Syv elever fra Dybkær Specialskole går til gymnastik i en lokal forening takket være projekt Superleder.Foto: Anita Graversen, Parasport Danmark
Specialskole giver elever glæde ved idræt og bevægelse
Også elever med svære generelle indlæringsvanskeligheder skal lære at bruge kroppen aktivt, så de tager vanen med at gå til idræt med sig videre i livet. Det mener man på Dybkær Specialskole, som deltager i et nyt idrætsprojekt sammen med den lokale gymnastikforening.
Dybkær Specialskole har succes med at sende elever til skydning, men det foregår i skoletiden, og skolen ser gerne, at eleverne går til idræt i deres fritid.Foto: Dybkjær Specialskole
Sammen om sport
Parasport Danmark står for udviklingsprojektet 'Superleder -sammen om sport', som handler om at skabe tilbud for børn og ungemed funktionsnedsættelser i almene idrætsforeninger.
Det kan både være i form af et særligt hold for børn medhandicap (holdinklusion), eller ved at børn med handicap indgår iklubbens almindelige hold (enkeltinklusion). Enkeltinklusion er forelever mellem seks og 18 år, som vil gå til idræt med vennerne udenfunktionsnedsættelse, mens holdinklusion henvender sig til elever ispecialskoler og specialklasser. Holdinklusion er primært for børnog unge med udviklingshandicap og/eller større fysiskefunktionsnedsættelser.
Parasport hjælper forældre, foreninger og skoler medat oprette nye foreningstilbud, hvor træningener tilpasset elevernes behov. Det særlige ved projekteter den såkaldte superleder, som findes i idrætsforeningen.Superlederen er en tovholder/resurseperson, som står klar til athjælpe de nye udøvere godt fra start på holdet og i foreningen.
Projektet løber til december 2018 og er støttet afSocialstyrelsens pulje til inklusionsprojekter for børn medhandicap.
Læs mere på www.superleder.com
Specialelever går sjældent i almenefritidstilbud
Mens størstedelen af de elever, der får specialundervisning,deltager i specialtilbuddets fritidstilbud, kommer langt færre ialmene fritidstilbud. Det skyldes blandt andet, at eleverne harvanskeligt ved at indgå i sociale sammenhænge med jævnaldrende børn- særligt i almenområdet.
Det viser en undersøgelse af specialtilbuddenes undervisning,som Undervisningsministeriet udgav i starten af januar.
Her svarer 16 procent af specialtilbuddene, at alle deres eleverer tilmeldt et fritidstilbud i direkte tilknytning tilspecialtilbuddet, mens kun tre procent siger, at alle deres eleverer tilmeldt et alment fritidstilbud. 12 procent af tilbuddeneangiver, at over 75 procent af deres elever er tilmeldt tilbuddetseget fritidstilbud, mens færre, nemlig otte procent, siger, at over75 procent af eleverne deltager i et alment fritidstilbud.
Det er især elever i specialklasserækker, som deltager i almenefritidstilbud. Ifølge analysen hænger det formentlig både sammenmed beliggenhed, og at eleverne i specialklasserækker generelt harbedre forudsætninger for at deltage i fritidstilbud medalmenelever. Således går elever i specialklasserækker oftest i SFOsammen med elever fra almentilbuddet, mens specialtilbud selv haren SFO- og klubordning.
Specialtilbuddene har stor opmærksomhed på, at nogle elever ikkedeltager i fritidstilbud. Særligt skolelederne beskriversamarbejdet med almene fritidsaktiviteter i lokalområdet sombegrænset med henvisning til, at eleverne typisk fungerer bedst irelation til få, velkendte voksne i hverdagen.
I stedet integrerer man flere steder sportsaktiviteter ogkreative aktiviteter i undervisningstiden, herunder idræt, svømningog gåture. En række specialtilbud, især specialskoler, har desudenegne fritidstilbud, som er tilpasset og målrettet netop dereselevgruppe. Det gælder for eksempel rideterapi, musikundervisningklatring og pasning af dyr.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Idræt og bevægelse har i flere år været et fokusområde på Dybkær Specialskole i Silkeborg, der underviser elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Det begyndte, at da skolen for fem-seks år siden meldte sig til projektet Skolesport - Leg, Liv og Læring, som blev organiseret af Dansk Handicap Idræts-Forbund, i dag Parasport Danmark.
Annonce:
I de første år dyrkede skolens elever idræt i klub- og SFO-tiden. Da skolereformen trådte i kraft, blev projektet en del af skoletiden, og lærere og pædagoger fungerede som instruktører. For tre år siden blev aktiviteterne suppleret med skydning i den lokale skytteforening. Det har været en succes, men skydningen foregår også i skoletiden, og skolen finder det vigtigt, at eleverne også går til idræt i fritiden.
"Vores elever spejler sig i deres søskende, som går til idræt i fritiden. Men det er en udfordring at inkludere elever som vores i den normale idræt", siger pædagog Mette Holst, som sammen med lærer Søren Nivaa er skolens tovholder på et nyt idrætsprojekt under Parasport Danmark.
Skolen skal alene hjælpe med at løbe holdet i gang
Udviklingsprojektet 'Superleder - sammen om sport' handler om at lette vejen ind i de almene idrætsforeninger for elever på specialskoler og for elever med et bevægelseshandicap, som går i almene klasser.
"Vi blev præsenteret for projektet, da vi sidste forår var til afslutningsmøde om Skolesport, som ikke længere findes. I det nye projekt er det ikke skolen, men idrætsforeningen som tager initiativet og finder instruktører. Skolen skal alene hjælpe til med at løbe idrætsholdet i gang, men trækker sig lige så stille ud", fortæller Mette Holst.
Et par uger senere blev Dybkær Specialskole ringet op af den lokale Gødvad Idrætsforening, som ville lave et gymnastikhold for specialskolens elever.
"Vi mødtes et par gange og blev enige om, at vi nok skulle få stablet et hold på benene", siger Mette Holst.
Annonce:
Skolens personale trækker sig langsomt tilbage
Specialskolen påtog sig opgaven med at fortælle elevernes forældre om gymnastikholdet og med at skaffe personale til at følge eleverne hen til holdet, der træner hver tirsdag fra 16 til 17 på Dybkærskolen 200 meter fra specialskolen. Personaletimerne betales af projektmidlerne.
"Vores elever kræver megen tryghed, så vi har haft to pædagogmedhjælpere til at følge eleverne derover. Til at begynde med var de også med i aktiviteterne, men de er trådt mere og mere i baggrunden og har ladet foreningens instruktører tage over. Nu er medhjælperne helt ude", siger Mette Holst.
Klokken 17 henter forældrene deres børn, også selv om nogle af dem bor et pænt stykke fra skolen.
"Forældrene er meget positive og har taget godt imod gymnastiktilbuddet".
Børnene må ikke ødelægge det for hinanden
Der går syv elever mellem seks og 16 år på gymnastikholdet, som har trænet siden september. Det lyder måske ikke af mange ud af 80 elever. Men omkring 15 af skolens elever sidder i kørestol og kan ikke deltage, da idrætsforeningen ikke råder over lifte. Andre elever har svær autisme og vil ikke kunne magte at være med til gymnastik.
Annonce:
"Vi vil gerne op på en halv snes stykker, også for at få mere dynamik i legene. Men vi vil ikke sende elever af sted, som er utrygge. Det skal være en positiv oplevelse at gå til gymnastik, og derfor er vi i tæt kontakt med forældrene, som er med til at vurdere, om deres barn kan være med. Mange af vores elever har også ekstra lange skoledage, fordi de bliver hentet af bussen før klokken syv og først er hjemme efter klokken 17. De er trætte, når klokken er 16", siger Mette Holst.
Hun er godt tilfreds med, at det er lykkedes at få syv til at deltage.
"Det kan godt være, at det ikke virker som ret mange, men når vi taler om børn med specielle vanskeligheder, gør mange forhold sig gældende".
Vores elever kan da ikke lære at spille håndbold
I det seneste år har Dybkær Specialskole også haft et håndboldhold for de ældste elever. Det blev oprettet på initiativ af en ny lærer, som har erfaring med at træne børn med særlige behov i sportsgrenen.
"Der var nok flere ansatte, som tænkte, at vores elever ikke ville kunne lære at spille håndbold, men det kan de altså godt. De har rykket sig spillemæssigt, og det er godt for dem at være på et hold, hvor de skal spille sammen for at lykkes. Det nytter ikke, at de tror, at de kan løbe alene op ad banen med bolden", siger Mette Holst.
Hidtil har eleverne kun trænet, men i løbet af foråret skal de både træne med og spille mod tre tilsvarende hold, og en lokal håndboldklub vil oprette et hold for eleverne. Dybkær Specialskole er også ved at etablere et samarbejde med Lysbro Uddannelsescenter, der tilbyder STU, så eleverne kan blive ved med at spille håndbold, selv om de skifter skole.
"Vi forsøger også at få en lokal håndboldklub til at oprette et hold for vores elever, men begge dele er under opbygning", siger Mette Holst.
Let at sætte sig med en iPad, en cola og en pose chips
Dybkær Specialskole satser på idræt for at gøre eleverne glade for at bevæge sig, så de får sunde vaner.
"Mange af vores elever tager på i vægt, når de blive voksne og selv må bestemme, hvad de vil lave. Det letteste i verden er at sætte sig med en iPad, en cola og en pose chips, men hvis de oplever, at det er sjovt at dyrke idræt, bliver de forhåbentlig ved", siger Mette Holst og tilføjer, at det også er med til at styrke elevernes bevægelsesglæde sig, at de i sommerhalvåret er ude i naturen en hel dag om ugen. Her både cykler, fisker og ror de i kajak.
Det særlige ved projekt "Superleder - sammen om sport" er, at idrætsforeningen finder en såkaldt superleder, der både fungerer som bindeled mellem skole og idrætsforening, hjælper med at integrere holdet i foreningen og bakker trænerne op med praktiske ting, så de kan koncentrere sig om selve instruktionen.
"Ansvaret ligger meget bedre i foreningen end hos os, for det er foreningen, som skal føre holdet videre. Vi skal bare hjælpe med at få det til at glide. Derfor skal foreningen ville det, når den opretter et hold for børn med særlige behov. Og det vil Gødvad Idrætsforening. Derfor lykkes det", siger Mette Holst.
