Formand for Haderslev Lærerkreds Lars Pedersen (t.v.) sammen med Haderslev kommunes børne- og ungechef Rasmus Andreassen (t.h)

Haderslev investerer millioner i bedre inklusion

Fra næste skoleår kan Haderslev Kommunes folkeskoler se frem til et tocifret millionbeløb, der skal styrke inklusionen i de almene klasser. Investeringen skal dog efter planen betales tilbage igen.

Offentliggjort

HADERSLEVS NYEINKLUSIONSSTRATEGI 

  • Som ekstrabevilling fra Haderslev Kommune står folkeskolernetil at få fem millioner kroner i 2019 og 10 millioner kroner i 2020til at styrke inklusionen.

 

  • Da denne ekstrabevilling ses som en investering, reduceresbevillingen til skolerne med 6 millioner kroner i 2021 og 12millioner kroner i 2022.

 

  • Derudover får almenskolerne også midler og personale fraspecialskolerne i Haderslev Kommune. I 2019 overflyttes der 3,2millioner kroner fra specialområdet til almenområdet.

 

  • Specialskolen Louiseskolen skal foretage generelleservicenedsættelser for 4,9 millioner kroner i 2019, 5,7 millionerkroner i 2020 og syv millioner kroner i 2021.

 

  • Specialskolen Moltrup Skole skal nedskrive med 7,5 procent fra2019 og frem. Det betyder, at skolen skal spare 300.000 kroner i2019 og 700.000 kroner i 2020 og frem.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Det er ret usædvanligt, at jeg som kredsformand har rosende ord til politikerne".

Formand for Haderslev Lærerkreds, Lars Pedersen, er godt tilfreds. På mandag skal byrådet i den sønderjyske kommune nemlig endeligt vedtage en ny inklusionsstrategi, der betyder, at folkeskolerne i de næste to skoleår får et tocifret millionbeløb til at styrke inklusionen i de almene klasser.

Stress, trusler og manglende tid i lærerjobbet 

"Det kommer ikke til at løse alle problemer, men det er bestemt et skridt i den rigtige retning. Vi har lavet et forsigtigt skøn, der viser, at der blandt andet kan ansættes 25 ekstra lærere, og det håber vi selvfølgelig på", siger han.

Om det lige præcis bliver lærerstillinger, der kommer ud af pengene, er dog ikke sikkert, påpeger børne- og ungechef i Haderslev Kommune Rasmus Andreassen.

"Hvis aftalen bliver vedtaget på mandag, skal der ansættes seks praksisvejledere i kommunen, der skal hjælpe skoleledere og lærere med inklusionsopgaven. Men hvad resten af pengene skal bruges på, er op til den enkelte skole", siger han og uddyber, at hvis en skole hellere vil bruge pengene på pædagoger, efteruddannelse eller færre undervisningstimer til den enkelte lærer, bliver det sådan.

"Det vigtigste er, at skolerne lærer af hinanden og får nytænkt inklusionsopgaven. I Haderslev Kommune har vi sendt for mange elever på specialskole, og så er det blevet endestationen. De fleste elever går selvfølgelig i en specialklasse af en god grund, men enkelte har med den rette hjælp mulighed for at komme tilbage i en almen klasse, og det håber vi, at flere kommer til fremover", siger han.

Kom til gratis debatmøde om inklusion med lærere, skoleledere og politikere: Her er programmet 

Specialskoler forringes, og pengene skal betales tilbage

Hvis byrådet godkender den nye inklusionsstrategi, får skolerne omkring 5 millioner kroner fra august 2019 og 10 millioner kroner i 2020. Det er dog også gjort klart, at pengene bliver set som en investering. Derfor får skolerne i Haderslev Kommune seks millioner kroner mindre i 2021 og 12 millioner kroner mindre i 2022.

Professionel dømmekraft er et begreb, som vil placere alt ansvaret på lærernes skuldre« 

"Den mindre tildeling i 2021 og 2022 står i overslagsårene. Og jeg tror simpelthen ikke, at vores kommunalpolitikere har tænkt sig at investere så mange penge i projektet for så at lukke det ned igen om to år", siger kredsformand Lars Pedersen. 

Oven i investeringen skal specialskolerne i Haderslev også bidrage med både ansatte og økonomi til den nye inklusionsstrategi. I 2019 overflyttes 3,2 millioner kroner fra specialområdet til almenområdet.

"Det kommer til at betyde serviceforringelser på specialskolerne, men meningen med den her investering er jo, at færre elever skal gå på specialskolerne og flere skal inkluderes i de almene klasser", siger Rasmus Andreassen.

Sønderborg vil belønne skoler for øget inklusion