Delt 4. plads i Epirls
14 af de over 50 lande, der deltog i Pirls 2016, deltog også iden nye ePirls, der undersøger elevernes evne til at læsefagtekster i et simuleret onlinemiljø. Der var intet genereltinternationalt billede af, om eleverne læste bedre eller dårligerepå skærm. Men i syv lande, herunder de skandinaviske, og særligt iDanmark, læste eleverne signifikant bedre elektronisk. Ligesom iPirls læser pigerne i de fleste lande bedre end drengene ogsåelektronisk. Men i tre lande - herunder Danmark - læser drengene påsamme niveau, når de læser elektronisk. Særligt de danske drengelæser simpelthen bedre elektronisk end på trykt papir. Det betød,at Danmark lå på en delt 4. plads sammen med Sverige og USA blandtde 14 deltagende lande i ePirls.
Delt 13. plads i Pirls
Danske elever gik fra en delt 5. plads i 2011 i læsning til endelt 13. plads i Pirls 2016. Danske elever gik syv point tilbage ogvar dermed tilbage på det niveau, vi havde i 2006. Samtidig gikandre lande frem. Pirls måler læsekompetence hos elever, som harmodtaget fire års undervisning eller som er omkring 10 år. Danmarkdeltog med 7.100 elever fra både 3. og 4. klasse fra 186 skoler,der er repræsentativt udvalgt. I Pirls 2016 deltog elever fra 54lande og 9 provinser eller regioner. Pirls står for Progress inInternational Reading Literacy Study.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Piger læser i alle lande bedre end drenge, men i tre lande - blandt andet Danmark - læser piger og drenge på samme niveau, når de læser elektronisk. Det viste resultaterne af den store Pirls-undersøgelse, som i 2016 gennemførtes i 50 lande. I 14 af dem, herunder Danmark, har man for første gang også undersøgt, hvordan eleverne læser på elektroniske medier.
Forskning: Danske drenge læser bedre på skærm end på papir
Lektor emeritus Jan Mejding og kollegaen Katja Neubert har dykket ned i de data, og præsenterer i morgen en dansk ePirls-analyse på et pressemøde på DPU, Aarhus Universitet, i København.
"Det er første gang, man internationalt har forsøgt at se på, hvordan børn i 4. klasse læser onlinetekster. Vi kan konstatere, at det er noget, der sker mere og mere i skolen og hjemme. Derfor er det vigtigt, at vi får set på, hvad onlinelæsning betyder, og hvad der påvirker elevernes elektroniske læsekompetencer", forklarer Jan Mejding.
Skærm giver ikke dybdelæsning
Det vil være naturligt at tænke, at der er sammenhæng mellem computerbrug og elevernes evne til at læse elektroniske tekster. Men den nye analyse viser, at det ikke er tiden foran skærmen, der skal skrues op for i dansktimerne, hvis man skal hæve danske elevers læseresultater.
"På nær ganske få undtagelser ser vi i Skandinavien ingen sammenhæng mellem computeraktiviteter i undervisningen og elevernes læsescore. Vi ser, at det tilsyneladende giver bagslag at læse elektroniske tekster hyppigt i undervisningen. Selvom et moderat tidsforbrug på læsning af elektroniske tekster i dansktimerne sandsynighvis vil kunne understøtte elevernes kendskab til og fortrolighed med mediet, kan man forestille sig, at der ved mere regelmæssig læsning af elektroniske tekster vil komme nogle af de mere uhensigtsmæssige aspekter ved digital læsning i spil, som fx en negativ effekt af at scrolle på læseforståelsen og en oplevelse af nedsat orientering i teksten", lyder det i den nye analyse.
Selvfølgelig skal man forstå formen på en onlinetekst, men Jan Mejding forklarer, at 99 procent af danske elever har adgang til computer hjemme og i skolen, så det grundlæggende kendskab till, hvordan man skal navigere og læse på en skærm er for længst i orden i 4. klasse.
"Det er fint at kende til onlinetekster som teksttype, men man bliver ikke dygtig nok til at læse af dem. Skal man være en langdistanceløber, skal man træne på en bestemt måde for at kunne løbe hele vejen, man kan ikke bare løbe småture. Det gælder også læsning".
Jan Mejding forklarer, at han hører fra gymnasielærerne, at eleverne stejler over bøger på over 100 sider. Eleverne kan godt læse, men deres læsning fungerer for langsomt og for usammenhængende.
"Læsning bliver man kun god til, hvis man øver sig, og det finder bedst sted på papir, hvor man ikke bliver afledt af andre ting. Man får ikke den dybe koncentraiton til at holde fast i pointerne, når man hele tiden bliver afledt af billedmedier og popups og notifikationer. Skærmlæsning er ikke så dybdegående, så som lærer er man nødt til at variere sin læsning med eleverne. Der er nogle ting, der er fine at læse på computer, men der skal ikke skrues op, for hvis man kun læser via skærm, så går man glip af den funktionelle dybdegående læsning".
Danske elever falder markant tilbage i international læseundersøgelse
Forældrenes højtlæsning virker stadig
I analysen har de også set på, hvad adgang til og brug af computer betyder for elevernes læsekompetencer. Generelt har skandinaviske elever gode computerforhold på skolerne, men det ser ikke ud til, at det har den store betydning for elevernes læsning. Danske og norske elever klarer sig gennemsnitligt lige godt, uanset hvor stor en digital resursemangel der er på skolen.
Hjemme handler det heller ikke om at bruge mere tid ved skærmen. Resultaterne viser, at et moderat tidsforbrug (30 min, højst 2 timer dagligt) på computeren for drengene er forbundet med bedre læseresultater, mens mere tid eller mindre tid er negativ forbundet med læsescoren. Pigerne bruger generelt mindre tid på computeren, og deres forbrug hænger tilsyneladen ikke sammen med deres læsning.
Det hjælper heller ikke på elevernes elektroniske læseevner at de oplever, at deres forældre læser på skærm hjemme. Ligesom i traditionel papirlæsning, er det forældrenes tidlige stimulering - højtlæsning, samtaler, sprogstimulering og den socioøkonomiske baggrund - der virker.
"Det, vi i forvejen ved gælder for læsning, gælder også for online læsning. Samtidig bliver det endnu mere vigtigt nu, at forældrene tænker over deres eget skærmforbrug. Ser børnene dem nogensinde læse i en bog eller en avis. Hvis forældre håndterer al skriftlige information elektronisk, så vil børnene tænke: "Hvad skal jeg bruge bøger til". Det der virker, er det samme som det altid har været, at man læser op og snakker med børnene om, hvad de læser", fortæller Jan Mejding.
Blog: Tavs viden i digital læsning
Læselysten er afgørende
De danske elever klarede sig ikke i 2016 ikke så godt i læsning som i 2011 sammenligning med de øvrige lande i Pirls. Og noget af det, Jan Mejding peger på som centralt at arbejde med i forhold til læsning generelt - og altså i ligeså høj grad i forhold til elæsning - er læselysten. Her ligger danske eleverne dårligere, i øvrigt sammen med vores skandinaviske naboer.
"Læselysten påvirker rigtigt meget. De steder, hvor det ikke er så almindeligt at gå i skole, hvor børnene slipper for otte timers markarbejde, så er det at lære at læse i skolen i sig selv motiverende. Men i Danmark, hvor alternativet til læsning er fodbold eller leg eller spil, skal der arbejdes på motivationen. Og den skal være til stede, hvis de skal blive gode til at læse. Det at finde gode og spændende bøger og noget som eleverne interesserer sig for, både i hjemmet og i skolen, det er fortsat essentiel".
National læsestrategi: DLF er ikke med
Analysen understreger, at læselysten betyder langt mere end skærmforbruget for elevernes evne til at læse elektronisk.
"Selvom den megen brug af computeren kunne tænkes at have indflydelse på, hvor gode eleverne er til at læse tekster på skærm, ser det ud til kun at have meget begrænset betydning for læsekompetencen i ePirls. Derimod ser det ud til at være af større betydning for elevernes læsekompetence, at de læser ofte for sjov. Elever, som læser for sjov dagligt eller næsten dagligt, klarer sig betydeligt bedre i både ePirls og i Pirls end elever, der læser mere sjældent", lyder det i analysen.
I ePirls 2016, som forskerne har analyseret, er alle onlinetekster faglitteratur. Man har vurderet, at resultaterne af ePirls var så væsentlige, at man i den næste Pirls-undersøgelse i 2021 vil lægge ePirls ind i den store undersøgelse, og samtidig skal de tidligere papirtekster nu også læses på skærm, så på den måde kommer Pirls også til at omfatte skønlitterære skærmtekster. Jan Mejding er spændt på, om drengenes ekstra motivation til at læse på skærmen også vil gælde de skønlitterære tekster.
