Kommunen har i en længere periode oplevet lav søgning til 10. klasserne i forhold til kommunens størrelse. Derfor ønsker byrådet at gøre tilbuddet mere attraktivt, forklarer formand for Børne- og Familieudvalget Dorte West (V).

"I andre kommuner har man haft succes med at ændre fokus til, at 10. klasse er starten på en ungdomsuddannelse i stedet for afslutning på folkeskolen. Det er samme strategi, vi nu forfølger", siger hun og tilføjer, at det også er et mål med flytningen at leve op til en national målsætning om at få flere til at vælge en erhvervsuddannelse:

"Men vi skal ikke træffe valget for de unge, og derfor holder vi også dørene åbne til de andre ungdomsuddannelser. Vi skal have mere brobygning fra 10. klasse til erhvervsuddannelserne, men der skal fortsat være brobygning til de andre ungdomsuddannelser".

Erhvervsskoleudspil: Styrket praksisfaglighed, vejledning og samarbejde med erhvervsskoler

Folketinget forhandler pt om det erhvervsskoleudspil, som regeringen fremlagde i september, der skal føre en øget tilgang til erhvervsuddannelserne. I 2000 valgte 37 procent at tage en erhvervsuddannelse efter 10. klasse. I 2018 var det tal faldet til 25 procent.

Regeringen har ikke kunnet finde flertal for at flytte 10. klasserne fra kommunalt regi til erhvervsskolerne og lægger i stedet op til, at et ekspertudvalg inden slutningen af 2019 skal komme med anbefalinger til, hvordan 10. klasse i højere grad kan erhvervsrettes.

Erhvervsskole-formand: Hellere samarbejde med folkeskolen end tvungen 10. på erhvervsskoler

I Herningegnens Lærerforening undrer formand Helen Sørensen sig over, at byrådet ikke afventer resultatet af det udvalgsarbejde, inden der træffes afgørelse om 10. klasses fremtid i kommunen.

Desuden peger hun på, at Undervisningsministeriets egne tal viser, at 10. klasser på folkeskoler sender 36,8 procent til erhvervsuddannelser, mens 10. klasser placeret på erhvervsskoler sender 32,1 procent på erhvervsuddannelser.

Nye tal: Folkeskolens 10. klasser får flere unge i erhvervs-uddannelser end erhvervsskolerne

"Det har vi så vidt muligt forsøgt at spille ind i debatten med, siden forslaget først blev lagt på bordet i april", siger hun og tilføjer, at forklaringen på den manglende søgning til kommunens 10. klasse ifølge lærerformanden blandt andet bunder i økonomi.

"Tilskuddet til en elev har hidtil været 34.000 kroner om året. Med flytningen lægges der op til, at det forhøjes til 50.000 kroner om året".

Dorte West mener, at erfaringerne fra andre kommuner - heriblandt nabokommunerne Holstebro og Ringkøbing/Skjern- er så positive, at Herning Kommune kan tage skridtet på et tilstrækkeligt vidensgrundlag. Hun understreger, at indsatsen skal evalueres efter tre år.

Undervisningsministeriets tal viser, at andelen af elever, der vælger en erhvervsuddannelse, er en anelse højere i 10. klasser på folkeskoler i forhold til hvis de ligger på erhvervsskoler?

"Det er ikke den eneste målsætning med flytningen. Det vigtigste er at lave et mere attraktivt tilbud. Dernæst at få flere til i det hele taget at tage en ungdomsuddannelse. Derfor vil vi gerne signalere, at 10. klasse markerer indtræden i et ungdomsuddannelsesmiljø i stedet for slutningen på folkeskolen".

DLF: Fornuftigt at regeringen sætter penge af til konkrete tiltag

I udspillet til regeringens erhvervsskolereform er der lagt op til at indføre et tilskud til erhvervskoler og kommuner, der indgår aftaler om, at erhvervsskolerne udbyder 10. klasse på vegne af kommunen. Ifølge Dorte West er det ikke noget, der har været skelet til i indgåelsen af aftalen med Herningsholms Erhvervsskole.

Af kontrakten mellem Herning Kommune og erhvervsskolen fremgår det, at undervisningen skal varetages af folkeskolelærere, at de nationale målsætninger for linjefagsdækning skal opfyldes, og at undervisningen i "høj grad" skal være læringsmålstyret.