Hvad kan vi bruge hinanden til, når vi ikke har en lokal aftale at læne os op ad? Hvordan skal vi have tillid til hinanden, når medarbejdernes vetoret er forsvundet på grund af den virkelighed, som blev indført med regeringens lovindgreb og dermed nye arbejdstidsregler?

De spørgsmål stiller de hinanden i Aabenraa, hvor den lokale lærerkreds, formanden for skolelederforeningen og byens skolechef mødes for at finde ud af om og hvordan de kan nå hinanden i den nye skolevirkelighed.

Folkeskolen.dk bringer her interviews, hvor parterne kommer med deres perspektiver på problemstillingen.

Skolechef Lars Svensson:

"Der er ingen tvivl om, at medarbejderne har en oplevelse af, at de har fået et ordentligt gok i nøden. Og derfor er det vigtigt, at vi prøver at være ærlige om, hvad den her reform betyder i forhold til arbejdstiden. Så vi sidder i fællesskab og drøfter, hvad er det, vi vil opnå? Og hvordan kan vi opnå det?".

"Først og fremmest skal vi have tillid til hinanden, for en arbejdstidsaftale er ikke aktuel. Det har jeg ikke politisk rum til. Men så prøver vi at sige: Hvilke arbejdsforhold kan man forvente, når man er lærer i Aabenraa Kommune? Det er det, vi arbejder ud fra", siger Lars Svensson, der ser tillidsopbygningen som den første hurdle.

"Vi er udfordret, fordi jeg ikke længere har mulighed for at indgå aftaler. Der er uenighed om, hvad det betyder, at man ikke længere har en aftale. For det bunder jo i, hvilken tillid man har til modparten. Og det er lettere for mig at have tillid, for jeg kender mine egne motiver. Selvom der ikke er nogen aftale, kan vi stadigvæk få nogle gode retningslinjer", siger Lars Svensson.

Han mener, at samtalerne er nødvendige for at opnå et godt resultat med skolereformen:

"Jeg vil gerne have en virkelighed, hvor det, der foregår ude i yderste led, er godt. Det er ikke et samlebåndsarbejde, vi er ikke en fabrik. Vores varer bliver bedre af, at der er relationer, at lærerne har hjertet med og brænder for det, de laver. Det får vi et bedre produkt af. Og hvis vi oparbejder en lønarbejderkultur, så tror jeg ikke, at vi bliver særligt gode som skolevæsen. Vi bliver hverken vellykkede som arbejdsplads eller som produktionsenhed på den måde", siger Lars Svensson, der mener, at medarbejdernes medspil er nødvendigt for en reel forandring.

Kredsformand: Vi skal vide, hvad vi ikke skal lave

"Jeg vil en god skole, og forudsætningen for en god skole er, at det er en god arbejdsplads. Jeg vil da hellere flytte en organisation fem meter, og at vi så reelt flytter os de fem meter alle sammen i stedet for, at vi set ovenfra flytter os helt vildt, men det rykker ikke noget i yderste led. Det er også fordi, jeg selv vil lave et godt stykke arbejde".

For ham at se, har den lokale lærerkreds også mest at vinde ved at indgå dialog.

"Vi driller ind imellem hinanden. Når jeg synes, de bliver firkantede, så siger jeg, at jeg også kan blive firkantet. De har ikke længere vetoret. Det giver en frihed, men jeg har også et ansvar, fordi jeg har stor glæde af, at de går ind i det som organisation. De skal ikke blåstemple en dårlig aftale, men det er ikke som det var før".

Hvilke opgaver kan streges?

I Aabenraa går de meget op i at finde ud af, hvilke opgaver der skal reduceres, når lærerne skal bruge en større del af deres arbejdstid på at undervise.

"Det er lidt ånden fra A08. Hvor man sagde, hver gang der skal en ny opgave ind, skal man som leder forholde sig til, hvad det er for en opgave, der ikke skal laves. Nu har vi fået at vide af KL, at lærerne enten i almindelig undervisning eller i understøttende undervisning skal yde 80 timer mere med børnene. Hvad er det så, de ikke skal lave? De skal jo ikke arbejde mere. Så vi skal kunne synliggøre, hvad de ikke skal lave. Ellers er det hult. Jeg kan godt matematisk fjerne en opgave, men er det den opgave, medarbejderne gerne vil fritages fra".

"Det samme gælder arbejdspladserne. Hvad skal besluttes centralt, og hvad skal der tales om lokalt? Vil lærerne have hjemmearbejdspladser - eller arbejdspladser på skolerne? I stedet for at jeg spilder 10 millioner kroner på noget, som medarbejderne ikke vil have, undersøger vi, hvad de vil have først", siger Lars Svensson, der i øvrigt mener, at respekten er vigtig.

Samtidig er der områder, hvor ledelsen kommer til at træffe beslutningen centralt:

"Det kan godt være, at der er nogen ting, hvor man siger - det her står ikke til diskussion. Men så må vi melde det tydeligt ud. Jeg hører for eksempel, at der er behov for at have tryghed om ferie. Vi har en deadline, der hedder 1. januar, hvor der skal være en ramme for hele kommunen. Jeg tror, kommunens politikere kommer med en central undervisningsprocent, men samtidig er der usikkerhed. Jeg kan godt sidde på ledelsessiden og tænke, at selvfølgelig skal lærerne ikke undervise 37 timer om ugen. Men det kan lærerne ikke vide, for det står ingen steder. Så der skal skabes tillid", siger Lars Svensson.

Han mener, at parterne kan læne sig op ad arbejdet fra A08-arbejdstidsaftalen.

Skolechefens fire spor

"Vi har haft en god proces omkring A08. Vi har respekt for de ting, vi kommer med. Vi prøver ikke at snyde hinanden, vi prøver at mødes der hvor der er noget fælles at mødes om. Lærerkredsen har blandt andet forståelse for, at en moderne tillidsrepræsentant medvirker til at skabe en god arbejdsplads, ligesom en god leder medvirker til at skabe en god arbejdsplads. Kunsten er at skabe en fælles ramme, hvor der er plads til noget lokalt, der afspejler deres hverdag. Vi har skoler på 1000 elever og skoler på 70 elever. Det kan ikke ledes på samme måde", siger han og fortæller, at han som skolechef arbejder med flere parter samtidig.

"Jeg har fire spor, jeg taler i: Ledere, politikere, forvaltningen og organisationer. Det handler om at tale med alle fire parter nogenlunde synkront, så vi i fællesskab flytter hele apparatet. Hvis jeg kun samarbejder med politikerne uden at nå konsensus med lærere og ledere er det nyttelyst. For politikerne har også deres motiver", siger Lars Svensson.