De nye Fælles Mål halter i indskolingen i idræt, mens det går fint i udskolingen, hvor prøven i idræt nærmer sig. Det viser en ny rapport, Status på idrætsfaget, SPIF 18, som offentliggøres i dag.

At det ikke går så godt med idræt i indskolingen i relation til Fælles Mål er et problem, der hurtigt bør gøres noget ved, mener docent og projektleder Jesper Von Seelen fra professionshøjskolen UC Syd. Han er en de fem forfattere bag rapporten.

Censor: Idrætsprøven handler om træning og samarbejde

"Det er vigtigt at notere sig, at der er forskel på, hvordan idrætslærernes holdning er til anvendelsen af nye Fælles Mål. I udskolingen er målsætningen i højere grad knyttet til Fælles Mål, men i indskolingen er idrætsfaget mest er knyttet til aktiviteter", siger Jesper von Seelen.

Se webinar om status på idrætsfaget som sendes i dag 12/6 kl. 14.30-15.30 

Fagteam udvikler idræt i indskolingen

Til gengæld mener Jesper Von Seelen, at det er muligt, at gøre noget ved idræt i indskolingen i forhold til didaktikken.

"Når lærerne arbejder i fagteams i idræt, vil de kunne støtte hinanden i at arbejde mere med teori allerede indskolingen. Det er vigtigt, at der opbygges et fagsprog om idræt tidligt hos eleverne, som i matematik og andre fag. Det handler også om, at eleverne skal reflektere", siger Jesper Von Seelen.

I rapporten udtrykker peger én lærer på en sprogliggørelse af idrætsfagets fagbegreber:

"Ikke mindst den der begrebsverden, altså at få dem til at snakke et idrætssprog. At det bare falder dem helt naturligt, så de snakker om at gøre sig spilbare. Eller bare som skidt fra en spædekalv, kunne fortælle hvad er tekniske og hvad er taktiske færdigheder og så videre. Og det er selvfølgelig, fordi vi har en prøve ude i horisonten. Men det giver også bare en større faglighed, i det vi gør", lyder det fra læreren i rapporten.

På professionshøjskolen UC Syd arbejder forskere sammen med lærerne på en række skoler i et universitetsskoleprojekt. Et af målene er at få mere teori ind i faget idræt allerede fra de små klasser.

Behovet for efteruddannelse

Rapporten fortæller også, at lærerne efterspørger efteruddannelse i det omfattende idrætsfag.

Idrætslærerne vurderer, at behovet for efteruddannelse på det faglige niveau er højere end behovet for efteruddannelse på det pædagogiske niveau. På det faglige niveau er det især på områderne "dans og udtryk" og "redskabsaktiviteter", hvor lærerne vurderer, der er behov for efteruddannelse. På det pædagogiske niveau er det især på områderne "undervisning af børn med særlige behov" og "metoder til integration af praksis og teori", der er behov for efteruddannelse.

Bold, sved og parkour til idrætsprøven

 Fra pausefag til prøvefag 

En anden af konklusionerne i SPIF 18-rapporten er, at idrætslærerne er godt tilfredse med idrætsprøven, der blev indført i 2014 iog det glæder docent Jesper Van Seelen.

"Helt overordnet vurderer jeg, at idrætsfaget er inde i en positiv udvikling, hvor ideer og målsætninger fra Undervisningsministeriets side i højere grad flugter med virkeligheden end tidligere. Det er nok både resultatet af den sundheds- og bevægelsesdiskurs, vi kan se i samfundet i dag, men 9. klasses prøven i idræt har vist sig at have en stor effekt på faget. Og som jeg tolker disse data, vil jeg beskrive det som en positiv effekt", siger han.

 Generalsekretær i Dansk Skoleidræt, Bjørn Friis Neerfeldt, er tilfreds med, at idrætslærerne er positive overfor prøven, som han mener har givet faget et løft.

"Vi arbejder kontinuerligt for at styrke idrætsfagets faglighed, status og vilkår i tæt samarbejde med lærerne, og det er vores erfaring, at prøven har medført et øget fokus på, hvad man skal lære, frem for hvad man skal lave.  Prøven har også styrket fagets position, så elever, forældre, lærere i andre fag og ledelse ikke længere ser idræt som et pausefag, men som et fag med vigtigt indhold", siger Bjørn Friis Neerfeldt.