Langt de fleste indvandrerelever vil rigtig gerne klare sig godt i skolen, men måden, danske lærere underviser på, udfordrer. Retorikken over for især muslimske indvandrere har også indflydelse på elevernes præstationer. Det siger kultursociolog og lektor i pædagogik Bolette Moldenhawer.
Langt de fleste indvandrerelever født i Danmark møder, ifølgeBolette Moldenhawer, skolen med et positivt ønske om at klare siggodt, men de møder skolen med tre forskellige strategier.
Etnisk stolthed
Indvandrerelever, der identificerer sig stærkt med deres etniskebaggrund og har et stort netværk inden for deres eget etniske miljøuden at markere afstand til det danske samfund. De ser det ikke somen modsætning at have stærke kulturelle rødder og være en del afdet danske samfund. De taler oftest på deres modersmål med deresforældre, men er samtidig de elever, der klarer sig allerbedst iden danske skole. De har en selvtillid og et ståsted, der gør, atde investerer i skolen og markerer, hvis der er noget, de ikke kanfinde ud af eller ikke er gode til.
Overvejende piger.
Refleksiv etnicitet
Indvandrerelever, der ser sig som en blanding af dansk ogindvandrer, og som er orienteret mod at udvikle forskelligeblandingskulturer, og som oftest bruger et blandingssprog, danetværket tit består af et bredt spektrum af indvandrere. De harogså en positiv indstilling til skolen, men de har bare sværere veddet. Når de klarer sig dårligt, bebrejder de primært sig selv -ikke skolen. Lige fordeling af drenge og piger.
Nedtonet etnicitet
Indvandrerdrenge bosat i indvandrerdominerede lokalområder. Deopfatter sig klart som nogen, der ikke bliver anerkendt, og de harsvært ved at identificere sig både med deres etniske baggrund ogmed det at være en del af det danske samfund. De er rodløse ogfrustrerede og har en kritisk indstilling til skolen. De harsværere ved at gå i skole, de markerer sjældent og klarer sigdårligere, og de er tilbøjelige til selvstigmatisering, fordi dehurtigere overtager nedsættende betegnelser af indvandrere.
HVOR VED HUN DET FRA?
Kultursociolog Bolette Moldenhawer har siden 1995 forsket ietniske minoriteter i den danske skole fra grundskolen tilgymnasiet. Hun er ph.d. og lektor på Afdeling for Pædagogik påInstitut for Medier, Erkendelse og Formidling på KøbenhavnsUniversitet.
Hun har gennem årene lavet både kvalitativ, kvantitativ ogkomparativ forskning og udgivet flere bøger om elever med andenetnisk baggrund end dansk.
Hun stod i 2008-2011 i spidsen for den danske del af deteuropæiske forskningsprojekt »Edumigrom«, der satte fokus påinklusion og marginalisering af unge med anden etnisk baggrund iskolerne i ni europæiske lande.
Fra 2013-2016 har hun forsket i den danske udvikling i politiskedokumenter/interventioner over for flygtninge og indvandrere fraanden verdenskrig til i dag og arbejder aktuelt med projektet»Permanent midlertidighed - en analyse af pædagogisk arbejde medasylsøgende børn«.
STØRRE TAKNEMMELIGHED
Når indvandrerelever født og opvokset i Danmark ikke klarer sigbedre i skolen end indvandrerelever, der kommer til fra udlandet,kan det også handle om en større taknemmelighed hos førstegeneration.
Da Bolette Moldenhawer skrev sin ph.d. i 1995, lagde hun sig opad amerikanske studier fra John U. Ogbu og Carola og MarceloSuárez-Orozco, alle professorer i antropologi. De viste præcis det,vi ser i Danmark nu: At afroamerikanske og mexicansk-amerikanskeandengenerationsindvandrerelever klarede sig dårligere i skolen endventet.
»De studier viste, at første generation var anderledestaknemmelige for at kunne skabe sig en fremtid, som de ikke kunne ihjemlandet. Anden generation sammenlignede ikke på samme måde dereslivsmuligheder. De havde en forventning om at blive anerkendt, menblev det måske ikke, og samtidig lærte de at være unge på måder,hvor de begyndte at skille sig ud fra deres egen familie, begyndteat blive lidt kulturelt rodløse«.
»Den måde at se ens livsmuligheder på kan man godt sammenlignemed det, vi ser i Danmark i dag«, mener Bolette Moldenhawer.
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Når matematiklærer Larsen underviser, er det ikke bare matematisk. Det faglige, sociale og didaktiske blandes, og netop den danske måde at undervise på kan være svær at gennemskue for nogle elever med indvandrerbaggrund. Selv hvis de er født og opvokset i Danmark og taler dansk, er de ikke hjemmevante i dansk skolekultur.
Annonce:
Kultursociolog og ph.d. Bolette Moldenhawer fremhæver den danske måde at undervise på som en af udfordringerne for andengenerationsindvandrerelever i det danske skolesystem. Hun mener, at lærerne i langt højere grad bør have blik for elevernes sociokulturelle platform.
Igennem sine mangeårige observationer af etniske minoriteter i skolen kan hun se, at nogle andengenerationsindvandrerelever har svært ved at udtrykke sig i fagene. De har svært ved at forstå og lære det vokabularium, som er nødvendigt for at komme helt ind under huden på fagene i den danske skole.
»Hvor man i mange lande underviser meget fagfagligt, og indvandrerelever derfor kun skal lære et fagligt vokabularium, er det anderledes i Danmark. Man skal lære et særligt sprog for at kunne forklare forskellige måder at ræsonnere matematik på, man skal arbejde projektorienteret, involvere det personlige, kunne argumentere, kende nogle sociale spilleregler, og står du på et andet kulturelt fundament, kan det være vanskeligt«, siger Bolette Moldenhawer.
På samme måde kan det være svært at overtage den danske norm for et godt forældresamarbejde, fordi indvandrerelevernes forældre ikke altid forstår, hvorfor den måde, forældresamarbejdet i Danmark foregår på, er den rigtige måde. De forstår heller ikke, hvordan de skal praktisere det. Derfor vælger nogle af dem helt at trække sig.
Bolette Moldenhawer mener ikke, at man af den grund skal ændre måden at undervise på eller samarbejdet med forældrene. Blot have en større forståelse for, at for nogle indvandrerelever er det rigtig svært.
Annonce:
»Vi står alle på en kulturel platform, og den er altafgørende for den måde, vi agerer og interagerer på. Så lærerne skal anerkende og have en forståelse for elevernes kultur og baggrund - ikke for at stigmatisere dem i deres respektive kultur, men for at kunne tage udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger«, siger Bolette Moldenhawer.
Hendes forskning viser, at langt de fleste indvandrerelever kommer med et ønske om at klare sig godt i skolen - en vigtig pointe, som lærerne skal have et større blik for.
»Indvandrereleverne vil gerne, men nogle af dem kan ikke. Så der skal en større opmærksomhed på, hvad de ikke kan, så der kan sættes målrettet ind med et helt anderledes pædagogisk tilrettelagt arbejde med inspiration fra dansk som andetsprog-pædagogik«.
»Det kan dog være svært at fange eleverne, for de fortæller ikke, hvis de har svært ved et fag. De er meget stille og kan være svære at opdage i en skole, hvor inklusion og børn med forskellige diagnoser fylder«, siger Bolette Moldenhawer.
Annonce:
Hård retorik
Andengenerationsindvandrerelevers præsteren i skolen skal ses i sammenhæng med de øvrige opgaver, skolens professionelle skal varetage. Men også i forhold til samfundets retorik over for indvandrere.
»Min forskning har entydigt konkluderet, at skolen ikke er den eneste ansvarlige instans for at løfte indvandrereleverne. Den tilspidsede retorik over for indvandrere - specielt over for muslimer efter 9/11 - har stor betydning for deres præsteren, fordi de hele tiden skal forholde sig til deres baggrund. Netop andengenerationsindvandrerelever med muslimsk baggrund boner også negativt ud i Pisa-målingerne«.
Bolette Moldenhawer fortæller, at i forskningsprojektet Edumigrom klarede elever på muslimske friskoler sig bedre end elever i danske folkeskoler. Fordi de følte sig anerkendt, i højere grad forstod, hvad der blev undervist i, der var mere fokus på en afgrænset faglighed, og de skulle ikke hele tiden begrunde deres muslimskhed.
Annonce:
Hun understreger, at skal problemet med, at andengenerationsindvandrerelever ikke klarer sig bedre end førstegenerationsindvandrerelever, løses, er det langtfra nok, at man beder skolen om at løse det.
»Det er et vidtrækkende problem, som skal løses af samfundet som helhed«, siger Bolette Moldenhawer.
