Hvilken hverdag venter egentlig, når skolereform og lov om ny arbejdstid træder i kraft efter sommerferien? Det spørgsmål findes der for de fleste lærere kun frustrerende ukonkrete svar på, og derfor fik lærernes tillidsmand på Klarup Skole ved Aalborg, Karsten Simonsen, en idé: To uger med et skema for både lærere og elever, som det vil se ud til august.

Forslaget blev taget godt imod af både lærerne i faglig klub og af skoleledelsen. Optimismen var stor, fortæller Karsten Simonsen:

»Der var plads til de helt store visioner med alt det, der pludselig var muligt med en længere og mindre opbrudt skoledag. Det var meget opløftende at være med til. De næste par måneder blev to mødedage aflyst og brugt på planlægning af de to uger i stedet. Og der ramte visionerne virkeligheden. Optimisme blev afløst af frustrationer over, hvor kompliceret en opgave det var at få alt til at gå op i en højere enhed«.

Lærer forudser 8,5 minutters forberedelse per lektion

Ikke tid til forberedelse

Det viste sig også i de to øveuger, at det var svært at få tid til det hele med det nye skema. Især var det svært for lærerne at nå at forberede sig, fordi de igen og igen oplevede, at forberedelsen blev inddraget til vikardækning. En rundspørge, Karsten Simonsen bagefter har gennemført blandt lærerne på skolen, viser, at 23 ud af 27 lærere har oplevet, at de måtte undervise uforberedt.

»Vi har i særdeleshed fundet ud af, at der er et problem i at sidde og forberede sig på skolen, samtidig med at der er en undervisningsopgave, der skal løftes i flok. Altså at man kan blive taget ud af sin forberedelse for at være vikar. For så står forberedelsestiden ikke bare lige til at komme tilbage på et andet tidspunkt«, siger Karsten Simonsen.

Skolelederen på Klarup Skole, Anders Norup, har samme oplevelse af forløbet.

»Det er i hvert fald blevet tydeliggjort, at vi skal have undervisning og andre opgaver delt så godt op som overhovedet muligt. Det med små klumper af forberedelse på 30-45 minutter, det fungerer ikke«, siger han.

Han og Karsten Simonsen er enige om, at ambitionen er, at lærerne får mere sammenhængende forberedelsestid. Hvordan man når frem til målet, er stadig til debat. De er enige om, at en del af løsningen bliver tilstedeværelse ud over de 37,5 timer om ugen, skolen kørte med i forsøgsugerne. Karsten Simonsen mener desuden, at hver lærer skal sikres 90 minutters sammenhængende og sikret forberedelse om ugen, og at det bliver meget svært, hvis man bibeholder den måde, skolens selvstyrende årgangsteam fungerer på i dag, hvor lærere dækker hinanden ind ved sygdom.

»Jeg tror mere på, at man ender med en løsning, hvor man bliver tre store afdelinger, der dækker de fag, man er god til«, siger han. Anders Norup mener, at årgangsteamene stadig skal fungere.

»Vi har en årelang tradition for årgangs-team på de fleste årgange. Det er der fordele og ulemper ved, og det er noget af det, vi skal bruge noget tid på at finde frem til den bedste løsning på«, siger han.

Ingen larm på gangen, tak

Skolen havde indrettet nogle arbejdspladser til deling mellem lærerne, men Karsten Simonsen ser gerne, at hver lærer får sin egen.

»Vi har som lærere fået bekræftet, at der er et ekstremt behov for, at man har sin egen arbejdsplads. Det der med at deles om et skrivebord duer simpelthen ikke. Man skal have mulighed for at lade ting ligge, når man går til undervisning, så man kan fortsætte, når man kommer tilbage fra undervisning«, siger han.

»Til gengæld har vi fundet ud af, at vi har mindre behov for grupperum, end vi havde regnet med. Vi havde egentlig indrettet tre lokaler i indskolingen, hvor fagudvalg og team kunne holde møder, men der har vi fundet ud af, at vi reelt kun har brug for ét«.

Anders Norup tror ikke på, at der bliver plads på Klarup Skole til, at alle lærere kan få en arbejdsplads, men medgiver, at der skal findes bedre opdelinger. Og så fik han øjnene op for en helt anden udfordring, han ikke havde set komme:

»Vi skal ind at tænke grundigt over, hvordan vi får lavet nogle lokaler, der er bedre beskyttet i forhold til støj fra gangen. Vi kigger blandt andet på, om man kan sætte nogle flere lyddøre i, så man kan dæmpe støjen ind til de lokaler, man skal sidde og forberede sig i«, siger han.

Karsten Simonsen påpeger, at det kræver en helt ny arbejdskultur, når lærerne skal forberede sig på skolen.

»Støjen kan ikke fjernes og må håndteres efter bedste evne. Vi skal til som kolleger at respektere stillerummene på en anden måde, og så må vi se, hvor godt det kan blive«, siger han.

At skulle bruge flere timer om ugen på skolen var ikke noget, Klarup-lærerne havde problemer med, og en time fra eller til om ugen kommer næppe til at gøre den store forskel, mener tillidsmanden.

»Folk har langt hen ad vejen tænkt, at når man alligevel sidder her så lang tid, så er det ikke altid, det giver mening at pakke tingene sammen for at skulle finde dem frem igen og forberede sig færdig hjemme«, siger han.

Forsigtig optimisme

Aldrig har en vinterferie været så tiltrængt på Klarup Skole. Men alligevel er tillidsmanden optimist efter forløbet. Han fik nemlig det ud af det, han ville: Konkrete erfaringer at forholde sig til.

»Folk er bekymrede for, om de kan nå den lange planlægning, så det ikke bare bliver fra dag til dag. Det giver også anledning til bekymring, om der bliver tid til faglig ajourføring, men folk er også fortrøstningsfulde, fordi vi har prøvet nogle ting af og er blevet klarere på, hvilken retning vi skal i. Oplevelsen af, at lederen også erkender, at der for eksempel er et problem i forhold til vikardækning, er folk også glade for. Det hørte vi ikke for fire måneder siden«, siger han. I samme ombæring anbefaler han derfor andre skoler at stjæle ideen om at lege skolereform et par uger. Og der er tillidsmand og skoleleder rørende enige.

»Jeg vil 100 procent sikkert anbefale andre at gøre det samme. Det har været et hestearbejde, men det har været tiden værd«, siger Anders Norup.

Efter vinterferien og frem til august skal erfaringerne på Klarup Skole nu bruges til at planlægge næste skoleår. Og for Karsten Simonsen står én ting øverst på ønskelisten.

»Nu bliver udfordringen at finde ud af, hvordan vi kan udforme nogle skriftlige retningslinjer på en måde, så de hos ledelsen stadig føler, de har ledelsesret. Den er de sindssygt bange for at miste, og det er der ingen grund til. Lærerne vil bare skabe en ramme, hvor der står på et papir, hvad vi er blevet enige om. Selvfølgelig ikke ned i detaljen, men det skal være mere bindende end værdibaseret. Det er vi ikke trygge nok ved som medarbejdere lige nu. Det kan være, vi er det om nogle år, men det må være noget, vi tager skridtvis«, siger han.

Det er dog ikke et ønske, Anders Norup er klar til at opfylde uden videre.

»Det er en af de ting, vi nok ikke når til enighed om. Jeg kan sagtens forestille mig, at vi nedfælder nogle værdier, men skarpt afgrænsede ting på skrift tror jeg ikke på bliver løsningen«, siger han.