Christine Antorini har stillet spørgsmål til Troels Lund for at få afklaret, hvilke konsekvenser den nye aftale mellem regeringen og KL har for forældre og elevers retssikkerhed.
Pressebillede
Antorini: Økonomiaftalen lugter af spareøvelse
KL og regeringen ønsker, at flere elever skal gå fra specialundervisning til normalundervisning. Økonomiaftalen sikrer ikke, at der følger penge med eleverne, og klageretten bliver strammet. Socialdemokratiet frygter, at inklusion sker for at spare.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Uddannelsesordfører for Socialdemokratiet Christine Antorini synes, at økonomiaftalen som regeringen netop har indgået med KL "lugter langt væk af at være en spareøvelse".
Hun er enig med KL og regeringen i, at langt flere elever fremover skal inkluderes i normalundervisningen. Men hun mener, at regeringen og KL i økonomiaftalen på ingen måde sikrer, at der i folkeskolerne er midler til at rumme eleverne fra specialundervisningen.
"Det her skal ske, uden det bliver en sparerunde. Hvis en stigende del af eleverne skal inkluderes, kræver det efteruddannelse i specialundervisningspædagogik, at der er et resursecenter på skolen, hvor man trække på den nødvendige ekspertise. Der skal være mulighed for, at der er færre elever i klasserne. Alt det er baggrunden for, at det overhovedet kan lade sig gøre. Men det står der ingenting om i aftalen", siger Christine Antorini tilfolkeskolen.dk.
Strammer muligheden for at klage
Christine Antorini hæfter sig også ved, at regeringen og KL i aftalen vil justere forældrenes mulighed for at klage.
I aftalen står der, at klagenævnet kun kan tilsidesætte en kommunal afgørelse, hvis det vurderes, at et andet tilbud i klart højere grad imødekommer undervisningsbehovet, og at kommunerne udover faglige hensyn også skal medtage økonomiske hensyn i tilbudsvurderingen.
Christine Antorini har netop stillet et paragraf 20 spørgsmål til Undervisningsminister Troels Lund for at få en forklaring på, hvordan de nye regler påvirker forældres og elevers retssikkerhed.
"Nu starter vi med de her klageregler. Med den tynde aftale, der er, kan vi konstatere, at der er ingen penge, der følger med, og at de vil stramme klagereglerne. Det her lugter bare langt væk af en spareøvelse".
Forældrene: Skolelederne blive enerådende
Også forældreorganisationen Skole og Forældre ser store problemer i forældrenes forringede klagemuligheder.
"Formuleringerne i aftalen er i realiteten en afskaffelse af klagenævnet. Hvis forældrene ikke kommer både med et vanvittigt godt og lige så billigt undervisningstilbud, som det skolen tilbyder, skal klagenævnet afvise forældrenes klage. Det er da at gøre grin med de forældre, der oplever, at deres børn ikke får et kvalificeret tilbud om specialundervisning", siger formand for Skole og Forældre Benedikte Ask Skotte.
Hun fortæller, at netop sager om specialundervisningstilbud fylder meget, når forældre ringer til organisationens rådgivning.
"Det her kommer til at betyde, at hvis man klager over specialundervisningen, så er der ingen mulighed for at få rullet det her tilbage. Det er skolelederens beslutning, der er den altafgørende. Det kan blive en udfordring, fordi skolelederen sidder med tildelingen, med resurserne og kompetencen til at udmønte begge dele, og samtidig bliver forældrenes mulighed for at sige, at det her ikke er okay begrænset", siger Benedicte Ask Skotte.
