Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet har sammen lavet en analyse af, hvordan børn af efterkommere med ikke-vestlig baggrund, de såkaldte tredjegenerationsindvandrerne, klarer sig på centrale parametre. De halter efter børn med dansk oprindelse i de nationale test i 2. og 3. klasse og i prøvekaraktererne i 9. klasse. Ved sommerens prøver opnåede tredjegenerationsindvandrere med ikke-vestlig oprindelse et lavere gennemsnit end andengenerationsindvandrere.

OECD har da også tidligere påvist, at Danmark skiller sig ud fra andre OECD-lande ved, at anden generation klarer sig dårligere end første  i Pisa-undersøgelserne.

Men det nævner den nye analyse ikke. I stedet forklarer undervisningsministeren gabet mellem etnisk danske elever og minoritetselever med, at minoritetsfamilierne ikke gør nok for at integrere sig. I Berlingske i går udtalte hun således:

»For 20 år siden havde jeg tiltro til, at skolen kunne løse alle integrationsudfordringer. Det kan den, hvis folk har en positiv indstilling, lærer sproget og i det hele taget deltager. Men når for mange kommer til Danmark og ikke lægger nok kræfter i det, kan skolen ikke klare det.«

Hvordan er du nået frem til den konklusion, der siger, at familierne ikke gør nok for at integrere sig? 

"Det er jeg efter at være blevet gjort opmærksom på en masse tal og undersøgelser om emnet gennem årene. Denne undersøgelse er bare den seneste. Men hele den tiltro til, at forskellen i adfærd lukkes over tid både i forhold til beskæftigelse, kriminalitet, børnesager og det faglige niveau har desværre vist sig ikke at holde stik. Vi kan se, at forskellige grupper af migranter klarer sig forskelligt i Danmark. Især, hvis der kommer migranter fra andre vestlige lande, som har et højt uddannelsesniveau, så klarer de sig relativt bedre end migranter fra Mellemøsten og Afrika. Det fortvivlende er, at forskellene ikke forsvinder over tid. Tværtimod er der stadig statistiske forskelle, der går igen i tredje generation. Det er en mindre population, vi måler på. Men vi kan se et mønster i, at der ikke sker en udvikling fra anden generation. Det kan der være mange årsager til. Men en af dem er, at nogle migrantsamfund fra Mellemøsten finder en ægtefælle inden for sin egen gruppe. Mange henter en ægtefælle fra hjemlandet. Det betyder, at integrationen starter forfra i hver generation. Samtidig kan vi se et andet adfærdsmønster i forhold til skole og uddannelse i forhold til etniske danskere og andre migrantgrupper. Det betyder selvfølgelig ikke, at der ikke er enkelte migranter, som klarer sig godt. Men som gruppe er det bekymrende, at de klarer sig meget ringere, og at forskellene ikke udlignes. Samtidig med, at gruppens andel i samfundet bliver større".   

OECD: Tosprogede elever i danske skoler føler sig uretfærdigt behandlet af lærerne

Mener du, at tosprogede, der er født i Danmark, ikke gør deres arbejde som forældre lige så godt som andre familier?  

"En af de faktorer, der er afgørende for, om børn klarer sig er, at man i migrantfamilier taler dansk i hjemmet. Hvis tre ud af fire, som rapporten viser, gifter sig med en fra udlandet, så er der stor sandsynlighed for, at man ikke taler dansk i derhjemme. Børnene vil derfor få svært ved at klare sig, når de starter i folkeskolen med et ikke-funktionelt dansk og et dårligt ordforråd. Det sætter dem tilbage i deres skolegang. Det tror jeg, de fleste lærere, som har med disse børn at gøre, kan skrive under på.  Det gør hele deres skolegang vanskelig. Vi bliver nødt til at gøre det mere klart for migrantfamilier, at det er en forventning, at de bidrager til at lære deres børn et godt sprog inden, de starter i skole".

Kendt problem i mange år

Antropolog Laura Gilliam, der forsker i minoritetselever i grundskolen, siger, at man ikke kan lægge skylden på familierne alene, og mange tosprogede elever oplever sig diskrimineret i den danske folkeskole, og at læreren ikke har ret høje forventninger til dem, mens tosprogede familier tit har meget høje ambitioner for deres børn. Hvad tænker du om det?

"Der er mange ting i det. Det er rigtigt at migrantfamilier har et højere ambitionsniveau for deres børns end etniske danske familier. Der er et misforhold, fordi migrantbørnene kæmper for at opnå forældrenes høje ambitionsniveau samtidig med, at de slås med at knække læsekoden. I virkeligheden handler det om at møde børnene dér, hvor de er, og hjælpe dem med deres faglige udfordringer. Den skandinaviske pædagogiske tilgang er, at forældrene spiller en stor rolle, hvor de læser højt for deres børn, taler og diskuterer med dem.  Den skandinaviske pædagogiske tradition skal ind under huden på migrantforældrene. Der er andre fremtidsudsigter for de børn, hvor deres forældre åbner sig mod samfundet, tager sproget til sig og tager den skandinaviske tænkning med i forhold til at inddrage deres børn i alle livets forhold. De børn vil klare sig relativt bedre".

Alle børn er unikke - også de tosprogede

Nogle føler måske ikke, at de har noget at kæmpe for, fordi de netop oplever sig diskriminerede på forhånd?

"Jeg mener ikke, at der er noget belæg for, at diskrimination finder sted i den danske folkeskole".

Består det I kalder tredje generation ikke af meget vidt forskellige mennesker - også etnisk? Misser I ikke diversiteten ved at anskue 'tredje generation' som én ting?

"Man kan godt dykke ned i folks oprindelige land. Denne rapport har en inddeling af efterkommere af ikke-vestlig oprindelse. Mange af dem har det til fælles, at de klarer sig ringere end etniske danskere, ligger på niveau med anden generation, og at mange af dem har en forælder fra udlandet. Tredjegenerationsbegrebet går derfor lidt i opløsning".               

Dansk undervisning kan være svær at forstå

Laura Gilliam siger også, at hvis man korrigerer for socioøkonomiske faktorer i eksempelvis Pisa og karakterer ved afgangsprøver, reduceres forskellen mellem minoritets- og majoritetselever med op til 50 procent. Hvad mener du om det?

"Det er rigtigt, at socioøkonomiske faktorer kan være en andel af det. Men, hvis man ser på Pisa-resultaterne, så har jeg forstået det sådan, at socioøkonomi kun udgør en tredjedel. Det udgør kun en andel af den forskellige adfærd. Så man kan ikke forklare det alene med socioøkonomi. Og, de børn vi kigger på her, er født og opvokset i Danmark og har alle muligheder for at klare sig godt. Derfor er det bekymrende at have en gruppe, der statistisk set klarer sig relativt ringere end etniske danskere".

OECD-tal viser, at andre lande, der ligner Danmark, som eksempelvis Norge og Holland, ikke har de samme udfordringer med integration af 2. og 3. generationsindvandrere som Danmark. Det tyder jo på, at der er noget, vi gør herhjemme, der ikke lykkedes i modsætning til andre lande. Hvad tænker du om det?

"Det er fuldstændig korrekt, at Danmark klarer sig ringest på alle parametre. Vores forståelse af at tage rigtig godt hånd om nydanskere, er skudt noget i sænk gennem årene. Vi klarer os ringere end de lande, vi typisk sammenligner os selv med. Hvad er begrundelsen for det? Det er selvfølgelig svært at sige. En af grundene kan være, at vi historisk set har haft mange nydanskere på langtidsforsørgelse, som ikke er blevet en del af arbejdsmarkedet. En anden kan være, at vi har en relativ blød pædagogik som kan være svær at afkode, hvis man kommer fra en anden skoletradition. Men i sidste ende ligger ansvaret altid hos den familie, der immigrerer".

Forsker: Lærere skal tale om forskelsbehandling af minoritetselever 

Tilføjet 2/1 kl. 11:08, redaktionen: 

Ovenstående artikel baserer sig først og fremmest på et interview med Merete Riisager inspireret af Berlingskes artikel den 16. december. Efterfølgende har Berlingske beskrevet, at der findes to versioner af den omtalte rapport - én version, som Berligske havde fået tilsendt på forhånd, og én version, som de to ministerier har tilrettet, efter at Danmarks Statistik har problematiseret formuleringer i den første version.  Berlingske har beskrevet en række problemer i avisens første artikel -blandt andet: "Berlingske skriver, at rapporten fastslår, »at tredjegenerationsindvandrerne ikke får bedre karakterer i folkeskolen end generationen før dem. At der ikke er flere, som færdiggør en ungdomsuddannelse. Og at der ikke er flere, som får et arbejde.«

Det er forkert. Rapporten sammenligner ikke generationer, men jævnaldrende børn og unge, som i dag er indvandrere, efterkommere af indvandrere eller børn af efterkommere.Berlingske skriver, at Danmarks integrationspolitik i årtier har været bygget op om troen på, at med den rette hjælp vil indvandrere og deres efterkommerne generation for generation falde til. Og at en ny undersøgelse rammer en pæl gennem den forestilling.

Det er en tolkning. Berlingske burde have skrevet, at interationsminister Inger Støjberg (V) og Merete Riisager (LA) læser analysen på den måde".

Se https://www.berlingske.dk/samfund/ministerium-blev-advaret-mod-sprogbrug-i-analyse-om

Undervisningsministeriet beklager håndtering af rapport om efterkommere