De unge vil hellere gå i gymnasiet end på erhvervsuddannelserne. Søgningen til erhvervsuddannelserne er faldet fra 32 procent i 2000 til godt 19 procent i 2018.

Regeringen har sat et mål om, at 25 procent af de unge skal søge erhvervsuddannelserne i 2020, og i 2025 skal andelen være på 30 procent.

Regeringen ventes på torsdag at komme med et nyt udspil om 10. klasse, men spørgsmålet er, hvilken vej man vil gå for at øge søgningen. Tre nye analyser fra Rambøll/Quartz bestilt af Undervisningsministeriet har set på søgemønstrene, og her synes der i hvert fald ikke at findes støtte til det forslag, Venstre tidligere er kommet med, nemlig at lægge alle 10. klasser over på erhvervsskolerne for at øge søgningen.

Venstre får svært ved at flytte 10. klasse til erhvervsskoler

Rapporten viser, at der er stor forskel på, hvor eleverne søger hen, alt efter om de har taget 10. klasse på fx en efterskole, en friskole, eller i et 10. klassecenter.

Og der er faktisk flere unge, der søger ind på erhvervsuddannelserne, når de har gået i 10. klasse på en folkeskole, end hvis de har gået i 10. klasse på en erhvervsskole.

Hvad med dem, der vil på gymnasiet?

Det overrasker på ingen måde formand for 10. klasse-foreningen Henning Rasmussen, at folkeskolernes 10. klasser sender hver tredje på erhvervsuddannelser.

Han mener, at ideen om at flytte 10. klasserne over på erhvervsskolerne ville være en snuptagsløsning, som ikke ville øge søgningen til erhvervsuddannelserne.

"I min optik leverer de kommunale 10. klasser den vare, der er politisk ønske om. Vi har 36 procent, der søger erhvervsuddannelser, hvilket er langt højere end gennemsnittet, og også højere end regeringens mål. De resterende knap 60 procent vil gerne på gymnasiet, og den andel vil ikke ændre sig".

10. klasse-lærer: Vi flytter vores elever både personligt og socialt

Han mener tværtimod, at kommunerne vil stå med en ny problematik, hvis man forsøger at tvinge de unge ind på en erhvervsskole.

"Vi modtager mange unge, som absolut ikke vil på en erhvervsuddannelse, men som har brug for et ekstra modningsår til at dygtiggøre sig fagligt og socialt, fordi deres drøm er STX. Og det år bliver endnu vigtigere, når de fra 2019 skal opfylde kravet om karakteren 5".

Mere ulighed

Som situationen er i dag, kan kommunerne selv vælge, om de vil lade folkeskolerne udbyde 10. klasse, eller om de vil indgå en driftsaftale med en erhvervsskole eller fx en ungdomsskole om at udbyde 10. klasse.

Ifølge Danske Erhvervsskoler er der 13 kommuner, som har en 10. klasse på en erhvervsskole. Derudover kan de unge vælge at tage det 10. skoleår som en eud10 eller en 20/20, som er forløb, der er direkte rettet mod erhvervsskolerne. Eller de kan betale sig til et år på efterskole eller på en fri grundskole.

Henning Rasmussen mener, at en flytning af 10. klasserne over på erhvervsskolerne vil skabe ulighed.

"Jeg synes, at der skal være lige valgmuligheder for alle. Hvis man gør det her, så begynder man at bryde med princippet om, at der er frit valg for forældre og elever. Det bryder også princippet om enhedsskolen i Danmark. For de børn, hvis forældre ikke har penge til at betale for efterskoler, har så ikke længere mulighed for et modnende skoleår på vejen til gymnasiet".

Mere brobygning og samarbejde

Rambøll-rapporten peger på, at kun syv procent af kommunerne har beskrevne kvantitative eller kvalitative målsætninger på 10. klasseområdet, og det samme gælder de fleste af de interviewede 10. klassetilbud - i særlig grad efterskolerne.

EUD10 og 20/20 forløbene har særlig stor succes med at få de unge ind på erhvervsuddannelserne, hvilket måske ikke er overraskende da de som rapporten påpeger "må antages at have foretaget en forudgående selektion af EUD gennem deres valg af en erhvervsrettet 10. klassetype".

Men tilbuddene beskriver også gode erfaringer med øget mængde af praksisrettet undervisning inklusive brobygning og et tæt samarbejde med erhvervsuddannelserne. Og de samme elementer går igen i de 10. klassecentre, der også udbyder eud10.

Rapporten konkluderer derfor blandet andet:

"Det vurderes, at en erhvervsretning af 10. klasse, inklusive efterskolernes 10. klassestilbud, kan være hensigtsmæssig, hvis der ønskes en øget overgang fra 10. klasse til EUD".

Flere kommuner ser styrke i samarbejde mellem erhvervsskoler og håndværk og design

Og Henning Rasmussen er helt enig i, at brobygning og samarbejde virker, ligesom mere praksisfaglig undervisning i grundskolen, som også er en af rapportens anbefalinger.

"Det handler om et tæt samarbejde mellem lærerne på erhvervsskoler og folkeskole. Det er det, der skaber sammenhæng for de unge mennesker. Kulturen på en erhvervsskole er anderledes. Det er på mange måder mere en voksen tilværelse, de har på værkstederne. Med den type unge, vi får ind i 10. klasse, kræver det altså et oversættelsesarbejde fra nogle voksne, som er vant til at arbejde med børn, hvis det ikke skal ende med, at de bare falder fra".