Siden 2015 har Danmark haft en national ordblindetest, som bruges til at teste elever med læsevanskeligheder, der kan skyldes ordblindhed. Det betyder, at forskere nu har adgang til et på verdensplan unikt datamateriale om børn og unge, der på et tidspunkt har taget testen. I en ph.d.-afhandling har økonomerne Kristoffer Ibsen og Søren Albeck Nielsen målt på, hvad det betyder for elever at blive testet ordblind og dermed få særlige indsatser i skolen. 

Det har de gjort ved at sammenligne – anonymiseret naturligvis - de elever, der lige præcis fik point nok til at nå over grænsen til 'gul' i testen med dem, der lå lige nedenunder grænsen og blev 'rød' i testen, dvs. fik en ordblindediagnose. For forskerne kan se, at de to elevgrupper faktisk er ens – det er så at sige tilfældigt, om de på dagen havner på den ene eller den anden side af grænsen.

”Vi kan se, at de elever, der bliver testet ordblinde, klarer sig markant bedre i den næste nationale læsetest, de tager. De klarer sig også bedre i den nationale test i matematik. På mellemlang sigt kan vi se ret store positive effekter på deres afgangskarakterer i først og fremmest dansk, men det har også afsmittende virkning på matematik. Vi kan også se en vis effekt i naturfag, men ikke i engelsk”, fortæller Kristoffer Ibsen, der er postdoc ved Institut for Økonomi og Trygfondens Børneforskningscenter, Aarhus Universitet.

Han tilføjer, at det ikke kun gælder prøvekaraktererne, men også standpunktskaraktererne, og at resultaterne i det hele taget tyder på, at det handler om, at eleverne klarer sig bedre – ikke ’bare’ om, at de får særlige vilkår ved selve afgangsprøven.

Men det måske allervigtigste resultater af den nye forskning er, at forskerne også kan se, hvordan det går de unge med ordblindhed to år efter folkeskolen:

”Vi kan se, at de i højere grad er i gang med en ungdomsuddannelse end dem, der lige præcis ikke testede ordblinde. Og det er jo meget vigtigt, for det betyder, at de ikke bliver tabt i systemet”, siger Kristoffer Ibsen og fortæller, at forskerne snart vil kigge på, hvordan det er gået de unge i de følgende to år og altså se, om de i højere grad gennemfører den ungdomsuddannelse, de er begyndt på.

På det nye Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder er der stor begejstring over økonomens forskning, og de har lavet denne video, hvor Kristoffer Ibsen  gennemgår hele undersøgelsen:

Der er grader af læsevanskeligheder

”Det allervigtigste budskab er, at læsevanskeligheder, herunder afkodningsvanskeligheder, er et kontinuum - der er grader af vanskeligheder. Den grænse, der er i Ordblindetesten, er arbitrær, og alle elever, der har funktionelle læsevanskeligheder, har gavn af indsatser”, siger ph.d. og specialkonsulent på videncentret Anne-Mette Veber Nielsen.

”Så den positive nyhed er, at vi lykkes med at løfte de elever, som bliver testet ordblinde. Men der er stadig en stor gruppe, der også kunne have gavn af hjælp”, siger hun og fremhæver, at der er skoler, der også fokuserer på de elever, der tester ’gul’, og at Kristoffer Ibsens forskning viser, at det er en god ide.

Data viser også, at jo tidligere en elev bliver diagnosticeret med ordblindhed, jo større er effekten på elevens fremtidige læring. Men en del familier er bekymrede ved udsigten til sådan et ’stempel’.

”Vi kan se et dyk i trivslen målt på folkeskolens nationale trivselsmåling i de første to år efter ordblindetesten”, fortæller Kristoffer Ibsen. ”Men det retter sig efter de to år, og vi vurderer, at det handler om, at man lige skal lære sin diagnose at kende, lære at bruge hjælpemidlerne, og så finder man ud af, at ’jeg er ikke dum, jeg kan faktisk blive til noget’”.

Anne-Mette Veber Nielsen understreger, at det målte dyk i trivslen på ingen måde skal afholde forældre og elever fra at tage imod tilbuddet om en ordblindetest:

”Rigtig mange skoler er meget opmærksomme på at arbejde med de emotionelle følger og på at lære eleverne at forstå deres ordblindhed. Hvor den giver begrænsninger, og hvor den ikke giver begrænsninger. Der kan den her undersøgelse være med til at sige til skolerne, at det er en overordentlig god investering og et vigtigt element i indsatsen”.

Hvorfor virker det ikke i engelsk?

Men hvorfor hjælper  de digitale hjælpemidler, holddeling, læsekurser og forlænget tid ved afgangsprøven ikke de ordblinde elever i engelsk? Det er noget, Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder rigtig gerne vil dykke yderligere ned i.

”Men det er et helt nyt sprog, og når man har ordblindhed, så har man svært ved at koble det talte sprog med det skrevne, og man har svært ved det fonologiske, hvilket også kan gøre det svært at lære den lydlige side af et nyt sprog”, siger Anne-Mette Veber Nielsen.

Det er både i mundtlig og skriftlig engelsk, at de ordblinde elever klarer sig dårligere end deres klassekammerater. Så Anne-Mette Veber Nielsen opfordrer til, at man er opmærksom på at differentiere engelskundervisningen allerede fra 1. klasse og være opmærksom på, at der statistisk set sidder ordblinde elever og elever med andre læsevanskeligheder i hver eneste klasse. De gængse it-hjælpemidler, hvor eleverne kan diktere tekst og få læst tekst højt, virker også på engelsk, så hjælpemidlerne er der.

”Men på de skoler, hvor det meget er op til den enkelte lærer at opsøge viden om et ordblindevenligt undervisningsmiljø, der er det ofte dansklærerne, der gør det”, påpeger hun.

Hvor meget ekstra hjælp, elever med afkodningsvanskeligheder og ordblindhed får, er overordnet et spørgsmål om resurser. Men de to forskere er enige om, at de nye data viser, at det er en investering, der betaler sig – på det individuelle plan og samfundsmæssigt.

 Læs også videnscentrets artikel om forskningsresultaterne