”Overordnet set er det et godt og ambitiøst udspil, og vi kan godt se ideen med mange af tiltagene", siger Jeanette Sjøberg om det samlede udspil fra regeringen.
Foto: Sarah Bender
DLF: Fornuftigt at regeringen sætter penge af til konkrete tiltag
Det vækker glæde i DLF, at pengene i regeringens erhvervsskoleudspil er sat af til konkrete initiativer, men to milliarder er næppe nok til at implementere alle 55, mener Lærerforeningen. At udskyde beslutningen om 10. klassernes fremtid møder opbakning.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Regeringen fremlagde i dag sit udspil til en reform af erhvervsuddannelserne, og her lægges der op til, at man ved hjælp af 55 konkrete initiativer vil øge søgningen til uddannelserne til faglært.
Flere af disse initiativer er på folkeskoleniveau, og her følger en pose penge på 500 millioner kroner over de næste fire år med, hvis regeringen kan samle flertal om sit reformforslag.
Erhvervsskoleudspil: Styrket praksisfaglighed, vejledning og samarbejde med erhvervsskoler
Det udtrykker formand for Lærerforeningens undervisningsudvalg Jeanette Sjøberg i første omgang tilfredshed med.
"Vi er glade for, at pengene er sat af til konkrete tiltag som bedre faglokaler og at få løst udfordringen med, at der skal tilføres flere midler til praksisfagligheden, når der indføres et obligatorisk valgfag. De fulgte ikke med, da det i første omgang blev vedtaget. Det er også fornuftigt, at der følger penge med, hvis valgfaget nu skal være prøvefag", siger hun.
En halv milliard kroner til folkeskolen i regeringens erhvervsskoleudspil
Med i alt to milliarder kroner, der skal række til 55 konkrete initiativer over de næste fire år på både erhvervs- og folkeskoleniveau, kan Jeanette Sjøberg dog godt være bekymret for, om smørret trods alt skal smørres for tyndt ud.
"Det er godt, der er sat penge af til det, men med 55 konkrete initiativer, tænker jeg ikke, at to milliarder over fire år rækker særlig langt, når de både skal dække folke- og erhvervsskoler. Jeg tror, der venter nogle spændende forhandlinger forude, hvor man nok skal være mere realistisk", siger hun.
UU-formand: Godt med vejledning til alle, men ikke på bekostning af brobygning
10. klassernes fremtid sparket til hjørne
Regeringen havde før udspillet udtrykt ønske om at flytte 10. klasserne til erhvervsskolerne, men har i første omgang valgt at nedsætte en ekspertgruppe, der skal tage stilling til deres fremtid. Det synes Jeanette Sjøberg er en fornuftig løsning.
"Nu fik vi ikke det ventede udspil om at flytte 10. Klasserne til erhvervsskolerne, men man har i stedet taget en tænkepause ved at nedsætte et ekspertudvalg. Det er rigtig klogt at få den beslutning kvalificeret", siger hun.
KL og DLF: At låse 10. klasse til erhvervsskoler vil være en fejl
Dog vækker det en vis bekymring i Lærerforeningen, når der snakkes om at belønne kommuner, der flytter 10. klasserne. Det er ikke en beslutning, der bør tages på baggrund af økonomi, mener Jeanette Sjøberg.
"Det er et meget løst grundlag og imod bedre vidende. Man er nødt til at kvalificere, hvad de forskellige slags 10. klasser kan, inden man tager en beslutning. Vi kan jo se, at folkeskole-10. klasserne faktisk leverer flere elever til erhvervsskolerne end de 10. klasser, der ligger på erhvervsskolerne", siger hun.
Nye tal: Folkeskolens 10. klasser får flere unge i erhvervsuddannelser end erhvervsskolerne
Alt i alt er der dog overordnet set tale om et fornuftigt udspil fra regeringen, lyder det fra Danmarks Lærerforening.
"Overordnet set er det et godt og ambitiøst udspil, og vi kan godt se ideen med mange af tiltagene. Især det, der handler om praksisfaglighed og mere vejledning i folkeskolen", siger Jeanette Sjøberg.
