At elever skal kunne beholde deres bevilgede hjælpemidler i en overgangsperiode fremgår af et forslag om at ændre forskellige love på Undervisningsministeriets område. Forslaget er en udløber af en aftale om at skabe bedre vilkår for unge og voksne med ordblindhed og funktionsnedsættelse, som regeringen indgik med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, SF og Det Radikale Venstre i oktober sidste år.

"Aftalepartierne er enige om, at ingen elever må stå uden it-støtte i overgange. Der vil kunne etableres en ordning, hvor eleven kan medbringe tidligere bevilliget it-støtte i overgangen fra blandt andet folkeskole til ungdomsuddannelse og forberedende grunduddannelse", hedder det i forslaget, hvori det tilføjes, at udlån skal finde sted, når det er praktisk muligt og for eksempel ikke strider mod licensrettigheder.

"Både Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og kommunerne bør tilstræbe at indkøbe hjælpemidler på en måde, så det er muligt at udlåne hjælpemidlet i en kortere periode i forbindelse med uddannelsesskift", lyder det.

Hjælpemidler skal også følge med mellem forskellige skoleformer

Ikke alene foreslår undervisningsminister Merete Riisager (LA), at elever skal kunne tage deres hjælpemidler med fra folkeskolen til en ungdomsuddannelse i en overgangsperiode. Hun vil også gøre op med en bestemmelse om, at elever, som skifter fra en folkeskole til en fri grundskole, en efterskole eller en fri fagskole ikke kan få deres bevilgede hjælpemidler med. Det samme gælder, når en elev skifter fra en friskole, privatskole eller en efterskole til folkeskolen.

"Med lovforslaget foreslås, at en elev ved fortsat skolegang, det vil sige folkeskolen, fri grundskole, efterskole, fri fagskole eller ved overgang til en ungdomsuddannelse, kan medtage de bevilgede hjælpemidler, indtil der på den nye skole eller uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende skoleform eller uddannelse", uddyber forslaget.

Adgangen til specialpædagogisk støtte udvides for voksne

Samme dag, som partierne indgik aftalen om at skabe bedre vilkår for unge og voksne med ordblindhed og funktionsnedsættelse, blev de enige om en aftale, som skal skabe bedre veje til uddannelse og job.

På den baggrund foreslår Merete Riisager, at der skal indføres lige adgang til specialpædagogisk støtte uafhængigt af, hvor man er i uddannelsessystemet. Konkrent betyder det, at adgangen til specialpædagogisk støtte skal udvides til også at omfatte grundlæggende voksen- og efteruddannelse. Det betyder, at unge og voksne skal kunne få specialpædagogisk støtte på almen voksenuddannelse (AVU), forberedende voksenuddannelse (FVU), ordblindeundervisning for voksne (OBU), arbejdsmarkedsuddannelser (AMU)) og træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelse (TAMU).

I dag har voksne kun adgang til specialpædagogisk støtte på AMU-uddannelser (AMU) i en forsøgsordning og i ordblindeundervisning.

Det forventes, at etableringen af en central specialpædagogisk støtteordning på voksen-, efter- og videreuddannelsesområdet vil koste det offentlige cirka 17 millioner kroner i 2019 og derefter cirka 40 millioner om året. Beløbene er inklusiv de kommunale udgifter til en udlånsordning for hjælpemidler i overgange fra en skoleform til en anden.

Døve skal selv kunne vælge tegnsprogs- og skrivetolke

Undervisningsministeren foreslår også en ordning, der skal give døve, døvblinde og svært hørehæmmede elever og studerende på ungdomsuddannelser, videregående uddannelser, frie kostskoler og AMU større frihed til at vælge, hvem der skal levere tegnsprogs- og skrivetolkning. Det vil fortsat være et krav, at der anvendes leverandører fra centralt koordinerede indkøbsaftaler, men den enkelte elev skal kunne beholde den samme leverandør igennem uddannelsen, selv om udbudsperioden udløber.

Lovforslaget er sendt i høring hos blandt andre DLF, Danmarks Vejlederforening og Skolelederforeningen. Ifølge forslaget skal lovændringerne træde i kraft den 1. januar 2019.

Du kan læse lovforslaget via dette link: