Alle skoler, der skal til Skole-OL, har mulighed for at få gratis instruktørhjælp til at inkludere elever med handicap i konkurrencerne
Foto: Handicapidrættens Videnscenter
Nye initiativer skal inkludere handicappede elever i idræt og til Skole-OL
Med mere end 500.000 kroner i ryggen fra Undervisningsministeriet lancerer Dansk Skoleidræt projekt med formål at klæde lærerne på til at få eleverne med fysiske og psykiske handicap med i idrætsundervisningen. Parasport Danmark tilbyder gratis instruktion i at inkludere børn med særlige behov til Skole-OL.
DET SKAL PROJEKTET MUNDE UD I
- En vejledning med punkter, der skal afklares og tages tilovervejelse, før undervisningen planlægges og igangsættes.
- I tilknytning til vejledningen tilbydes et dialogværktøj tilbrug i dialogen med forældre.
- Aktivitetsforslag, som underbygges af bådematerialeanvisninger samt råd til redskaber og hjælpemidler.
- Inspiration til idrætsfagteams i at bruge fælles sprog ogopbygge idrætsundervisningen ud fra en fælles tilgang til børn medsærlige behov.
- Et vidensnotat, der kan opbygge lærerens faktuelle videnomkring børn og unge med handicap.
- Casebeskrivelser/film fra skoler med børn og unge med handicapeller særlige behov, som deltager i idrætsundervisningen og skaleller har været til prøve.
- Projektet 'Alle børn med i idrætsfaget' skal væreafsluttet 31. juli 2019, så landets skoler hurtigst muligt herefterkan tage de producerede materialer i brug.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Når elever med særlige behov inkluderes i almenundervisningen, opnår de positive effekter i form af faglig og social udvikling. Vi må og skal finde veje til at inkludere alle børn i idrætsundervisningen, og det kommer vi nu til at give underviserne nogle gode redskaber til".
Sådan siger Bjørn Friis Neerfeldt, generalsekretær i Dansk Skoleidræt, om det nye projekt 'Alle børn med i idrætsfaget', der med 541.095 støttekroner fra Undervisningsministeriet i ryggen over det næste halve år har til mål at producere materialer, der skal hjælpe lærerne med at inkludere børn med særlige behov i idrætsundervisningen.
Projektet gennemføres af Dansk Skoleidræt, Handicapidrættens Videnscenter, Parasport Danmark, Byskovskolen afd. Asgård samt Rævebakkeskolen.
Specialskole giver elever glæde ved idræt og bevægelse
I rapporten 'Status på idrætsfaget 2018', som er udarbejdet af UC Syd og udgivet i sommer, var en af konklusionerne, at lærerne oplever det som svært at inkludere elever med handicap i idrætsundervisningen.
Adspurgt, hvor de oplever behovet for efteruddannelse som størst, satte flest adspurgte lærere krydset ved: 'Undervisning af børn med særlige behov'. 22 procent oplever behovet for efteruddannelse på området som højt.
Forsker: Flere fagteam skal løfte idræt i indskolingen
Skole-OL for alle
Parasport Danmark samarbejder med arrangørerne af Skole-OL om at gøre konkurrencerne mere tilgængelige for elever med særlige behov. Alle klasser, der er tilmeldt Skole-OL og har en elev med handicap, har mulighed for at få besøg af en underviser fra Parasport Danmark.
Det vurderes i hvert tilfælde, hvordan eleven eller eleverne bedst inkluderes i sportsgrenene. I enkelte tilfælde tilpasses øvelserne, i andre tilfælde anvendes særlige hjælpemidler - alt sammen med henblik på at skabe fair konkurrence.
Rekordstor deltagelse i finalerne i Skole-OL
Der er også mulighed for at stille op til Skole OL i en konkurrence, hvor elever med et handicap er i centrum. Her konkurreres i hold, som består af en elev med et handicap og to ikke-handicappede klassekammerater. Konkurrencerne i Skole-OL Parasport afholdes i Aarhus den 21. juni 2019 i forbindelse med Skole-OL Finalen.
For at levere et så brugbart materiale som muligt, vil udviklingsgruppen bag projektet 'Alle børn med i idrætsfaget' gerne i dialog med skoler, som kan teste materialerne undervejs i udviklingen. Interesserede skoler kan kontakte Lise Sohl Jeppesen, lj@skoleidraet.dk, eller Annette Borch Jensen, abo@skoleidraet.dk, fra Dansk Skoleidræt.