Hvad kan vi bruge hinanden til, når vi ikke har en lokal aftale at læne os op ad? Hvordan skal vi have tillid til hinanden, når medarbejdernes vetoret er forsvundet på grund af den virkelighed, som blev indført med regeringens lovindgreb og dermed nye arbejdstidsregler?

De spørgsmål stiller de hinanden i Aabenraa, hvor den lokale lærerkreds, formanden for skolelederforeningen og byens skolechef mødes for at finde ud af om og hvordan de kan nå hinanden i den nye skolevirkelighed.

Folkeskolen.dk bringer her interviews, hvor parterne kommer med deres perspektiver på problemstillingen.

Ingrid Fabricius, formand for skolelederforeningen.

Ingrid Fabricius mangler de overordnede rammer fra kommunen og byrådet, før hun parat til at snakke konkret om undervisningstid, hjemmearbejdspladser og arbejdsmiljø med lærerne på sin skole.

"Tingene og rammerne skal ridses op over for hinanden. Vi byder op fra forskellige sider med forskellige bud inden for de rammer, der er. Og så skal vi løse det, så der også bliver et ordentligt arbejdsmiljø. Lokalt har vi simpelthen aftalt at få det bedste ud af situationen".

Før DLF-kongres: Tillidsrepræsentanterne må ikke stå alene

Men forud for de konkrete løsninger gælder det om at lytte til hinanden. Ingrid Fabricius har i den sammenhæng lavet en undersøgelse, hvor hun spurgte medarbejderne, hvilke udfordringer, de ser foran sig det næste år, hvordan de trives i det, og hvad deres kollegaer og ledelse kan gøre?

"Jeg synes, de har givet nogle rigtigt flotte svar. Det er nok ikke de samme bekymringer, de har i dag, som de har om et halvt år. Men det har givet mig et pejlemærke", siger Ingrid Fabricius og tilføjer, at der er aftalt en pædagogisk weekend, hvor skolens personale snakker holdninger og meninger om folkeskolereformen.

"Det er vigtigt at få sagt tingene til hinanden. Så kender vi hinandens ståsteder, hinandens holdninger og hinandens rammer. Så kan man jo vælge, om man vil slås eller forsøge at finde en fælles vej igennem det".

Om lærernes bekymring Ingrid Fabricius er blevet opmærksom på lærernes bekymringer gennem medarbejderundersøgelsen.

"Lærerne er selvfølgelig bekymrede for, hvad der skal ske, hvor mange lektioner, de skal undervise - om de får tid til at forberede sig og levere den kvalitet, de gør i dag. Eller om de bliver nødt til at morakke sig igennem det - altså arbejde for meget. Det bekymrer dem mest, men nu kan vi snakke om det. Det er dejligt, at tingene er kommet på bordet".

Men Ingrid Fabricius mener også, at lærerne bliver nødt til at kunne se på sig selv og arbejdet med nye øjne.

"Man skal måske også til at se sig selv i en ny position, hvor man arbejder på en ny måde. Og tænke på en ny måde i forhold til sit arbejde. Hvad med arbejdspladser fx - hvordan får jeg plads og rum til at forberede mig på skolen?"

"Alle er klar over, at de skal levere noget mere undervisning. De er også klar over, at mere er op til lederne. Sådan er det, og så synes jeg, at mine lærere virker til at være indstillet på, at vi nok skal få det til at lykkes", siger Ingrid Fabricius.

'Vi er i en forståelsesafklaring'

"Vi afprøver synspunkter i forhold til hinanden - vi prøver at forstå, hvad det betyder helt præcist for os på vores arbejdsplads", siger Ingrid Fabricius. 

"Som skoleledere skal vi både forstå forvaltnings- og medarbejderniveauet. Og medarbejderne skal forstå ledelsens position Hvis ikke man forstår hinanden, så tror jeg, det går galt, og det er der, jeg tror, at den allerstørste hurdle bliver".

Skolechef: En arbejdstidsaftale er ikke aktuel

Lige nu er alle i en forståelsesafklaring, mener Ingrid Fabricius.

"Hvis ikke vi forstår hinanden, så bliver det hårdt mod hårdt - det bliver måske bare at 'arbejde efter reglerne' og det bliver ikke sjovt for medarbejderne. Men det bliver jo heller ikke sjovt at være ledelse for nogle medarbejdere, der ikke har nogen entusiasme. Det er min frygt, at det nogle steder kan blive sådan", siger Ingrid Fabricius og tænker tilbage på lockouten:

"For nogen lærere har det været hårdt, det har ikke været sjovt at stå ude på gaden. Men det har heller ikke været sjovt at være indenfor. Fori der har også været en hel masse ting, der skulle ordnes og balanceres. Det er svært at få vendt stemningen til, at man nu får lyst til sit arbejde igen. Vores store udfordring som skoleledere er at få medarbejdere, der er glade for deres arbejde", afgør Ingrid Fabricius.

Hun frygter, at nogle lærere får svært ved at genfinde arbejdsglæden.

"Har du først fået fornemmelsen af, at du har fået et knæk over nakken og føler dig trynet af systemet til at gøre som der bliver sagt. Jeg skal bare holde min forberedelsesfaktor og bare tage arbejde for at tjene penge, så bliver det ikke sjovt. Og det frygter jeg, vil ske for nogle medarbejdere. Der kan være nogle entusiastiske lærere, der føler sig knækkede. Det er en opgave, som både medarbejdere og ledelses står over for, for nu skal vi løse det her", siger hun.

Det værste for hende vil være en konstant skyttegravskrig.

"Det ville være frygteligt, og det ville ikke blive sjovt for nogen. Alle ville på et tidspunkt smide det hele og finde noget nyt at lave, for det ville ikke være til at holde ud. Så det billede skal vi have vendt og skabt forståelse for, hvor vi står begge parter. Og så skal man passe meget på, hvad vi siger til hinanden. Man kan altså bare træde lidt forbi, så bliver det taget meget nær og analyseret ned i mindste detalje - og brugt og misbrugt. Det er vigtigt at man lytter til hinanden, og at der er en dialog".