"Undervisningen tilrettelægges i vidt omfang ud fra, hvad læremidlerne lægger op til", konkluderer Andreas Rasch-Christensen, Jens Rasmussen og de øvrige forskere bag en ny følgeforskningsrapport om ti skolers brug af Fælles Mål i dansk og matematik.

Første evaluering af reformens læringsmålsstyring: Lærerne sætter mål 

Rapporten følger op på en tidligere rapport fra de samme skoler, og lærerne stoler nu i højere grad på, at læremidlerne er tilpasset Fælles Mål.

Men det store brug af portaler og andre indkøbte læremidler betyder også, at forskerne ikke har set ret mange mere alternative undervisningsformer ved deres besøg på de ti skoler.

Det begrunder lærerne med, at læremidlerne ikke lægger op til alternative undervisningsmetoder, og at lærerne simpelthen ikke har tid til selv at planlægge alternative forløb inden for den tid, de har til rådighed.

"Vi har været i en situation, hvor rammerne omkring lærernes undervisning har været under pres. De har ikke just fået færre opgaver - mange har fået flere undervisningstimer, plus at der er kommet andre opgaver oveni som fx inklusion, og så er læremidler i den pædagogisk didaktiske tradition en naturlig del af undervisningen, som i en situation hvor man er presset på tid kan få uforholdsmæssigt stor betydning", siger Andreas Rasch-Christensen til folkeskolen.dk.

Mest målstyring i højtpræsterende klasser

Forskerne har sammenholdt observationerne af undervisning og lærerinterview med elevernes præstationer i de nationale test.

I de højt præsterende klasser har lærerne en mere målorienteret didaktik end i de de lavt præsterende klasser, hvor det i højrere grad er elevernes lyst, der får lov at bestemme undervisningen.

Er det udtryk for, at lærerne vælger deres didaktiske tilgang med udgangspunkt i elevernes faglige niveau eller for, at de faglige præstationer er et resultat af den didaktiske tilgang? Det kan undersøgelsen ikke svare på, siger Andreas Rasch-Christensen. 

Lærebøger fylder i matematik

Særligt i matematik planlægges undervisningen i høj grad med udgangspunkt i de læremidler, læreren har til rådighed - det vil oftest sige en grundbog, som suppleres med kopier eller fagportaler, hvor eleverne løser opgaver.

Matematiklærerne bruger lærebøgerne mere end Fælles Mål i deres planlægning. Dansklærerne inddrager Fælles Mål i deres planlægning af et forløb, men finder inspiration og hjælp fra læringsplatforme, digitale læremidler og bogmaterialer. Fælles Mål anvendes oftest, når lærerne laver års- og forløbsplaner og i mindre grad i planlægningen af den enkelte lektion.

Flere end hver femte lærer siger, at de ikke bruger Fælles Mål  

"Vi kan desværre ikke på den måde koble besvarelser og observationer fra de 10 skoler med den store undersøgelse. Men at lærerne i højere grad satser på læremidlerne kan jo være én potentiel forklaring på, hvorfor de svarer, at de ikke bruger Fælles Mål. Og der er ingen tvivl om, at lærebogsforfatterne også historisk set har betydet rigtig meget for undervisningen, og de er også nogle af de første til at inkorporere forandringer. Jeg kender jo mest til mit eget fag, historie, og der har læremidlerne traditionelt været meget styrende, også fordi faget i høj grad er blevet varetaget af ikke linjefagsuddannede".

Andreas Rasch-Christensen må erkende, at det nye mixed methods-studie ikke giver svaret på, hvorfor lærerne i en tidligere stor kvantitativ følgeforskningsundersøgelse tilsyneladende bruger Fælles Mål mindre end før. Følgeforskningen kan ikke for alvor sige noget om, hvordan Fælles Mål har påvirket undervisningen i folkeskolen.

"Der er ikke noget, der tyder på, at de har påvirket i en speciel retning. Vi må bare konstatere, at lærerne bestemt ikke er uvante med at arbejde med mål for undervisningen og formulere mål for elevernes læring".

Én af flere ambitioner med de nye Fælles Mål var, at de i højere grad skulle være et didaktisk redskab, som lærerne aktivt skulle bruge i planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisnigen, og på de ti besøgte skoler kan forskerne se, at nogle bruger målene direkte, mens andre altså satser på, at læremiddelforfatterne har sikret, at eleverne kommer de forskellige mål igennem.

Et andet mål har været, at målene skulle bruges til undervisningsdifferentiering, og de lærere, forskerne har mødt, er meget bevidste om at differentiere deres undervisning - men det sker ikke specielt i relation til Fælles Mål.

"Meget peger på, at Fælles Mål har fået en mere naturlig plads i undervisningen, men der er store forskelle, og fordi undersøgelsen ikke er repræsentativ, kan vi ikke sige, at Fælles Mål har understøttet undervisningen på dén og dén måde", forklarer Andreas Rasch-Christensen.

Anden metode kunne have givet bedre svar

I bagklogskabens lys kunne han godt have ønsket sig, at hele følgeforskningen til folkeskolereformen i højere grad havde været såkaldte mixed methods-studier, hvor kvalitativ og kvantitativ forskning var koblet mere sammen, så man i højere grad kunne koble tallene fra de store spørgeskemaundersøgelser med observationerne ude fra de enkelte skoler.

Men Andreas Rasch-Christensen konkluderer også, at alle de lærere, forskerne har mødt, har et solidt kendskab til de vigtige pædagogiske og didaktiske tilgange.

De forsøger at variere og differentiere undervisningen i det omfang, de har mulighed for det, delagtiggør eleverne i målene med undervisningen og forsøger at give eleverne feedback på deres arbejde.

"Men de praktiserer det meget forskelligt".