"Når Lov 409 træder i kraft, skal alle lærere kende dens indhold og rettighederne i den. Hvis ikke der indgås aftaler, gælder kun lovgivningen, som arbejdsgiverne har ansvaret for at få til at fungere. Signalerne fra mange arbejdsgivere er, at de ikke ønsker at indgå aftaler - og så gælder den rå lovgivning, ledelsesretten og ledelsespligten", siger Gordon Ørskov Madsen, der er formand for DLF's overenskomstudvalg.   Men ingen tillidsrepræsentant skal stå alene med det store ansvar, det er, hvis man kommer i en situation, hvor man skal forhandle kollegaernes arbejdsforhold, lover Gordon Ørskov Madsen forud for de kommende tre dages kongres.   "Vi sondrer mellem det, vi kalder for supplerende aftaler, der egentlig ikke fraviger Lov 409 og egentlige fravigelser fra loven. Hvis det er egentlige fravigelser fra Lov 409, er det noget kredsen skal have ansvaret for -  sammen med TR naturligvis", siger Gordon Ørskov Madsen og tilføjer: "Det er vigtigt at få beskrevet, hvordan vi i fællesskab løser den opgave".

Skolechef: En arbejdstidsaftale er ikke aktuel

Lov 409 er kompliceret, og det handler for Gordon Ørskov Madsen og DLF om, at man lokalt ikke kommer til at indgå en aftale, der i sidste ende forringer lærernes arbejdsforhold. "Man må ikke komme til at aftale sig væk fra de rettigheder, der er i Lov 409 uden at sætte noget i stedet for, der er stærkt eller godt nok", siger Gordon Ørskov Madsen og giver et eksempel:   "Når der fx i Lov 409 står, at arbejdstiden er defineret fra et mødetidspunkt til et gåhjem-tidspunkt, og at man har ret til at få sin arbejdstid gjort op, så er det en lovgivningsbestemmelse, som betyder, at man sikrer læreren mod alt for meget arbejdstid".

Beskyttelse mod grænseløst arbejde

Gordon Ørskov Madsen lægger tryg på "sikrer". At få sine arbejdstimer opgjort er en sikring mod det grænseløse arbejde, der kunne følge i hælene af en skolereform, der dikterer flere undervisningstimer og en længere skoledag med understøttende undervisning og efteruddannelse. Derfor er det afgørende for lærerne og Lærerforeningen, at man ingen steder indgår aftaler, der tager den beskyttelse fra lærerne.   På kongressen i dag og de kommende dage skal den nye situationen diskuteres. Alle delegerede på kongressen har forud for debatten modtaget et notat, der beskriver hvordan foreningen mener, at den lokale kreds og tillidsrepræsentant skal samarbejde om arbejdstidsbestemmelserne.

Kredsformand: Vi skal vide, hvad vi ikke skal lave

"Det er et ikke-færdigt notat og vi er interesseret i at få nogle tilbagemeldinger på det og nogle reaktioner både på kongressen og bagefter. Det er et foreløbigt bud på, hvordan vi kunne se en sammenhæng mellem det lokale arbejde ude på skolerne, kredsen og hovedforeningen - altså hvordan vi ser et samarbejde og en ansvarsfordeling", siger Gordon Ørskov Madsen og fortæller, at DLF forsøger at opnå så stor en viden om, hvad der sker lokalt, som overhovedet muligt.   "Vi går ind i nogle konkrete sparringsforløb med de lokale kredse. Det handler om, at vi bliver klar til at bistå kredsene. Vi kan sige, at det her er én god måde at gøre det på. Der findes mange andre, men her er i hvert fald en måde at opnå en kollektiv løsning eller aftale på", siger Gordon Ørskov Madsen, men mere konkret kan ikke blive på nuværende tidspunkt.

Folkeskolen.dk har set på den nye situation i en enkelt kommune, Aabenraa i Sønderjylland. Læs interviewne med skolechef, skolelederformand og kredsformand her:

Skolechef: En arbejdstidsaftale er ikke aktuel Kredsformand: Vi skal vide, hvad vi ikke skal lave Skoleleder: Vi skal arbejde for at forstå hinanden