Lars Kunov mener ikke, at de unge har nogen glæde af 10. klasse, hvis det bare bliver et år mere i stil med folkeskolen. Der skal være et tæt samarbejde med ungdomsuddannelserne.
Erhvervsskole-formand: Hellere samarbejde med folkeskolen end tvungen 10. på erhvervsskoler
At tvinge 10. klasserne over på erhvervsskolerne er ikke en del af direktør i Danske Erhvervsskoler Lars Kunovs opskrift på at få flere til at søge erhvervsuddannelserne. Det er derimod mere praksisnær undervisning i folkeskolen og tættere samarbejde med erhvervsskolerne, mener han.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
I morgen præsenterer regeringen et nyt udspil om erhvervsuddannelserne, herunder måske nye planer for 10. klasse, og i dag har regeringen åbnet for forsøg med tættere samarbejde mellem folkeskoler og erhvervsskoler. Lars Kunov, som er direktør for Danske Erhvervsskoler og Gymnasier ønsker sig mere praksisfaglig og anvendelsesorienteret tænkning ind i de almindelige fag i folkeskolen.
Venstre får svært ved at flytte 10. klasse til erhvervsskoler
"Den ene vej til at få flere unge til at søge mod erhvervsuddannelserne er at introducere de unge til viden i forbindelse med noget konkret, ligsom vi gør på vores uddannelser, så alt ikke bliver abstrakt. For eksempel i valgfag i udskolingen som rettere sig mere mod erhvervsuddannelser, men samtidig som fag, der også er interessante for dem, der skal i gymnasiet".
Og den anden vej handler om 10. klasse, som han mener i langt højere grad, end det sker i dag, skal bruges til at introducere de unge til forskellige uddannelser og klargøre dem til at træffe et uddannelsesvalg.
"Det skal ikke være en kritik af 10. klasserne, for de gør en stor indsats, men de bliver jo meget målt på, om de kan klargøre til gymnasieret, og så er det det, man gør. I nogle kommuner arbejder man meget aktivt på det her område, mens man andre steder har oprettet gym10, som alene har til formål at klargøre dem til gymnasiet. Det er et fejlskud af dimensioner. De har haft 9 år, hvor de er blevet introduceret til det abstrakte og teoretiske, det tror jeg ikke, de har brug for mere af, hvis de ikke er klar".
Indholdet er vigtigere end placeringen
Der er 13 kommuner, som allerede i dag har tegnet en driftsaftale med den lokale erhvervsskole om at drive 10. klasse. I 10 af kommunerne er det den eneste 10. klasse, der findes. Og Lars Kunov ser også fordele ved modellen. Men han er ikke tilhænger af Venstres forslag om at gøre det til lov alle steder.
"Jeg tænker, at det giver bedre mening som udbud, hvor kommunen kunne få flere til at byde ind på opgaven og så kan man finde de rigtige lokale løsninger, for jeg har fuld respekt for, at der er steder, hvor det ikke er den mest hensigtsmæssige løsning".
Nye tal: Folkeskolens 10. klasser får flere unge i erhvervsuddannelser end erhvervsskolerne
For ham er indholdet i 10. klasse langt vigtigere, end hvor den er placeret fysisk. Han vil gerne have meget mere brobygning, hvor eleverne får prøvet de forskellige ungdomsuddannelser af og mere praktisk undervisning. Men at erhvervsskolerne ikke skulle kunne løfte opgaven, eller at det er geografien, der er står i vejen, kan han ikke se. Erhvervsskoleforeningen har lavet en opgørelse af, hvor langt der er til erhvervsskoler forskellige steder i landet, og det vil ikke gøre rejseudfordringerne større, end de er i dag, hvor en del unge alligevel skal flytte sig for at komme i 10. klasse.
Læs mere
Notat om afstand til erhvervsskoler