Forskningsprojektet 'Etisk myndighed i daginstitutioner og grundskoler' offentliggør mellem jul og nytår rapporten 'Dannelse af etisk myndighed i den danske folkeskole', der undersøger vilkårene for undervisningen i etik i folkeskolen.

Rapporten præsenterer de foreløbige resultater af et pilotprojekt om dannelsen af etisk myndighed, som blev gennemført ved tre danske folkeskoler i efteråret 2017 og foråret 2018. Rapporten bygger dels på observationer, dels på interviews med lærere, elever, forældre og pædagoger.

En af de foreløbige konklusioner, forskerne er nået frem til, er, at læringsportaler og undervisningsdifferentiering fører til en mere individualiseret undervisning, hvilket igen medfører at den etiske myndighedsdannelse får sværere vilkår.

Professor: Fremtidens skole skal dyrke empati og etik

Læringsportaler lægger ikke op til etisk debat

"Når eleverne arbejder i læringsportalerne, er der ingen fælles dialog, og de laver de øvelser, portalerne nu engang lægger op til", fortæller lektor Merete Wiberg, som er en af forskerne bag undersøgelsen.

"Man kan selvfølgelig godt arbejde med etiske problemstillinger på portalerne, hvis der er opgaver på dem, der lægger op til dem, men man får ikke den der fælles dialog."

Blog: Kontroversiel etikundervisning?

Wiberg understreger, at forskerne bag undersøgelsen ikke har noget imod brugen af læringsportaler, man skal som lærer skal være bevidst om, at de ikke kan bruges til alting. Af rapporten fremgår det, at forskernes klasserumsobservationer peger på, at brugen af læringsportaler ikke altid synes at bunde i didaktiske overvejelser.

Oftest bruges de af den simple grund, at de er lette at bruge og ikke kræver nær så meget forberedelse, som den undervisning læreren selv forbereder og strukturerer.

Læsetræning frem for klassediskussioner

Men læringsportaler er ikke den eneste forhindring. Undervisningsdifferentiering, ikke mindst den, hvor eleverne læser hver sin bog, er også en barriere for etiske debatter i klassen.

"Vi ser en tendens til, at læsetræning bliver prioriteret højere end fælles diskussion af de læste værker", siger Merete Wiberg.

"Selvfølgelig er læsetræning enormt vigtigt, men det er eleverne etiske dannelse også. Desuden giver de fælles diskussioner elever, der måske er lidt svage læsere, men er gode til at debattere og reflektere, en mulighed for at træne mundtlighed og få en succesoplevelse."

Skal etik være et selvstændigt fag i folkeskolen?

Rapporten understreger, at etisk grundviden muligvis kan erhverves individuelt og gennem selvstændigt arbejde med et teoretisk stof, men at det er vanskeligt at forestille sig, at børnenes etiske dømmekraft og handlingsudkastskompetence kan udvikles uden samtale om etiske spørgsmål.