet.

Fem uger om året holder skolen temauger fordelt på tre gange. Der er skemaet helt brudt op.

Det vil vi være kendt for i Vadum

»Vi har brugt meget tid på at strukturere og få tingene til at gå op. Vi har lagt fælles pause ind for lærerne klokken 11.30 til 12 hver dag og for pædagogerne fra klokken 13 til 13.30. For det er vigtigt for os, og så skiftes vi til at have tilsyn med eleverne«, forklarer skoleleder Kirsten Dall.

»De mange møder sidste år gik også på at få ideer og diskutere, hvad vi gerne vil være kendt for på Vadum Skole. Og det er naturfag, sprog og musik. Dertil har vi så lagt en masse trivselstiltag ind i middagsbåndet, så det ikke ligger sidst på dagen, som det gjorde tidligere«.

Blandt trivselstiltagene er skilsmissegruppe og sorggruppe for de elever, der har behov for det. Der er også Walk and Talk, hvor elever i små grupper på to-tre går en tur og taler om livets små og store udfordringer og hjælper hinanden med at finde løsninger. Det kan foregå udendørs, men hvis vejret er dårligt, praktiserer eleverne at gå i gangene og tale sammen. Der er nemlig mange lange gange på skolen.

»Vi hørte om skoler, der ville tilbyde aktiviteter en eller to dage om ugen, men vi vil gerne have en variation hen over dagen. Derfor valgte vi middagsbåndet«, siger Kirsten Dall.

Kræver organisering

Det var op til eleverne at vælge, og de valgte på mange måder anderledes, end ledelse og personale havde forestillet sig. Rigtig mange elever valgte naturfag, 64 valgte skolehaver, 42 elever valgte sproggeni i engelsk, og 25 valgte fransk. Det gav nye udfordringer i planlægningen. Der er to lærere på Lille Nørd, en lærer og to pædagoger på skolehaver, og engelskholdet måtte deles i to efter niveau, da eleverne var på alle niveauer.

Så meget blev alligevel ikke helt, som man havde forestillet sig.

»Vi drømte om små hold i engelsk, der gav mulighed for fordybelse og mere læsning. Vi havde slet ikke forestillet os, at så mange ville vælge nørdengelsk«, fortæller engelsklærer Helle Mølhave.

»Egentlig er det jo fedt med så mange engelskinteresserede elever, men det betyder, at det ofte bliver mere almindelig undervisning«.

Skolehaverne må også dele sig op, for at noget overhovedet kan lade sig gøre. Så nogle bliver sendt ud i naturen, mens mindre grupper arbejder med haveprojektet. Og så skiftes de.

I dag er de yngste elever sendt ud at gå, mens de ældre er i gang med at flytte planter fra de tre højbede ind til overvintring. I plasticbakker med sten og lecasten bliver purløg, tomatplanter og jordbær plantet, når de er skyllet godt af for al jord. Plasticbakkerne placeres i små tårne med et vandingssystem - recirkulering med pumpe, og der må ikke komme jord ned i vandbeholderen.

Det er Lone Hald, der står for planlægningen. Før læreruddannelsen gik hun i gang med en gartneruddannelse, så den viden bruger hun her.

»Vi havde pludselig ikke jord nok til haver, da så mange valgte dette emne, men en landmand er gået i gang med at pløje et nyt stykke op til os til foråret. Det skal bruges til kartofler og gulerødder. Eleverne her har også fået at vide, at de kan få lov til at vælge skolehaver igen til foråret, hvis de har lyst, sådan at de kan være med i et helt forløb og se de frø, de har samlet ind, spire igen«, fortæller Lone Hald.

Foruden skolehave har eleverne produceret fuglekolber og besøgt haver andre steder.

Gode til logistik

Da planlægningen af den understøttende undervisning gik i gang sidste skoleår, var lærere, pædagoger og elevråd involveret. Elevrådene på de 16 Aalborg-skoler nord for Limfjorden holdt temadag om ideer til den understøttende undervisning, og det er nogle af deres ideer, der er taget med i dét, som personalet ude i byen har hørt omtalt som Vadum-modellen.

»Det er svært med tiden til koordinering af de mange aktiviteter«, fortæller tillidsrepræsentant Jens Andreassen.

»Men hvis man har meget understøttende undervisning, så har man færre fagtimer«, siger skoleleder Kirsten Dall.

»Vi prøver at skærme personalet og holde nogle ting væk fra dem. Det har vi talt om på et dialogmøde for ledere og tillidsrepræsentanter«, forklarer hun.

For der er det samme problem med for lidt forberedelsestid i Aalborg som i resten af landet. Men Kirsten Dall understreger, at undervisningsministerens to timer holder her. Lærerne har i gennemsnit fået de to ekstra timers undervisning om ugen, som ministeren talte om før folkeskolereformen.

Vadum Skole har også besluttet at arbejde med hele klokketimer i stedet for lektioner. Det betyder, at der ikke bliver små huller på kun 15 minutter til forberedelse. Der bliver længere tid ad gangen.

»Men næste hurdle er at planlægge, så lærere og pædagoger i team har forberedelsestid samtidig«, supplerer Jens Andreassen.

De er enige om, at der justeres hen ad vejen, når man opdager, at noget ikke hænger sammen. Både små justeringer her og nu og så de store på længere sigt.

»Vi prøver at lade være med at bruge medarbejdernes forberedelsestid til vikartimer. Vi forsøger at dække hinanden ind i nogen grad, men ellers køber vi vikarer«, siger Kirsten Dall.

»Vi er gode til logistik her, og vi bruger meget tid på det«, fortæller Jens Andreassen.

»På andre skoler hives lærere i høj grad ud til vikartimer. Så meget er det ikke her, men så vidt jeg kan se, så har vi jo stort set brugt vikarbudgettet nu. Så det bliver interessant, om det holder til foråret også«.

Har købt aktiviteter udefra

I Aalborg Kommune har politikerne vedtaget: - At det i understøttende undervisning tilstræbes, at timerne fordeles ligeligt mellem lærere og andet pædagogisk personale. - At mindst ti procent af resursen til understøttende undervisning skal varetages af andre med relevant baggrund. - At skolerne forpligtes til at søge samarbejde med det lokale erhvervsliv og ungdomsuddannelserne.

Frikvarteret gentænkt: Frie pauser giver læring

På Vadum Skole har de ansat to lærere i rotationsjob. Ledige lærere, der dækker ind, når andre af skolens lærere er på længerevarende efteruddannelse. Det betyder, at der er to lærere uden fast skema.

»De bliver brugt som vikarer, og hvis for eksempel min matematikkollega og jeg skal forberede noget større, så kan vi booke en vikar«, fortæller tillidsrepræsentant Jens Andreassen.

Desuden er mødeaktiviteten på skolen generelt droslet ned, ligesom der er mindre skole-hjem-samarbejde. To dage om ugen er personalet længere tid på skolen.

I stedet for klasselærere er der kontaktlærere, så tre lærere deler to klasser. Men det er en af de ting, der skal justeres. Fordi lærerne ikke kender eleverne godt nok. Desuden har forældrene svært ved at finde ud af ordningen.

Flere aktiviteter fra fritidsdelen og ungdomsskolen er blevet trukket ind i skolen.

»Vi har købt omkring ti procent udefra og lagt det ind i skolen blandt andet som understøttende undervisning. Fra kommunens ungdomsskole og kulturskole. Personale derfra står for eksempel for noget musik, billedkunst, sang, fransk og drama. Skolen har købt en 'i front'-træneruddannelse for unge og et projekt 'barske glæder', der handler om at bruge naturen - tænde bål og bygge bivuak«, fortæller Kirsten Dall.

»Vi har også et godt samarbejde med idrætsforeningen og hallen lige over for skolen. De har skydning, badminton og tennis. Vi forhandler med interessenterne, prøver at få det så billigt som muligt til skolen. Noget er meget dyrt, men for eksempel kan vi få en hel dag med instruktører i tennis for 500 kroner«, siger viceskoleleder Ulla Loft.

Menighedsrådet kommer forbi en af dagene, fordi de gerne vil samarbejde om noget musik. Skolen samarbejder også med kirken om minikonfirmander. Et andet samarbejde er med to børnehaver, hvor de og skolen sammen holder olympiade med indmarch, flag og det hele.

Skolen samarbejder med plejehjemmet, sådan at 3.-klasserne læser højt for de ældre, og i skolesommerferien ser de ældre efter skolehaverne, når de alligevel går tur.

»Lokalhistorisk arkiv stiller gerne op til emneuge om skolen gennem 200 år, eller hvad vi kunne være interesserede i, ligesom Lions Club giver os en teaterforestilling til de unge om stoffer og alkohol«, siger Ulla Loft.

Løb, bad og mad

I Vadum Skoles middagsbånd er der også løb. De ældste elever ønskede løb med sved på panden, men de ville også gerne have tid til at bade bagefter og spise. Så en større gruppe løber jævnligt sammen med en lærer ved middagstid. Omkring fire kilometer.

»De to første gange løb vi en rute på én kilometer for at se, hvor lang ruten skulle være. Gennemsnittet blev på fire kilometer«, fortæller Lasse og William fra 6.b. De løber hver fredag med skolen.

»Jeg var noget skeptisk i starten over den lange skoledag, vi skulle have efter reformen, men man vænner sig til det«, siger William.

En gruppe 8.-klassedrenge i idrætshallen fortæller, at de synes, skoledagene er blevet lange.

»Vi kan risikere at arbejde fra klokken 12 til 15 uden faste pauser, fordi pauserne bliver lagt ind, når det passer i undervisningen. Det er også et problem, at vi ikke har fast pause, når skoleboden har åbent«, fortæller de.

Til gengæld er de glade for bevægelsen i middagsbåndet. Så er de mindre ukoncentrerede om eftermiddagen. Det samme fortæller ledelsen. Det er godt især for de børn, der har diagnoser.

Er det blevet til valgfag?

Lærere, pædagoger og ledelse reflekterer dog jævnligt over, om det reelt er understøttende undervisning, de har i middagsbåndet. Eller om det mest er blevet til valgfag?

»Jeg har indimellem en ide, som jeg gerne ville lave som understøttende undervisning i matematik. For eksempel kunne eleverne producere en lille film om, hvordan man ganger brøker. Men nu ligger vores understøttende undervisning jo fast et halvt år ad gangen med særlige aktiviteter«, siger Jens Andreassen.

»Vi taler om, at vi mere skal have en fordybelsesdel i de ældste klasser. Men vi har også givet hinanden håndslag på, at hvis det ikke fungerer, så retter vi til«, fortæller Kirsten Dall.

En af de ting, der bliver ændret for det næste halve år, er musik i middagsbåndet. Der er for stort spænd mellem børnehaveklasseelever og mellemtrin, så de bliver splittet op i to grupper. Til gengæld virker det fint med stort aldersspænd i Lille Nørd. Her hjælper de ældste elever blot de yngste, når der skal læses og skrives. I »Aktiv ude« er en time ikke lang nok tid til at lære at tænde bål, så der er behov for justeringer.

Den undersøgende undervisning skal evalueres ligesom alt det andet, der er sat i værk. Det er personalet enige om.