Så skete det, som hele skoledanmark har ventet på siden september. Partierne i folkeskoleforligskredsen er blevet enige om det, de kalder en justering af folkeskolereformen.

Aftalen betyder, at alle elever fra 0. til 3. klasse fra næste skoleår får en skoleuge, der er tre lektioner kortere, end det der oprindeligt lå i reformen. Samtidig lader politikerne det være op til skolerne selv, om de vil gøre skoleugen op til to klokketimer kortere for resten af skolens elever.

På alle klassetrin tages tiden som ventet fra den understøttende undervisning.

Det har taget forligspartierne næsten fem måneder at nå i mål med dagens aftale i, hvad der må betegnes som et uskønt forhandlingsforløb. Undervejs er Undervisningsministeriets forhandlingslokaler blevet skiftet ud med lokalerne i Finansministeriet - og imens har beskyldninger mellem partierne fløjet frem og tilbage i mediernes spalter.

DF: Skoleforhandlinger flyttes til Finansministeriet på grund af mobning fra S 

Partierne er noget overraskende blevet enige om at tilføre midler til folkeskolen, der går til et løft af den understøttende undervisning.

Ideen er at styrke kvaliteten i den understøttende undervisning, så den hænger bedre sammen med resten af skoledagen, og så den kommer til at virke godt og efter hensigten på alle skoler. Der afsættes 128 millioner kroner i 2019, 283 millioner kroner i 2020 og 249 millioner kroner fra 2021 og frem til den understøttende undervisning, som skolerne blandt andet kan anvende til lærere og pædagoger. 

480 ekstra fagtimer er blevet til 90

De største uenigheder undervejs har handlet om, hvorvidt eleverne skulle have flere fagtimer på deres skemaer. Regeringen tog et stort ønske om at tilføre 480 ekstra fagtimer med til forhandlingerne, og de timer skulle blandt andet gå til timer, der kunne støtte op om regeringens naturfagsstrategi.

I den endelige aftale er antallet af ekstra fagtimer skrumpet ind til 90 timer, og ingen af timerne går til nogen af skolens naturfag. I stedet bliver det til 90 ekstra fagtimer årligt til fremmedsprog i 5. klasse, billedkunst i 6. klasse og historie i 9. klasse.

Mens de forkortede skoleuger træder i kraft fra næste skoleår, giver politikerne skolerne et ekstra år til at tilføre de ekstra fagtimer. Skolerne er derfor først forpligtigede til at sætte de ekstra fagtimer på elevernes skemaer fra skoleåret 2020/2021.

S afviser DF-kritik om minister-mobning: Vi vil bare gerne have en aftale 

Sådan forkortes skoledagen

Skoledagens længde har lige siden folkeskolereformen, der trådte i kraft fra sommeren 2014, været til stor debat. Den hede debat førte kort inde reformens andet skoleår til, at forligskredsen sendte et såkaldt hyrdebrev til kommunerne, som opfordrede til at udnytte muligheden i den sidenhen meget kendte paragraf 16b.

Paragraffen er siden blevet brugt på flere og flere af landets skoler. Senest viste en måling, at 48 procent af skolerne har brugt paragraffen til at gøre skoledagen kortere for et eller flere klassetrin, da analysebureaet Epinion spurgte skolerne for Undervisningsministeriet.

Ifølge det, der foreløbig er offentliggjort om dagens aftale, blev kompromis'et denne model:

Skoleugen bliver 2 ¼ klokketimer kortere for de yngste elever. For de resterende klassetrin får kommunerne og folkeskolerne øget frihed til lokalt at tilrettelægge skoleugen, ved at de får mulighed for at konvertere op til to timer af den understøttende undervisning til for eksempel flere voksne i undervisningen. Det vil kunne betyde en afkortning af skoleugen. Samtidig vil det fremover kun være klasser i indskolingen, specialklasser eller -skoler, der kan bruge den nuværende paragraf 16b.

Flere penge til folkeskolen

Ifølge aftalen medfører afkortningen af skoleugen i indskolingen en årlig besparelse på 305 millioner kroner. Af dem tildeles sfo'erne 188 millioner til at dække det øgede pasningsbehov, der opstår af de kortere skoledage. Resten fordeles ligeligt til at dække de flere fagtimer og et løft af den understøttende undervisning.

Partierne har derudover givet hinanden håndslag på at tilføre 190 millioner om året til den understøttende undervisning.

Det betyder, at den understøttende undervisning samlet får tilført 249 millioner om året.

Flere midler kan bruges på forberedelsestid

De ekstra midler til løftet af den understøttende undervisning skal ifølge aftalen gå til flere personaleresurser, som kan være både lærere og pædagoger. Samtidig fremgår det af aftalen, at de ekstra midler kan bruges til blandt andet både mere planlægning og opfølgning af den understøttende undervisning.

Aftalen har også gjort plads til nogle af de ønsker, regeringen havde skrevet ind i det skoleudspil, der var startskuddet til forhandlingerne. Forligskredsen er således blevet enige om en treårig læsekampagne med titlen "Bogens år", der skal målrettes alle klassetrin. Der er afsat 10 millioner til kampagnen.

Løkke og Riisager: Skoleudspil er ikke et opgør med reformen 

Regeringen har også fået opbakning til at give skolebestyrelserne mere indflydelse, når der skal ansættes ny skoleleder. Aftalen indfører, at der skal sidde en repræsentant med i ansættelsesudvalget. I dag er det kun påkrævet, at kommunen indhenter en udtalelse fra skolebestyrelsen.

Opbakning har regeringen også fået til, at det skal kortlægges, hvordan de faglige bindinger for de tværgående temaer som it og medier, innovation og entreprenørskab fremover kan begrænses til færre fag. Partierne i forligskredsen er også blevet enige om at igangsætte en undersøgelse af årsagerne til skolernes brug af vikarer, og hvordan de registrerer deres brug af vikarer.

Endelig kompetencemålsætning udskydes

Forligskredsen er også blevet enige om at give kommunerne længere tid til at nå målet om, at 95 procent af alle timer skal varetages af en lærer med kompetence til det fag, de står og underviser i. Målsætningen skulle oprindeligt været indfriet i 2020.

Den målsætning får kommunerne nu ekstra fem år til at nå, så de først skal være i mål med de 95 procent i 2025, mens et delmål på 90 procent skal være indfriet i 2021.

Riisager: Det fik ingen betydning, at forhandlinger blev rykket over i Finansministeriet  KL: Godt kommunerne stadig råder over den understøttende undervisnings skæbne